Biblioteksservice i de danske landdistrikter - Syddansk Universitet

2.3.2 Debatten om servicemodellerne
Som nævnt har der været mange forskellige ’diskurser’ i spil, når det drejer sig
om de enkelte modeller. Det kan man hurtigt overbevise sig om ved at læse i de
mange rapporter, der formidler forsøgsprojekter fra de enkelte kommuner. Sagt
lidt polemisk (og med fare for at skære alle over én kam) er det kun positive
ting, vi får at vide – altså helt i overensstemmelse med Projektsamfundets ånd
og sprogbrug. Som sådan fremtræder alle modeller som helt og aldeles eller – i
det mindste – overvejende vellykkede (med kombi-bibliotekerne i Holbæk som
en undtagelse, der bekræfter reglen). Det gælder bogbus-modellen som i Brønderslev
36 , den selvbetjente filial som i Gjern og Them i Silkeborg Kommune 37 ,
det åbne bibliotek, som der berettes om det fra Vodskov og Haraldslund i Aalborg
Kommune 38 , afhentningssteder som i Vesthimmerlands biblioteker (på
fire bogcaféer) 39 og Vamdrup Bibliotek i Kolding Kommune 40 , omskabelse af
rådhus til kombineret bibliotek/borgerservice i Egtved i Vejle Kommune 41
samt i Felsted i Aabenraa Kommune 42 , fællesbiblioteker som i Gribskov
Kommune 43 og Kjellerup 44 i Silkeborg Kommune til de efterhånden ’gammeldaws’
filialer udbygget med nye serviceydelser som borgerservice og turistinformation,
lovprist af fx Vejle og Aabenraa bibliotekerne. 45
En udenforstående kommer dog uvilkårligt på den tanke: Alle modeller kan vel
umuligt være lige gode? Naturligvis findes der saglig dokumentation i rapporterne,
og naturligvis kan man argumentere for, at den ene model virker bedre i
ét lokalområde end i et andet. Men når alt kommer til alt, er billedet forvirrende.
Og det er simpelthen umuligt at danne sig et klart overblik over, hvilke
konkrete fordele og ulemper den enkelte model rummer. Dette må alt andet
lige skabe et problem for beslutningstagere på alle niveauer, og følgelig et behov
for et bedre beslutningsgrundlag. Man sidder i det hele taget tilbage med
en fornemmelse af, at bibliotekerne befinder sig i Projekt- (og Projektstøtte)samfundets
alle-mod-alle konkurrence, hvor det gælder om at promovere sig
i forhold til konkurrenterne for at få fat i fremtidige projektmidler til at udvikle
netop ’vores’ model – noget, der dog naturligvis aldrig udtales eksplicit (og i
hvert fald aldrig på tryk).
Det bringer os til artiklerne i de nævnte fagblade, der repræsenterer de to væsentligste
aktører inden for dansk biblioteksvæsen: Beslutningstagerne/bibliotekslederne
og bibliotekarerne. Der er ikke voldsomt mange artikler,
der specifikt omhandler biblioteksservice i landdistrikterne. De fleste artikler
finder man i Danmarks Biblioteker, hvor det typisk er biblioteksledere og –
36 Kristoffersen 2009.
37 Larsen & Thomsen 2007; Larsen 2009.
38 Vodskov Bibliotek 2008; Hoffgaard 2009; Niegaard 2004.
39 Arent 2009.
40 Jydske Vestkysten Kolding 22. juni 2008.
41 Knakkergaard 2009.
42 Aabenraa Bibliotekerne 2008.
43 Sørensen 2007.
44 Se artiklen herom i Madsen 2005.
45 Pors 2009.
19