Biblioteksservice i de danske landdistrikter - Syddansk Universitet

(3) Hvordan udvider man filialers og bogbussers åbningstider i sparetider?
(4) Hvordan opretholder og udvikler man filialerne som levende mødesteder?
Disse spørgsmål skal naturligvis ses i lyset af, hvilke succeskriterier man nationalt
og kommunalt har for biblioteksservice i landdistrikterne. Drejer det sig
udelukkende om at øge antallet af udlån? Eller er det ligeså vigtigt, at betjeningsstederne
er steder, hvor folk mødes, og hvor der skabes lokal sammenhængskraft
og ’social kapital’? Succeskriterierne afspejler alt andet lige de herskende
diskurser inden for området. Det giver anledning til kritisk refleksion i
form af spørgsmål som: Hvilke diskurser dominerer, og hvilke konsekvenser
har det? Hvilke diskurser søger den/de herskende diskurs(er) at kæmpe imod?
Hvilke interesser skjuler der sig bag de enkelte diskurser? Er der tale om overvejende
rurale eller urbane diskurser – dvs. afspejlende enten land- eller bybefolkningens
interesser, værdier og idealer? Er de forskellige fløjes argumentation
i orden, og er der i grunden empirisk belæg for det, de forskellige diskurser
anser som ’sandt’? 13
1.3 Formål
Sådanne spørgsmål udgør en vigtig ramme for denne rapport, der kombinerer
en kritisk og diskursivt orienteret litteraturstudie med en kvantitativt orienteret
spørgeskemaundersøgelse, der skal give et overblik over den nutidige biblioteksservice
i landdistrikterne: Hvilke servicemodeller benytter man, og hvordan
fungerer de i praksis? Rapportens merværdi ligger i at bidrage til at styrke
grundlaget for den offentlige debat og de politiske beslutninger.
Kort sagt bliver formålet altså at kortlægge modeller for biblioteksservice i de
danske landdistrikter. Det skal konkret ske ved at svare på to delspørgsmål:
1. Hvilke erfaringer har man med biblioteksservice i landdistrikterne?
2. Hvilken nutidig udbredelse har de enkelte servicemodeller, og hvordan
fungerer de i praksis?
Håbet er her, at en person helt uden for biblioteksvæsenet (en forsker) vil kunne
se på problematikken i et helhedsperspektiv og med en følelsesmæssig distance.
Dette skal naturligvis ikke opfattes som en kritik af de tydeligvis meget
engagerede biblioteksledere og bibliotekarer, der som oftest har enkeltsager, de
gløder for og ’udbreder det gode budskab om’ – hvilket jo er helt legitimt. Men
et blik udefra kunne måske være nyttigt.
13 Af pladshensyn bliver denne diskussion ikke udbredt i nærværende rapport, men den danner
trods alt en vigtig men efter alt at dømme noget overset ramme for hele diskussionen om, hvilken
model man bør anvende. Ligeledes sætter sådanne spørgsmål resultaterne i denne rapport i
et kritisk lys, eftersom disse naturligvis også er under påvirkning af en pågående ’symbolsk
kamp’.
12