Biblioteksservice i de danske landdistrikter - Syddansk Universitet

2, dvs. hvilken udbredelse, de enkelte modeller har i dag, samt hvordan de fungerer
i praksis. Først blev spørgeskemaundersøgelsens resultater gennemgået
(kapitel 3). Herefter blev svarene nærmere belyst og diskuteret (kapitel 4).
Overordnet viste litteraturstudiet, at debatten gennem de sidste 8-10 år har ført
til mindre goodwill over for de små filialer. Tendensen ses ikke mindst efter
kommunalreformen. Hvor tilhængerne af små filialer har slået på de lokale
behov for møde- og væresteder, let tilgængelighed og lange åbningstider, har
tilhængerne af bogbusdrift betonet hele kommunens behov for effektiv og billig
betjening af landområderne, moderne materialesamlinger og styrkelse af
hovedbiblioteket. Der synes dog stadig ikke at være fuldkommen enighed om,
at busdrift er den naturlige afløser for de mange filialer, der efterhånden er blevet
lukket. For nyligt er afhentningssteder i lokale brugser også blevet fremsat
som en realistisk afløser for filialerne. Der findes dog også stadigvæk fortalere
for filialerne, omend i revideret form – fx som integrerede i kulturhuse, selvbetjente
filialer, kombinerede biblioteker/borgerservice, kombibiblioteker mm.
Kapitel 3 bestod i en gennemgang af resultaterne fra spørgeskemaundersøgelsen.
Hensigten var rent deskriptivt at belyse, hvilken nutidig udbredelse de
enkelte servicemodeller har, samt hvordan de fungerer i praksis. Det indbefattede
også, hvilke fordele og ulemper de enkelte modeller rummer, samt hvor
vellykket bibliotekslederne vurderer, betjeningen er. Målgruppen var bibliotekslederne
i 63 yder-, land- og mellemkommuner. 62 af disse deltog, således
at svarprocenten kom op på 98.
Det viste sig, at 90 % af kommunerne betjener landdistrikter vha. filialer. På
disse filialer er der et stort servicetilbud ud over materialeudlån som fx kulturelle
arrangementer og møde- og værestedsfunktioner. Betjeningen understøttes
af et udbredt samarbejde med lokale foreninger, skoler/skolebiblioteker, borgerservice
samt øvrige institutioner som Post Danmark, turistinformation, kulturhuse
og daginstitutioner. Der var også 40 % af kommunerne, som benyttede
bogbusservice, fortrinsvis yder- og landkommuner. Her var der lidt samarbejde
med offentlige institutioner som børnehaver, skoler og kommune. Afhentningssteder
er derimod ikke en udbredt model.
Adspurgt om eksempler på særligt vellykkede samarbejder, svarede knap 20 %
af bibliotekslederne, at de ikke havde nogen eksempler. Herudover blev der
svaret samarbejde med offentlige institutioner, kulturelle arrangementer og
bogen kommer/book en bogbus.
Spørgsmålene om, hvordan bibliotekslederne vurderer kommunens biblioteksservice
i landdistrikterne, gav talrige og – ofte også – meget nuancerede svar,
hvilket nødvendiggjorde et uddybende kapitel (kapitel 4). Lidt over 40 % vurderede,
at den er blevet bedre, lidt over 15 % at den er blevet dårligere, mens
resten vurderede, at deres biblioteksservice i landområderne er uændret. Den
gode udvikling blev forklaret med større materialeudvalg, stordriftsfordele,
forbedret adgang til materiale, mere ensartet betjening, udvidet åbningstid og
ny bogbusservice; den dårlige udvikling med reducerede åbningstider og ned-
68