VIKOM Nyhedsbrev 21 • Juni 2008Konferenceomtalerske – både ud fra børnenes <strong>og</strong> mødrenes oplevelser.I de kommunikationspar, hvor børneneikke havde talespr<strong>og</strong> <strong>og</strong> bl.a. brugte Bliss, varkommunikationen derimod meget situationsbunden.De talte næsten udelukkende om, hvadder lige nu var ved at ske. Pigerne havde ikke<strong>deres</strong> Bliss-plader fremme, <strong>og</strong> kunne derfor kuntage initiativ til samtale om det, der var til stedei situationen. Mødrene talte sjældent om n<strong>og</strong>etuden for situationen, fx n<strong>og</strong>et de havde opleveteller skulle opleve. Det vil sige, at samtalerneblev ført på det niveau, hvor man taler om detkendte, om det “vi alle ved” – et niveau, sombørn normalt forlader i 3 års-alderen.tæller om andet end det, der sker her <strong>og</strong> nu.Hun mener, at det kan være væsentligt at findestunder på dagen, hvor man kan tale om, hvadder ellers skete, <strong>og</strong> hvor børnene ved hjælp af<strong>deres</strong> kommunikationshjælpemidler har mulighedfor at stille spørgsmål – alle de mangespørgsmål, som børn med talespr<strong>og</strong> kan stille,<strong>og</strong> som hjælper dem til at lære verden atkende. En anden vigtig ting, man kan udlede afhendes undersøgelse, er, at det er vigtigt, atbørnene har <strong>deres</strong> kommunikationshjælpemidler,fx Bliss-plader, til rådighed dagen igennem,<strong>og</strong> at man her tænker i ordforråd, som kanudvide kommunikationen ud over her-<strong>og</strong>-nu.Tal om alt det andetUlrika Ferm opfordrede til, at de voksne, somer sammen med børn uden talespr<strong>og</strong>, selv for-Kommunikation <strong>og</strong> Relationer– Daniel Stern <strong>og</strong> Stein BråtenKonference på University College Lillebælt i Odenseden 3. april 2008A F DR. PÆD. BIRGIT K IRKEBÆKKonferencen havde to oplægsholdere:Daniel Stern er professor i psykol<strong>og</strong>i, ved Universityof Geneva <strong>og</strong> adjunct professor in psychiatryved Cornell University Medical Centre– New York Hospital. Med sin centrale positioni forskning <strong>og</strong> beskrivelse i relationers udviklingfra den tidlige barndom <strong>og</strong> som temaer opigennem tiden, har Stern haft stor <strong>betydning</strong> forforståelsen af de dynamikker, der indlejres iden affektive samstemning, <strong>og</strong> dens <strong>betydning</strong>for deltagende læring, skabelse af nuværendeøjeblikke <strong>og</strong> det narrative selv i samspillet med<strong>betydning</strong>sfulde andre.Stein Bråten er professor emeritus. Fra sin basesom professor på Universitetet i Oslo har hanforsket i <strong>og</strong> beskrevet centrale <strong>og</strong> basale samspils-<strong>og</strong> kommunikationsprocesser i en langrække publikationer.Deres indlæg refereres nedenfor:42 / 56
VIKOM Nyhedsbrev 21 • Juni 2008KonferenceomtalerDaniel Stern:Dynamiske læreprocesser <strong>og</strong>meningsfulde relationerDaniel N. Sterns foredrag havde titlen: Dynamicsof Lived Experience and Participant Learning– implications for theory and pedag<strong>og</strong>y.Stern indledte med at sige, at kommunikationer n<strong>og</strong>et fælles, som ikke handler om tid <strong>og</strong>sted, men om et grundlæggende forhold. Kommunikationer ikke information, men en subjektivmeningsproduktion – mening er kommunikationensenhed, <strong>og</strong> han talte videre om skabelseaf mening <strong>og</strong> om relationelle forhold.Stern talte om vigtigheden af mødet <strong>og</strong> at seden anden i øjnene eller på anden vis hilse påhinanden. Gennem mødet starter dial<strong>og</strong>en.Barn <strong>og</strong> voksen udvikler sig gennem “fejl”Stern talte om, at vi tilstræber perfektion i relationelleforhold, men at det aldrig forekommer.I analysen af samspil mellem mødre <strong>og</strong> børnbliver det synligt, at der hele tiden opstår småfejl i kommunikation <strong>og</strong> samspil. Pointen er, atbegge parter er aktive for at reparere disse“fejl”. Det er gennem “fejl”, at barn <strong>og</strong> voksenudvikler sig <strong>og</strong> sammen arbejder på at reparere<strong>og</strong> genetablere et socialt samspil. Sterns budskaber, at det eneste, der virker – <strong>og</strong>så i læreprocesser– er, at de hviler på en tæt <strong>og</strong> naturligrelation. Han fortalte om sin egen skoletid,hvor han ikke blev opfattet som en dygtig elev,men alligevel engang kom med en tænksombemærkning, der overraskede lærerinden. Førstder så hun ham, <strong>og</strong> først der kunne der sken<strong>og</strong>et læringsmæssigt. Det var et “nuværendeøjeblik”, der fik <strong>betydning</strong>.I samspillet mellem mor <strong>og</strong> barn er mindstfire forhold virksomme:1. Hvad moderen siger. Stern understregede, atmor hele tiden underviser med ord <strong>og</strong> påden måde udvider barnets begrebsverden.2. Musikken i spr<strong>og</strong>et – toneleje m.v.3. Rytmen i spr<strong>og</strong>et. Stern taler om, at rytmenhører til blandt det mest <strong>betydning</strong>sfulde –det der sætter gang i mentale processer.4. Lyden af den menneskelige stemme.Når vi kommunikerer, bruger vi bidder af voresspr<strong>og</strong>lige repertoire til at sætte en idé på spr<strong>og</strong>ligform. Vi leder efter en måde at udtrykkeideen på. Ideen fylder mere end de ord, vi har.Vi ved, at en lærer, der ikke taler flydende, menleder efter ordene, læringsmæssigt betyder merefor eleverne (giver et bedre resultat) end en, dertaler flydende, fordi eleverne så prøver at hjælpelæreren ved selv at tænke <strong>og</strong> “hjælpe” hammed at finde ordene. Det bedre resultat skyldes,at deltagerne her hjælper hinanden med atforstå meningen.Emotioner har indholdDet vigtigste er ifølge Stern ikke talen, menbevægelsen, som både er et fysisk <strong>og</strong> et emotioneltbegreb, der omhandler, hvad vi siger.Evolutionært er der først bevægelse, så tilnærmelseeller trækken sig væk, så flugt ellerkamp. Bevægelsen er basis for spr<strong>og</strong>et. Derdannes kropsligt baserede begreber <strong>og</strong> skemaersom basis for spr<strong>og</strong>lige konstruktioner someksempelvis ind-ud, før-efter etc. Hvis vi kan fåforbundet det, vi ser, med det emotionelle <strong>og</strong>arousal, vil det (tegn) få <strong>betydning</strong> for os. Deter vores arousal-system, han her kredser om,fortællingens <strong>betydning</strong>, som den udtrykkeskropsligt i forhold til vores forestillinger. Hvis vieksempelvis ser en bjørn, så går impulsen førsttil hjernestammen, til den emotionelle umiddelbareoplevelse – <strong>og</strong> så til flugtmekanismen.Først i tredje omgang defineres væsenet somen bjørn. Det, Stern pointerer, er, at enhverform for emotionalitet har et indhold. Vi bevægervores arousal-system fra øjeblik til øjeblik.Det indgår eksempelvis i æstetiske oplevelsersom musik <strong>og</strong> dans. I det hele taget oplever vifra øjeblik til øjeblik. De enkelte øjeblikke (the43 / 56