Biblioteksservice i de danske landdistrikter - Syddansk Universitet

Et tilsvarende eksempel er de for tiden meget upopulære små filialer, som der
tilsyneladende ikke tillægges nogen større værdi af de fleste kommuner i dag –
hverken i form af symbolsk, human, social eller økonomisk kapital. Dette til
forskel fra blot 7-8 år siden, hvor man finder flere positive udtalelser om filialerne,
som fx den tidligere nævnte udtalelse af Inger Davidsen i 2001 om, at
hun i fremtiden tror, at ”filialerne vil blomstre”. Groft sagt er det, man frygter
mest ved filiallukningerne, at grupper af lokale borgere bliver vrede eller –
rettere sagt – offentligt viser deres utilfredshed med politikere og biblioteksfolk.
Fx udtalte biblioteksleder Inger Skamris i 2006 om de lukningstruede
filialer i Randers Kommune: ”Det er alle gode biblioteker med pæne udlånstal.
Men filialerne har været i spil ved samtlige budgetforhandlinger siden 1990, og
det har været ødelæggende for arbejdsmiljøet”. 92 Som tidligere nævnt efterlyste
en lokal bruger argumentet i denne udtalelse, og vel med god grund.
De danske folkebiblioteker er som sådan et glimrende eksempel på ”Udviklingens
lov”. Før i tiden hørte man sloganet ’småt er godt’. Nu hedder det noget i
retning af: ’Stort er velgjort’. Tænk også på de små skoler i landdistrikterne,
eller hospitalerne. Der er i høj grad tale om en urban diskurs, hvor værdidebatten
fortrænges til fordel for en teknokratisk diskurs, hvor et kommunalt biblioteksvæsens
succes måles på antal udlån, effektivitet og omkostningsniveau.
Problemet er naturligvis, at lokalsamfundets behov ikke stemmer overens med
hele kommunens behov. Fx spurgte en konsulent ind til en række borgeres ønsker
til den fremtidige biblioteksprofil i deres nye kommune og fik det utvetydige
svar fra repræsentanter fra forenings-, kulturliv og lokalråd i Ny Favrskov
og Ny Skanderborg kommuner: ”Vi vil have biblioteksfolk, der blander sig –
nogen, der koordinerer og hjælper med at holde gejst og liv i lokalområderne!
Materialerne kommer i anden række, når det gælder borgernes behov for lokale
bibliotekstilbud”. 93 Et budskab der mildest talt er noget ude af trit med de fleste
fagfolks og politikeres vurdering!
Tabel 1. Biblioteksservice: Lokalsamfundets behov over for hele kommunens
behov.
Lokalsamfundets behov
Hele kommunens behov
Stor og tidssvarende materialesamling Store og tidssvarende materialesamlinger
Let adgang
Høje udlånstal
Møde-/værested
Populære mødesteder
Lokale kulturtilbud
Kommunale kulturtilbud
Øvrige services
Billig service (i forhold til antal udlån)
Tilfredse lokalborgere
Tilfredse borgere
Filialen som lokalt fyrtårn
Hovedbiblioteket som kommunalt fyrtårn
Man kan endog tale om en modsætning mellem lokalsamfundsborgere, der
ønsker samme service som i byerne, og de øvrige borgere, der tvinges til at
92 Skamris 2006.
93 Citeret fra Knudsen 2006.
27