Biblioteksservice i de danske landdistrikter - Syddansk Universitet

3.11 Opsummering
Spørgeskemaundersøgelsen om biblioteksbetjening i landdistrikterne blev gennemført
april-juni 2009. Målgruppen var bibliotekslederne i 63 yder-, land- og
mellemkommuner. Ud over besvarelserne af det elektroniske spørgeskema blev
der foretaget 19 telefoninterviews. 62 ud af de 63 biblioteksledere afgav svar,
således at svarprocenten endte på 98.
De vigtigste emner, der blev spurgt ind til, var: Filialer, bogbusser, afhentningssteder,
samarbejdsrelationer, ændringer i betjeningen, erhvervelse af penge
fra fonde og puljer, biblioteksledernes vurdering af betjeningen i landdistrikterne
og af de største ulemper ved denne betjening. I de mange åbne
spørgsmål fik respondenterne mulighed for at svare fyldestgørende og med
egne ord.
Hvad angår filialerne (afsnit 3.2), viste undersøgelsen, at 55 ud af de 62 har
filialbetjening, dvs. knap 90 %. Filialerne med de laveste befolkningsunderlag
findes i yder- og landkommunerne, mens filialerne med de fleste åbningstimer
ligger i land- og mellemkommunerne. På disse filialer er der et stort servicetilbud
ud over materialeudlån, især kulturelle arrangementer, møde- og værestedsfunktioner
samt IT-service, herunder IT undervisning. Endelig indgår
filialerne i en lang række samarbejder. Disse indbefatter lokale foreninger, skoler/skolebiblioteker
og borgerservice. Den største del af samarbejdet (næsten
40 %) foregår med øvrige institutioner som Post Danmark, turistinformation,
kulturhuse, idrætscentre og daginstitutioner.
Hvad angår bogbusser (afsnit 3.3), har 24 af kommunerne denne betjening,
dvs. næsten 40 %. Ordningen er mest udbredt i yder- og landkommuner, og
befolkningsunderlaget for de enkelte holdepladser er relativt lille sammenlignet
med filialerne. I 75 % af kommunerne er den gennemsnitlige holdetid under 1
time, og i halvdelen af kommunerne tilbydes fleksibel bogbusbetjening som
book-en-bogbus. 8 steder er der samarbejde om bussen, primært med offentlige
institutioner som børnehaver, skoler og kommunen.
Sjovt nok bliver depot-/afhentningssteder modellen i skrivende stund fremført i
pressen som det mest realistiske alternativ til lukkede filialer, og især Brugsen
bliver fremstillet som den fremtidige erstatning. 114 Er dette en ny, stærk diskurs
eller måske blot et udtryk for, at de hovedbudskaber, der svirrer i den danske
dagspresse kan være ganske arbitrære? Tallene i nærværende undersøgelse
viser under alle omstændigheder, at betjening af afhentningssteder (afsnit 3.4)
er meget mindre udbredt end filialer og bogbusservice (og afhentningssteder i
den lokale brugs findes kun ganske få steder). Kun i 10 kommuner har man
denne service i et samarbejde med frivillige, lokale butiksindehavere og skolebiblioteker.
85 % af respondenterne meldte om ændringer af betjeningen af
landdistrikterne (afsnit 3.5). De hyppigste ændringer har været filiallukninger
114 Se fx ”Bibliotekerne rykker ind i Brugsen” (DR.dk 27/10 2009); ”Brugsen er danskernes
nye bibliotek” (Lemvig Folkeblad 27/10 2009); ”Biblioteker i samarbejde med Dagli’ Brugsen
i Hyllinge” (DR1 TV-Avisen 17/10 2009).
50