Biblioteksservice i de danske landdistrikter - Syddansk Universitet

harmonisering!” (bemærk udråbstegnet). Fra Odsherred Kommune hører vi, at
man har ”lagt gamle systemer sammen” og hermed opnået en bedre arbejds- og
vidensdeling blandt personalet: ”Flere hoveder tænker bedre”, som det hedder.
Der er også kommet ”større materialemasse”, muliggjort vha. ”kørselsvirksomhed
over større område”. I Faxe Kommune er en ”større materialebestand
(..) gjort tilgængelig for et større antal borgere”, hvilket har muliggjort en ”hurtigere
levering af ønsket materiale til borgerne”.
Der bliver også talt om en mere jævn biblioteksservice over hele kommunen i
forhold til før kommunesammenlægningerne. Et par eksempler er Bornholms
Kommune, hvor der nu er ”ens standard overalt, hvor 5 kommuner tidligere
havde hver sin standard. Det er en klar forbedring i landdistrikterne”; samt Nyborg
Kommune, hvor lederen taler om et ”mere ensartet tilbud til alle borgere”.
Hvilke succeskriterier?
Der er dog et par men’er, eller reservationer. Det første er det spørgsmål, jeg
var inde på i indledningen, nemlig: Hvori består succeskriterierne? Fx giver
bibliotekslederen fra Norddjurs Kommune følgende forklaring på, hvorfor borgerne
er meget tilfredse: ”Kvantitativt: Udlånstallene er steget”. På lignende
vis er forklaringen fra Fanø, hvor borgerne også skønnes at være meget tilfredse,
at der her er et ”meget højt serviceniveau ift. befolkningstal”.
I Sønderborg Kommune er forklaringen derimod noget mere kvalitativ orienteret:
”Borgerne giver udtryk for tilfredshed med, at bibliotekerne fortsat eksisterer
(på nær to steder, der er omdannet til afhentningssted). Borgerne udtrykker
stor tilfredshed med personalet - det mindre biblioteks tættere kontakt med
brugerne”. Og fra Odsherred Kommune lyder forklaringen: ”Vi er jo, hele
kommunen, et stort landdistriktsområde, hvor der er blevet nedlagt mange samlingssteder
(fx brugser) - Folk har en positiv respekt for bare det, at vi ikke
lukker - biblioteker er vigtige samlingssteder”. Tilsvarende er svaret fra Faxe
Kommune: ”Bibliotekaren har et større kendskab til låneren end det kan opnås
på et større bibliotek”.
Også flere af svarene på, hvorfor betjeningen er blevet bedre, afspejler en ganske
forskelligartet opfattelse af, hvori en succesfuld biblioteksbetjening i landdistrikterne
består. På den ene side læser man svar som: ”Det samlede udlån i
de nedlagte filialområder er på samme niveau som før filialnedlæggelserne”
(Silkeborg Kommune). På den anden side lyder forklaringen fra fx Fanø
Kommune: ”Lille sted hvor man har tillid til hinanden. Folk siger til, hvis de er
utilfredse med noget. Meget frivillig arbejdskraft”. 115
Måske er svaret egentlig, at succesfuld biblioteksservice i landdistrikter består
af begge dele, altså både højt udlån/højt besøgstal og et godt samlingssted,
115 Herudover ser man eksempler på mere eksperimenterende koncepter, hvor målet er at overraske
brugerne – eller skabe behov, som brugeren slet ikke vidste, han eller hun havde – som fx
det urolige bibliotek, det logiske bibliotek, det fristende bibliotek, det tankevækkende bibliotek,
biblioteket som et inspirerende, forstyrrende og overraskende sted, osv. (Frederikshavns
Kommunes Biblioteker 2008).
54