Biblioteksservice i de danske landdistrikter - Syddansk Universitet

2 Erfaringer
Dette kapital besvarer det første spørgsmål: Hvilke erfaringer har man med
biblioteksservice i de danske landdistrikter? Først skitseres biblioteksvæsenets
kulturelle betydning for det danske velfærdssamfund. Herefter følger et kort
historisk rids af biblioteksvæsenets udvikling. Endelig gennemgås litteraturen
om den mere nutidige biblioteksservice i de danske landdistrikter med vægt på
de fordele og ulemper, de enkelte modeller rummer. Til sidst følger en kort
opsummering.
2.1 Biblioteksvæsenet som en forudsætning for demokratisk
kultur
Bibliotekernes betydning for det danske samfund er uomtvistelig. Bibliotekerne
udgør en vigtig brik i det, Ove Korsgaard har benævnt ”den folkeligtnationale
oplysningstanke”, der især blev udbredt efter 1864-nederlaget. 15 I
Biblioteksloven i 1964 kunne man ligefrem læse sort på hvidt, at bibliotekerne
havde til mål at fremme det folkeoplysende arbejde. Af andre vigtige brikker i
denne oplysnings- og demokratiseringsproces, der indbefattede en meget stor
del af befolkningen, kan nævnes almueskolerne, aftenskolerne, højskolerne,
ungdoms- og foredragsforeningerne, oplysningsforbundene, folkeuniversitetet
og arbejderbevægelsen.
Bibliotekerne kom således i en vis forstand til at danne en vigtig forudsætning
for parlamentarismen, idet kun oplyste borgere er i stand til at vælge gode politikere
og regeringer. 16 Tidligt i 1800-tallet blev opgaven varetaget af sognebiblioteker.
Fra omkring 1900 oprettedes de såkaldte folkebogsamlinger – folkebibliotekerne
– og biblioteksvæsenet blev en realitet ved oprettelsen af Danmarks
Folkebogsamlinger (senere Danmarks Biblioteksforening) i 1905. Herudover
blev skønlitterære og videnskabelige værker tilgængelige for den almindelige
borger i læsekredse, arbejderforeninger, Studentersamfundet fra
1882 og Folkeuniversitetet fra 1898. 17
2.2 Biblioteksservice på landet – et kort historisk tilbageblik
Omkring Første Verdenskrig var det en udbredt holdning, at de åndeligt forarmede
borgere i byerne havde mere behov for bøger og læsning end folk på landet.
18 Men efterhånden som biblioteksvæsenet udviklede sig, blev der behov
for en mere systematisk betjening af landdistriktsbefolkningen også. Allerede
tidligt var mange modeller i spil. Udover sognebibliotekerne kan man nævne
vandrebogsamlingerne, der allerede i forbindelse med stiftelsen af Danmarks
15 Korsgaard 1997, s. 19.
16 Ørom 2005, s. 9.
17 Ørom 2005, s. 10.
18 Dyrbye 2005a, s. 75.
15