Biblioteksservice i de danske landdistrikter - Syddansk Universitet

mere i fremtiden, evt. kombineret med åben bibliotek og/eller selvbetjente biblioteker
koncepterne. Det fremgår nemlig af mange af disse udtalelser, at kulturhus-modellen
fører til et sammenfald af lokalområdets og kommunens behov
og interesser (jf. tabel 1). Biblioteket bliver nemlig blot en del af en større
’tilbudspakke’ for en meget stor gruppe af borgerne – og på den måde forenes
private og kollektive goder i et plussumspil. Dette røber sig nok mest tydeligt i
et svar fra bibliotekslederen fra Assens Kommune: Ӂrup bibliotek i kulturhus:
Meget, meget vellykket! Et kulturelt fyrtårn i kommunen, der rækker ud over
lokalområdet – til stor glæde for borgerne”.
Alt andet lige er det dog vigtigt, at kulturhusene – og bibliotekerne i dem –
’skræddersys’ de enkelte lokalsamfund og deres særlige behov. Prestigeprojekter
som det nye hovedbibliotek på Århus havn eller udbygningen af stadsbiblioteket
i Malmø med international forfatterscene, debatforum, internetcafé mv.
er at skyde over målet. 120
4.7 Servicemodeller for biblioteksservice i landdistrikterne:
Fordele og ulemper
Til sidst vil jeg på baggrund af det foregående forsøge at sammenfatte de enkelte
modellers fordele og ulemper. Tabel 4 viser, at der er fordele og ulemper
ved alle modeller.
Den store fordel ved de forskellige typer af filialer er, at de fungerer som lokale
mødesteder med tæt kontakt mellem brugere og personale. Den store ulempe
er, at de er dyre i forhold til antal udlån. Bogbusser har den fordel, at de kommer
ud til enhver afkrog i kommunen og leverer effektiv og fleksibel betjening.
Ulemperne er imidlertid de korte holdetider, samt at mange folk er på arbejde
eller i skole i det tidsrum, bussen er på holdepladsen. Der er mange fordele
forbundet med filialer i kulturhuse, herunder stordriftsfordele, samt at de er
placeret der, hvor folk færdes. Den største ulempe er, at det naturligvis er meget
dyrt at etablere kulturhuse. Endelig har afhentningssteder/depoter den fordel,
at de muliggør meget fleksibel betjening, men de giver overhovedet ikke
brugerne en ’biblioteksoplevelse’, forstået som den oplevelse, det er, at gå
rundt og ’græsse’ mellem et stort udvalg af bøger og multimedier.
120 Niegaard 2009b.
62