Biblioteksservice i de danske landdistrikter - Syddansk Universitet

hvor folk lærer hinanden at kende og får tillid til hinanden – dvs. et arnested for
det, man i forskningen har sammenfattet som social kapital.
De lidt uklare succeskriterier har muligvis noget at gøre med et mere principielt
problem for folkebibliotekerne i disse år: Hvori består bibliotekernes kerneydelser?
Skal bibliotekerne overleve på at levere underholdning – fx playstation
spil? Hører kulturelle arrangementer – teater, forfatteraftener mv. – til kerneydelserne?
Skal bibliotekerne have en være- og mødestedsfunktion og styrke
den sociale sammenhængskraft i området, eller ligger det uden for kerneydelserne?
Skal bibliotekerne udbyde undervisning – fx i pc-kurser – og hermed
konkurrere med fx oplysningsforbundene? Skal biblioteket ”matche forskellige
borgeres forskellige behov”, som det hedder i Politik for Frederikshavn Kommunes
Biblioteker (2008)? Eller skal man alene koncentrere sig om materialeudlån?
116
Både tilfredshed og utilfredshed – forbedring og forringelse
Det andet har at gøre med den førnævnte dobbeltbevægelse: At service er blevet
bedre for nogle borgere (flertallet) men dårligere for andre (nogle få grupper
af lokale borgere, hvis filialer/bogbusbetjening er blevet nedlagt). Mange
svar vidnede herom. Fx forklarer respondenten fra Ærø Kommune borgernes
tilfredshed/utilfredshed sådan her: ”Både-og. Folk i Søby er utilfredse med
nedlæggelsen af deres filial. Andre er meget tilfredse – det siger de til os. Der
er også et stort besøgstal - folk viser biblioteket frem for gæster mv. Der er dog
ingen klare årsager til, at de er så glade for deres biblioteker”. I en anden mindre
kommune, Favrskov Kommune, forklares en bedre service således: ”Større
serviceudbud. Det kommer dog an på, hvem man spørger. Nogle i udkantsområderne
er måske mindre tilfredse”.
Hør også svarene fra 3 jyske kommuner. Fra Holstebro Kommune: ”Noget er
blevet bedre gennem harmonisering, andet opleves af samme årsag som en
forringelse, da vi ikke har kunnet gennemføre højeste fællesnævner!”. Fra Horsens
Kommune nuanceres udviklingen i service således: ”Dårligere pga. beskårne
åbningstider, bedre pga. større materialeudvalg (flydende materialesamlinger)
og bedre IT-faciliteter for borgerne”. Og endelig erfarer vi fra Silkeborg
Kommune: ”Der hersker stadig utilfredshed i områderne med filialnedlæggelser.
I øvrige områder er man tilfredse”.
4.2 Yderområdernes særlige problemer
Selvom de fleste biblioteksledere er positive, er der altså ikke tale om lutter
lagkage. Svarene viser her, at tyndt befolkede yderområder har særlige problemer.
Samtidig bør man også bemærke, at yderkommunerne sammen med landkommunerne
er mest positive over for udviklingen efter kommunesammen-
116 Emnet har bl.a. været diskuteret i en blog oprettet af Styrelsen for Bibliotek og Medier,
”Folkebibliotekerne i videnssamfundet” (http://bibliotekogviden.dk), hvor et indlæg diskuterer
”Hvad er meningen med fremtidens bibliotek?”, mens et andet sætter spørgsmålstegn ved ’medialiserede’
biblioteker.
55