Da de 10 blev til 1 - Kolding Kommune

ikke, der var nogen grund til, for vi skulle være i
fællesskab bagefter, og der var bestemt behov for,
hvad man kunne få der.
I sognerådsperioden havde vi en lille historie
med Esbjerg kommune, som vi skaffede fem tønder
land på Stenderup Hage. Esbjerg kommune skulle
opføre feriekoloni dernede. Jeg handlede dernede,
og købte de fem tønder land for 23.500 kr. Esbjerg
kommune ville kun give 10.000 kr. for den, Sten¬
derup kommune ydede 5.000 kr. Der manglede alt¬
så 8.500 kr. Jeg gik da rundt til vore håndværkere,
til købmænd, brugs, alt hvad der var af handlende i
sognet og sagde: »Du har så stor en forretning, du
skal give fem hundrede«, og »du har så stor en for¬
retning, du skal give tusind kroner«, til jeg havde
mine 8.500 kroner. Dem afleverede jeg til lodseje¬
ren, og dermed havde Esbjerg kommune samlet de
fem tønder land, og kunne bygge deres koloni her¬
nede. Der lå den klausul i det, at den skulle opføres
af lokale håndværkere, som havde ydet tilskud, og
handelen skulle i minimum en femårig periode fo¬
retages hos de lokale handlende i Sdr. Stenderup
sogn.
— Var der lønnet medhjælp
Mathias Petersen var på kommunekontoret, in¬
den jeg kom ind i sognerådet, men hvor fast han var
på det tidspunkt, det tør jeg ikke helt sige. Jeg fik
ham i hvert fald fastansat, jeg tror med det samme.
Til stor misundelse for mine kolleger i andre sogne,
som ikke havde en, og vi var endda et af de små
sogne. Jeg har aldrig fattet, at de andre sogneråds¬
formænd havde et ønske om at sidde på deres lille
numme på kommunekontoret i otte timer hver dag.
Jeg havde hverken tid eller råd til at sidde der hele
tiden, jeg skulle da passe gården her.
— Gik i sammen om en overbygning til skolen i Sdr.
Bjert
» Lykkesgaard« set fra luften. Uden år.
Ja, men først var der nedlæggelsen af Stenderup¬
skov Skole, som var vedtaget, inden jeg kom i sog¬
nerådet. Den skulle først nedlægges til november,
som jeg blev sognerådsformand 1. juli. Det var en
lidt ubehagelig tid og situation, for der var virkelig
mange følelser med i hele det spil. Man havde kun
undervisning af første, anden og tredje klasse og
havde en vist nok ganske udmærket lærerinde der¬
nede, som både børn og forældre var meget begej¬
strede for og elskede. Det var en slags mor for dem
alle sammen dernede, og de mente, at når »kultur¬
centret« Stenderupskov Skole blev nedlagt, så for¬
svandt alt fra jordens overflade, så var det slet ikke
værd at leve mere. Det var der forfærdelig meget
skriveri om, og det var meget følelsesladet. Men
den blev nedlagt, og børnene blev flyttet op til Sdr.
Stenderup Centralskole. I løbet af nogen tid fik vi
solgt bygningerne, den gamle Stenderupskov Skole.
Det var for øvrigt til ingeniør Brems, der lavede en
plastikfabrik dernede.
Der ligger den lille pudsighed i det, at for de pen-
26