Biblioteksservice i de danske landdistrikter - Syddansk Universitet

ningen: Biblioteket Kommer. Nye tiltag skal ofte løbes i gang og således også
Biblioteker Kommer. En målrettet PR kampagne i efteråret gav gode resultater”.
4.6 Biblioteker i kulturhuse
Endelig røbede svarene, at der er mange, gode erfaringer med filialer beliggende
i kulturhuse/idrætscentre. Nogle steder er der blot tale om lokalefællesskab
som i Billund Kommune (”Lokalefællesskab med idrætscentre”) eller Vejen
Kommune (bygningsfællesskab med to idrætscentre i afdelingsbibliotekerne
Holsted og Rødding). Mange andre steder er biblioteket dog også økonomisk,
organisatorisk og personalemæssigt engageret i fælleshuse som kulturhuse,
multihuse og idrætscentre, hvilket medfører endnu mere forpligtigende samarbejde
og lokal, social kapital af den brobyggende type, i en god cirkel. 119
Et typisk svar på spørgsmålet om eksempler på vellykkede tiltag finder vi fra
Favrskov Kommune: ”Brugerinddragelse (kulturhuse): Absolut positivt, ingen
samarbejdsproblemer (tværtimod)”. ”Meget velfungerende samarbejde i kulturhuset/biblioteket
i Asnæs”, skriver bibliotekslederen fra Odsherred Kommune
og skriver desuden i sit svar om vellykkede tiltag: ”Kultursamarbejder: Kulturhuset/biblioteket
Nykøbing Sjælland med Musikstedet & Aktivitetscentret
(for ældre)”, mens der fra Hedensted Kommune berettes om en ”filial bygget
sammen med gymnasium, folkeskole og idrætscenter samt integreret bibliotek
med ny overbygningsskole i et idrætscenter”.
Endvidere hører vi fra Silkeborg Kommune: ”1 lokalbibliotek med selvbetjening
ligger i et kultur- og idrætscenter (i Gjern). 1 integreret folke- og skolebibliotek
ligger i et nybygget kulturhus (i Kjellerup), og endelig har vi et tredje
lokalbibliotek med selvbetjening samt 24 timers personalebetjent åbningstid,
beliggende helt for sig selv”. I Varde Kommune er der kulturhuse i Nr. Nebel
og Ølgod, mens der i Mariagerfjord Kommune er et ”velfungerende samarbejde
med lokale foreninger i 2 kulturhuse (Arden, Hadsund). Begge steder er
[bibliotekets] afdelingsleder stærkt involveret i husets aktiviteter”. I Brønderslev
og Sønderborg kommune finder vi biblioteker i kulturhuse, mens man i
Vejle Kommune har filialer, der ”fungerer som kultur- og borgerhus med mødefaciliteter
til lån/leje og arrangementer”.
Som det fremgår, finder vi mange eksempler på vellykkede kulturhusbiblioteker,
hvilket kunne være et argument for at benytte denne model noget
119 I bloggen ”Folkebibliotekerne i videnssamfundet” (http://bibliotekogviden.dk) argumenterer
professor John Andersen, RUC, for biblioteker som integrerede i lokalsamfundscentre netop ud
fra en social kapital tankegang: ”Konceptet om bibliotekerne som medborgercentre, der også
har aktiviteter i forhold til f.eks. kommuners frivilligheds politik, sundhedsfremme (som efter
kommunalreformen er blevet et vigtigere område), ungerådgivning og integration kan afhængig
af de lokale forhold naturligvis antage forskellige former. Konceptet er vigtigt at få bredt
ud fordi det kan være en god platform for både styrkelse af det civile samfund og fornyelse af
offentlige funktioner, idet biblioteket har en særlig historisk betinget status som ”frirum”, der
er velegnet som udviklingsplatform. Det er en investering i samfundets sociale kapital”.
61