Biblioteksservice i de danske landdistrikter - Syddansk Universitet

lægningerne, som det blev nævnt i forrige kapitel. Fx finder man følgende beretning
fra Tønder Kommune:
”Implementering af en stor besparelse (”rationalisering”) i forbindelse med
kommunalreformen (2007) skete i første omgang med fastholdelse af uændret
biblioteksstruktur (1 udlånssted i hver af de 6 gamle kommuner), men med stor
reduktion af åbningstiden og andre besparelser, der som konsekvens bl.a. havde
en udlånsfald på 10 %. I 2008 fik biblioteksvæsenet en tillægsbevilling til
genopretning, men glæden varede kun kort. En ny besparelse i 2009 bliver udmøntet
ved nedlæggelse af filialbibliotekerne i Bredebro og Højer. Der er tale
om en ren besparelse, ikke en omstrukturering, så de tilbageværende udlånssteder
får bedre vilkår. Landdistriktsbetjeningen spiller en ikke ubetydelig rolle i
Tønder Kommune, der i geografisk henseende er Danmarks fjerdestørste”.
En yderligere nuancering fra Tønder finder vi i følgende svar:
”Udgiften pr. indbygger til biblioteksvæsenet ligger lavt i Tønder ift. landsgennemsnittet.
Når dertil kommer, at kommunen er landets fjerdestørste med landets
næstlaveste befolkningstæthed, siger det sig selv, at det er en stor udfordring
at etablere en god og tæt biblioteksbetjening, der også tager hensyn til de
mindst mobile borgere. Den kollektive trafik er ikke blevet forbedret som følge
af kommunalreformen. Det korte svar på spørgsmålet er derfor: Et godt bibliotekstilbud
kræver et stort befolkningsunderlag i nærområdet. Det eksisterer
ikke i Tønder kommune. Landdistrikterne burde betjenes med et mobilt tilbud
eller selvbetjente filialer (Gjern-modellen). Men etablering og drift ligger ikke
inden for de økonomiske vilkår, der p.t. stilles til rådighed for biblioteksformål
i kommunen”.
En lignende problematik hører vi om i et svar fra Ringkøbing-Skjern Kommune:
”Geografien i Ringkøbing-Skjern Kommune er stor. Danmarks største areal.
Det stiller store udfordringer til at nå alle borgere inden for en rimelig afstand
af bopæl. Samtidig er bogbusbetjeningen fint dækkende, men holdetiden
er i kraft af mange stoppesteder ikke lang”.
I Rebild Kommune får vi følgende stemningsrapport: ”Svært at få tingene til at
hænge sammen i en kommune uden hovedby (det ville være billigere bare at
samle det hele et sted). Økonomien er stram, og vi ligger i bund hvad angår
biblioteksudgifter pr. borger. Et nyt bibliotek til 43 mio. i Støvring ved siden af
et kulturhus er udskudt pga. dårlig økonomi. Det er svært at nå helt ud”. Lidt på
samme måde berettes det fra Sønderborg Kommune, at ”en politisk beslutning
om decentralisering (1 hovedbibliotek og 8 lokalbiblioteker) [ikke er] fulgt op
af en økonomisk bevilling, der tilgodeser tilstrækkelig åbningstid med bemanding”.
Og fra Hedensted Kommune kommer følgende, meget typiske udtalelse:
”Det kræver mange ressourcer at opretholde service. Vi bliver nødt til at finde
andre (besparende) måder at opretholde service på, bl.a. selvbetjening”.
Der er også eksempler på problemer med at få biblioteksbudgettet til at hænge
sammen uden for Jylland. Således lyder det fra Kalundborg Kommune: ”Vi har
56