Biblioteksservice i de danske landdistrikter - Syddansk Universitet

tilhængerne’ på Randersegnen, i Esbjerg, Aalborg og Vejle kommuner; ’fællesog
kombi-bibliotek tilhængerne’ i fx Hvide Sande, Ølgod og Nordborg; og
’kulturhus-tilhængere’ i Gjern, Silkeborg, Rødding og Horsens. Det er også
vigtigt at bemærke sig, at de enkelte modellers succes ofte beror på ildsjæles
store arbejde – bibliotekarer, visionære biblioteksledere og/eller aktive fra det
lokale foreningsliv. 81
Kommunesammenlægningerne har tydeligvis genoplivet den centraliseringstankegang,
der har domineret i Danmark (og i det hele taget i den vestlige verden)
siden 1960’erne. Denne sælsomme tankegang associeres altid med det
mest moderne i tiden. Den udtrykker en nærmest blind tro på, at Udviklingen,
Strukturændringerne, Centraliseringen... kun går imod større enheder og mere
effektiv produktion. Denne udviklingstro finder man måske i den reneste form
inden for landbruget, hvor mindre andelsselskaber i løbet af de sidste 40 år er
blevet omdannet til monopollignende virksomheder som Arla Foods og Danish
Crown. 82 ”Udviklingen kan ingen jo gå imod”, som man har sagt siden midten
af 1960’erne. Dette røber en tro på ’Centraliseringen’ som en slags naturlov,
hvilket i sagens natur udelukker, at vi mennesker har et reelt valg. Det er muligt,
at vi rent tankemæssigt stadig befinder os i 1960’erne – Strukturkommissionen,
der bidrog til at planlægge den kommunale strukturreform er et godt
eksempel herpå.
Som sådan har selve ordet ’struktur’ været en magtfuld faktor i en vedvarende
symbolsk kamp inden for forskellige private og offentlige sektorer, bl.a. biblioteksvæsenet.
Og når ’struktur’ forbindes med ’udvikling’, er det som oftest
ensbetydende med, at vi hverken kan eller bør gå imod udviklingen, dvs. gå
imod de nødvendige, lovbestemte samfundsændringer. Hermed er underforstået,
at hvis vi går imod Strukturudviklingen, er vi reaktionære, gammeldags,
snæversynede, ikke omstillingsparate, egensindige, lokalpatriotiske og undergraver
økonomien. 83 Der er i høj grad tale om en urban diskurs, hvor de manges
(læs: bybefolkningernes) behov som oftest har forrang over for de fås (læs:
landbefolkningernes) behov. 84 Det kan fx virke paradoksalt, at der i denne tid
81 Fx udtaler den store primus motor bag fællesbiblioteket i Hvide Sande, Dorthe Schmidt
Temberg: ”Jeg er også selv tilhænger af [fællesbibliotektanken], men må erkende at den er
meget, og jeg gentager: meget personafhængig” (Temberg 2001).
82 Svendsen & Svendsen 2004.
83 Fx finder man i lederen i Frederiksborg Amts Avis 28. oktober 2009 følgende tidstypiske
udtalelse: ”Det ville være dejligt, om der lå et bibliotek lige om hjørnet, hvor i landet man end
var. Ligesom det ville være dejligt, om der var et fuldt udbygget sygehus, en højkvalitetsskole
– og så meget andet – inden for gå- eller cykelafstand. Men biblioteksvæsenet må på samme
måde som sygehus-, skole- og andre væsener acceptere, at verden ikke står stille. At alt er
under konstant forandring, og at forandringerne går hurtigere og hurtigere. Nedlæggelsen af
små biblioteker rundt om i landet handler især om almindelige, strukturelle ændringer i samfundet”.
84 Fx har formanden for Børne- og Kulturudvalget i Kommunernes Landsforening, Jørn Sørensen
(R), for nylig udtalt: ”Jeg anerkender, at der er en lille gruppe borgere, der har oplevet
forringelser. Men generelt set mener jeg, at nedlæggelserne af de små filialer har været til gavn
for størstedelen af befolkningen, da man i stedet har fået nogle større og mere moderne biblioteker”
(citeret fra Kathrine Slechter: ”Biblioteker lukker og slukker”, Newspaq 27/10 2009).
25