Da de 10 blev til 1 - Kolding Kommune

Hvilke udvalg sad du i
I første omgang sad jeg i vejudvalget og i skole¬
udvalget, og i anden omgang var jeg næstformand,
og blev stadigvæk ved at sidde i skoleudvalget. Jeg
stod for anlægget af den første idrætsplads, hvilket
var en naturlig følge af, at jeg altid har været opta¬
get af sport og gymnastik. Den er nu blevet forøget
med endnu en boldbane. Det var et dejligt arbejde
at stå for, få lavet muligheder for, at ungdommen
kunne tumle sig på boldbanen, og der finder da og¬
så et rigt idrætsliv sted dernede endnu.
— Hvordan formede arbejdet i sognerådet sig,
mærkede i meget til lokale modsætninger mellem
Harte og Bramdrup
Pløjning i snevejr pa »Højgård« i Harte, 1960. Foto
af P.
Thastum.
Ja, det kommer mig nok for. Det har gennem
mange, mange år været sådan, at det var Harte, der
var dominerende. De sad på formandsposten, men
da jeg kom i sognerådet, var der noget spænding
om, hvordan vi skulle få valgt sognerådsformand og
næstformand. En lille smule overrumplede blev vi
nok her ovre fra Harte, da vi ikke kunne få for¬
mandsposten. Det blev Hans Sidelmann, men det
skulle vi altså ikke være kede af, han havde en ud¬
mærket måde at lede det på. Vi havde et meget
godt samarbejde med Bramdrup, det havde vi, da
de første vanskeligheder var overståede, selvom vi
fra Harte ikke var de førende længere. Vi måtte
nøjes med, at jeg i anden periode blev næstfor¬
mand.
— Var der diskussion om, hvor plejehjemmet Sol¬
gården skulle ligge
Jo, der var meget diskussion. Det begyndte med,
at der skulle bygges noget i Bramdrup. Så skulle der
rensningsanlæg til, og det fik vi også stillet an. En
ekspert ovre fra Indenrigsministeriet lavede over¬
slag over det, og det skulle sagtens kunne holde i 15
år. Men allerede inden de første fem år var gået,
kunne man se, at det snart ville blive for lille. Med
placeringen af Solgården gjorde vi gældende fra
Harte, at vi havde de fleste ældre folk, langt de fles¬
te ældre folk, så efterhånden blev vi enige om, at
det skulle være i Harte. Vi var på Fyn med arkitek¬
terne Holm og Andersen for at se på plejehjem og
faldt for det, som nu ligger deroppe. Vi syntes, det
var en vældig fin løsning, at der så måtte laves om
på det bagefter, det er så noget andet.
Nu er der et fint anlæg deroppe, dejligt, at man
kan gå hele vejen rundt og se noget natur midt i går¬
den.
— Det var en temmelig stor anlægsopgave. Hvor¬
dan finansierede man det
42