Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
Familien i gang med kartoffelhøsten, 1957. Foto af<br />
P. Thastum<br />
et mægtigt arbej<strong>de</strong> u<strong>de</strong>n særlige forudsætninger,<br />
men hvor var <strong>de</strong> go<strong>de</strong> <strong>til</strong> <strong>de</strong>t mange af <strong>de</strong>m. Des¬<br />
værre hav<strong>de</strong> nogle af <strong>de</strong>m ikke <strong>de</strong>n rigtige regn¬<br />
skabsmæssige baggrund. Man hørte nogle tragedier<br />
rundt om, hvor en sognerådsformand eller en kas¬<br />
serer måtte aflevere <strong>de</strong>t hele som en fattig mand, og<br />
som satte en hel <strong>de</strong>l af æren over styr, fordi han sim¬<br />
pelt hen ikke kunne magte <strong>de</strong>t. Det gik ud over<br />
hans egen kasse, for hvis han ikke sørge<strong>de</strong> for at få<br />
kvitteringer, så måtte han selv lægge ud.<br />
— Hvad fik dig <strong>til</strong> at gå ind i sognerådsarbej<strong>de</strong><br />
Jeg har altid været temmelig meget med i organi¬<br />
sationsarbej<strong>de</strong>, <strong>til</strong> at begyn<strong>de</strong> med gymnastik- og<br />
idrætsforening, ungdomsforening, og si<strong>de</strong>n forsam¬<br />
lingshuset og foredragsforening. Jeg ved ikke, hvor¬<br />
dan jeg er kommet af sted med <strong>de</strong>t, men jeg har altid<br />
haft med <strong>de</strong>t at gøre. Så har <strong>de</strong>t vel haft en smule<br />
interesse. Det er ikke ene negativt, <strong>de</strong>t er også posi¬<br />
tivt, når man kommer med i sådan noget. Det giver<br />
en mægtig berøringsfla<strong>de</strong> udad, man kommer <strong>til</strong> at<br />
ken<strong>de</strong> en masse interessante mennesker. Flere gan¬<br />
ge var <strong>de</strong>r nogle, <strong>de</strong>r ringe<strong>de</strong> mig op, og spurgte om<br />
<strong>de</strong>t og <strong>de</strong>t. Så siger jeg: »Ved <strong>de</strong>t ikke«. — »Jamen,<br />
skal man ikke vi<strong>de</strong> <strong>de</strong>t« — »Nej, men <strong>de</strong>t gør jeg<br />
altså ikke«, siger jeg. »Vi har vore kæmnere, og jeg<br />
ved, hvor jeg kan slå <strong>de</strong>t op. Jeg vil ikke gå og vi<strong>de</strong><br />
alt <strong>de</strong>t <strong>de</strong>r«. Til gengæld Aksel Buhl henne i Almin<strong>de</strong>,<br />
en gammel dreven sognerådsformand, ham<br />
kunne man ringe <strong>til</strong> og spørge om <strong>de</strong>t og <strong>de</strong>t, cirku¬<br />
lærer, <strong>de</strong>r kunne være indvikle<strong>de</strong> og uforståelige.<br />
Så kunne han forklare <strong>de</strong>t i løbet af fem minutter, så<br />
man kunne forstå <strong>de</strong>t hele. Han vidste <strong>de</strong>t altså.<br />
Ham og bagefter Jens Peter Jørgensen. Jeg tror, <strong>de</strong><br />
hav<strong>de</strong> mere interesse for <strong>de</strong>t, end jeg nogen sin<strong>de</strong><br />
har haft. Jeg tror, <strong>de</strong>t var <strong>de</strong>t meste af <strong>de</strong>res liv. Det<br />
var <strong>de</strong>t altså ikke for mig, så højt gik jeg ikke op i<br />
<strong>de</strong>t.<br />
Hansens Købmandshan<strong>de</strong>l i Påby, 1942. Foto af<br />
Knudsen & Jochumsen i <strong>Kolding</strong>.<br />
46