Da de 10 blev til 1 - Kolding Kommune

Familien i gang med kartoffelhøsten, 1957. Foto af
P. Thastum
et mægtigt arbejde uden særlige forudsætninger,
men hvor var de gode til det mange af dem. Des¬
værre havde nogle af dem ikke den rigtige regn¬
skabsmæssige baggrund. Man hørte nogle tragedier
rundt om, hvor en sognerådsformand eller en kas¬
serer måtte aflevere det hele som en fattig mand, og
som satte en hel del af æren over styr, fordi han sim¬
pelt hen ikke kunne magte det. Det gik ud over
hans egen kasse, for hvis han ikke sørgede for at få
kvitteringer, så måtte han selv lægge ud.
— Hvad fik dig til at gå ind i sognerådsarbejde
Jeg har altid været temmelig meget med i organi¬
sationsarbejde, til at begynde med gymnastik- og
idrætsforening, ungdomsforening, og siden forsam¬
lingshuset og foredragsforening. Jeg ved ikke, hvor¬
dan jeg er kommet af sted med det, men jeg har altid
haft med det at gøre. Så har det vel haft en smule
interesse. Det er ikke ene negativt, det er også posi¬
tivt, når man kommer med i sådan noget. Det giver
en mægtig berøringsflade udad, man kommer til at
kende en masse interessante mennesker. Flere gan¬
ge var der nogle, der ringede mig op, og spurgte om
det og det. Så siger jeg: »Ved det ikke«. — »Jamen,
skal man ikke vide det« — »Nej, men det gør jeg
altså ikke«, siger jeg. »Vi har vore kæmnere, og jeg
ved, hvor jeg kan slå det op. Jeg vil ikke gå og vide
alt det der«. Til gengæld Aksel Buhl henne i Alminde,
en gammel dreven sognerådsformand, ham
kunne man ringe til og spørge om det og det, cirku¬
lærer, der kunne være indviklede og uforståelige.
Så kunne han forklare det i løbet af fem minutter, så
man kunne forstå det hele. Han vidste det altså.
Ham og bagefter Jens Peter Jørgensen. Jeg tror, de
havde mere interesse for det, end jeg nogen sinde
har haft. Jeg tror, det var det meste af deres liv. Det
var det altså ikke for mig, så højt gik jeg ikke op i
det.
Hansens Købmandshandel i Påby, 1942. Foto af
Knudsen & Jochumsen i Kolding.
46