VIKOM Nyhedsbrev 21 • Juni 2008• Vi prøver at undgå bekymringer. De fleste af dem bliver alligevel aldrig til n<strong>og</strong>et!• Vi prøver at undgå ærgrelser. Det er jo for sent!Kreativitet• Vi arbejder os fremad, åbner nye døre, gør nye ting.• Vi er åbne for ideer, opmærksomme på detaljer <strong>og</strong> søger forbedringer af vores undervisning<strong>og</strong> øvrige aktiviteter.Vi ka’ li’ drømmene, <strong>og</strong> vi får det <strong>og</strong>så gjort!Til store forventninger hører store anstrengelser!KonferenceomtalerKommunikative miljøer– hvor, hvordan <strong>og</strong> hvorforISAAC 1Danmarks årlige konference 10.-11. martsISAACDANMARK10.-11. martsA F FAGLIG CENTERMEDARBEJDER M ETTE C HRISTENSEN OG K IRSTEN D ELFOUR,KOMMUNIKATIONSVEJLEDER PÅ THI KOMPETENCECENTER OG KURSUSLEDER I VIKOMUnder titlen “Kommunikative miljøer – hvor,hvordan <strong>og</strong> hvorfor” holdt ISAAC Danmark sinårlige konference 10.-11. marts i Fredericia.Endnu engang var der stor interesse omkringkonferencen med det højeste deltagerantal hidtil,nemlig omkring 125.Igen i år var pr<strong>og</strong>rammet meget relevant iforhold til VIKOMs område, <strong>og</strong> det var dejligt atse mange fra VIKOMs netværk til stede på konferencen– både som deltagere <strong>og</strong> som oplægsholdere.Blandt andet holdt VIKOM oplæg omSocial Networks, <strong>og</strong> kursusleder <strong>og</strong> kommunikationsvejlederTrein Bojsen holdt oplæg ombrugen af VIKOMs videoanalyse på RosenvængetsSkole i Viborg. Birgitte Brandt, som er kursuslederi VIKOM, <strong>og</strong> Vibe Lund Jensen sluttedekonferencen af med oplæg om <strong>deres</strong> projekt påASK-uddannelsen i Norge. VIKOM har udgivetprojektrapporten “Forudsætninger for vellykketimplementering af ASK-løsninger” (se omtaleunder “Nyt fra VIKOM”, side 7).Nedenfor følger et udpluk af udvalgte deleaf konferencen. Oplægget af Per Lorentzen,som er refereret først, beskæftiger sig med vigtighedenaf de helt grundlæggende forhold ikommunikationen – det grundlag, som spr<strong>og</strong>lige<strong>betydning</strong>er <strong>og</strong> tilføjelse af alternativekommunikationsmåder skal bygge på. De toandre oplæg af hhv. Stephen von Tetzchner <strong>og</strong>Ulrika Ferm t<strong>og</strong> fat der, hvor det handler omudvikling <strong>og</strong> brug af alternative kommunikationsmåderi hverdagen – der, hvor behovet forat kommunikere ud over her-<strong>og</strong>-nu situationener i fokus.1. ISAAC står for International Society of Augmentative and Alternative Communication.38 / 56
VIKOM Nyhedsbrev 21 • Juni 2008KonferenceomtalerPer Lorentzen:At være menneske er at være kommunikerendeISAACDANMARK10.-11. martsPsykol<strong>og</strong> Per Lorentzen fra Høgskolen i Oslohar skrevet en række bøger om kommunikationmed mennesker med funktions<strong>nedsættelser</strong> <strong>og</strong>har bl.a. arbejdet med voksne med udviklingshæmning.Han holdt et vigtigt <strong>og</strong> tankevækkendeoplæg med titlen “Kommunikation somforudsætning for k<strong>og</strong>nitiv udvikling”. PerLorentzen er selv far til en datter med storefunktions<strong>nedsættelser</strong>, <strong>og</strong> oplægget indeholdtsåledes <strong>og</strong>så n<strong>og</strong>le af hans egne erfaringer medkommunikation med hende samt mødet medfagfolk.Per Lorentzen indledte med at pointere, atalle mennesker er kommunikerende væsner.Kommunikation er ikke et aspekt ved mennesket,men at være menneske er at være kommunikerende.Børn, der fødes med alvorligefunktions<strong>nedsættelser</strong>, forstås som alle andrebørn på de basale kommunikationsformer, <strong>og</strong>de forstås bedst af de personer, som de hartætte emotionelle relationer til. I fællesskabudvikler børn <strong>og</strong> <strong>deres</strong> nære omsorgspersoneren grundlæggende måde at kommunikere på.Denne grundlæggende kommunikation, menerPer Lorentzen, at det er vigtigt at værne om.Han gav eksempler på sine udfordrendeoplevelser med at indføre “struktureret totalkommunikation”med sin datter Kaja. Her oplevedehan, at fokus blev fjernet fra de udtryk,hun allerede havde. Det var svært at ordsættekommunikationen uden at miste alt det væsentlige.Han oplevede, at man kom til at sættekommunikationen på hold – at man arbejdedehen imod, at hendes kommunikation skulleblive bedre <strong>og</strong> derved ikke forholdt sig til denkommunikation, som allerede var der her <strong>og</strong>nu. Når dette sker, mener Per Lorentzen, at derer en fare for at den følelsesmæssige kommunikationom det, som foregår her <strong>og</strong> nu, kan for-svinde på bekostning af, at vi vil tilføje n<strong>og</strong>etekstra. Det er uheldigt, da børn altid befindersig i en tilstand, hvor de har brug for at skabemening i den aktuelle situation. Og dette kanikke sættes på “vent”, indtil børnene har lært atbruge mere autoriserede kommunikationsmåder.Per Lorentzen gav <strong>og</strong>så andre eksempler pådette.Per Lorentzen er på besøg på et bosted forvoksne udviklingshæmmede, hvor man arbejdermed at indføre alternativ kommunikation.Der bliver bagt vafler, <strong>og</strong> beboere udtrykkertydeligt <strong>deres</strong> glæde <strong>og</strong> forventning – de er heltmed på, hvad der foregår. Alligevel forlangermedarbejderne, at beboerne kan pege på etvaffelsymbol, da de bliver spurgt, hvad de skal– inden de kan gå i gang med at spise vafler.Pointen er her, at når n<strong>og</strong>et er blevet “sagt” <strong>og</strong>forstået, så skal det det ikke forlanges udtryktpå en anden mere “autoriseret” måde fx medtale eller med kommunikationshjælpemidlerfor at samspilspartneren vil “indrømme” athave forstået det.Dial<strong>og</strong>partneren skal skabe meningPer Lorentzen mener, at forældre til børn medfunktions<strong>nedsættelser</strong> er rigtig gode til at kommunikeremed <strong>deres</strong> børn <strong>og</strong> til at forholde sigtil børnenes umiddelbare udtryk. Han mener,at den faglige indsats med alternative kommunikationsmåderskal sættes ind der, hvor forældrenes<strong>og</strong> andre nære omsorgspersoners intuitionikke længere rækker – der hvor man fårbrug for at kommunikere ud over her-<strong>og</strong>-nusituationen. Man bruger ord til at referere tiln<strong>og</strong>et i verden, derfor læres spr<strong>og</strong>lige betydnin-39 / 56