nedsættelser og følelsernes betydning i deres ... - Socialstyrelsen

VIKOM Nyhedsbrev 21 • Juni 2008i den henseende ikke mellem børn uden ogbørn med funktionsnedsættelser. Hun mener, atvi må betragte dem som meningsskabende ogautonome mennesker allerede fra fødslen.Deres mangel på erfaring og evne til at tale kanikke sidestilles med, at børnene mangler evnentil at forstå og til at forholde sig til deres omverden.Samme standpunkt finder vi også hos denfranske fænomenolog og børnepsykolog Merleau-Ponty(1945/1996). Han mener, at evnentil at forstå og indgå i samspil med omverdenenfindes både hos normale børn og børn medstore funktionsnedsættelser. Barnet har lige frafødslen en bevidsthed, uanset om hun harfunktionsnedsættelser eller ej. Der er altid taleom et menneskes bevidsthed. Forfatterensbevidsthedsbegreb omfatter nemlig også denikke-sproglige kropslige sfære.Ifølge Merleau-Ponty(1945/1999) karakteriseresdet nyfødte barns bevidsthed af dengrundlæggende måde på hvilken barnet er iverden. Dette synspunkt, som præsenteres afMerleau-Ponty, indebærer et særligt syn påbørn, især spædbørn og børn med funktionsnedsættelser.Bengtsson (1998) mener, at denmåde, vi opfatter mennesker på, har konsekvenserfor vores forståelse af alt det, som menneskergør. Lige fra antikken har man anvendtensidige definitioner af mennesket:“Således er mennesket blevet opfattetsom en maskine, som et driftsvæsen,som egoistisk eller altruistisk, som etarbejdende dyr (’homo faber’) som etlegende dyr (’homo ludens’) m.m.” (s. 32).Ved at vende vores blik mod eksistensfilosofien,som tager udgangspunkt i fænomenologien,får vi et mere differentieret billede afmennesket. Bengtsson skriver:“Det var ikke bestemmelsen af mennesketsom sådan, som blev differentieret,men det var først og fremmest gennemforståelsen af menneskets væren som forbundetmed verden og med andre mennesker,og ikke som et selvtilstrækkeligtvæsen i abstraktion fra verden og andremennesker, at forståelsen af mennesketfor alvor blev udvidet og differentieret.”(Bengtsson 1998, s. 32).Bengtsson beskriver, hvordan det differentieredebillede af mennesket blev videreudvikletinden for den filosofiske antropologi, som denblev præsenteret af Scheler, Buytendijk, Buberm.fl. Den filosofiske antropologi er inspireret affænomenologer som Martin Heidegger, JeanPaul Sartre og Maurice Merleau-Ponty og afkundskabssociologer som Max Scheler, AlfredSchütz, Karl Mannheim, Georger Gurvitch,Peter Berger og Thomas Luckmann.Jeg forsøger at forstå og beskrive børnene,som kom i Händelseriket, med udgangspunkt iMerleau-Pontys fænomenologi. Som baggrundvil jeg give en kort beskrivelse af den forståelseaf mennesket, som præsenteres inden for dencartesianske rationalisme, for at læseren senerevil kunne forstå, på hvilken måde den adskillersig fra den fænomenologiske tradition, og hvadden kan tilføre vores forståelse af børn medfunktionsnedsættelser.Undersøgelsen af børneneMin empiriske undersøgelse bygger på indgåendeanalyser af seks børn med forskelligeomfattende funktionsnedsættelser. De er fra nimåneder til fem år. Yderligere to børn, somantages at være normaltudviklede, dvs. ikkehar funktionsnedsættelser, indgår i materialet.De er i alderen ni måneder til to år. Ingen afbørnene, bortset fra det to-årige barn udenfunktionsnedsættelser, har udviklet tale. Undersøgelsenfandt sted under børnenes besøg iHändelseriket, og videoklippene blev optaget iforbindelse med et forstudie. Erfaringerne fraforstudiet har været et vigtigt udgangspunkt forstudiet i forbindelse med afhandlingen, idet derejste interessante spørgsmål om børnenes aktivitetog kompetence.Det overordnede mål med min undersøgelseer at beskrive og forstå børnenes egenmåde at forstå og forholde sig til deres omverdenpå. Dette mål er løbende blevet fokuseretog uddybet gennem analysen af de optagedevideoklip, som beskriver børnenes måde atagere på i Händelseriket.15 / 56