nedsættelser og følelsernes betydning i deres ... - Socialstyrelsen

VIKOM Nyhedsbrev 21 • Juni 2008Konferenceomtalerpresent moment), som danner en helhed, erganske korte målt i tid, men de kan jo have enanden subjektiv tidsdimension. Afgørende øjeblikkeer dér, hvor disse øjeblikke ændrer nogeti fremtiden.I de første to år af barnets liv læres det heltbasale i al interaktion: øjenkontakt – at vendeblikket væk, når det bliver for meget etc. – altsånærhed, positioner, almindelige regler foropførsel – alt det optræder som et hele og kanikke kategoriseres enkeltvis. Samspil ermeningsfulde fra begyndelsen. Der udviklesmeningsfulde symbolske udtryk. De får meningi kraft af en fælles sproglig symbolverden (derkonstrueres). I samspil er “change the wholething”. Vi vil noget med hinanden.Stein Bråten:Læring gennem deltagelseStein Bråtens foredrag havde titlen Om læringgjennom delaktig avspeiling på veien til samtaleog forståelse af andres sind.Også han tager fat i et evolutionært tema,når han overvejer, hvor i evolutionen spejlneuroner2 udvikles – fra ungerne bæres på moderensryg og til de placeres i front af hende. Deter sidste position, der evolutionært set har nødvendiggjortudviklingen af spejlneuroner. Bråtensiger, at mennesker med autisme har vanskelighedermed altercentrisk deltagelse, men at vikan åbne op for det ved at ændre perspektiv, sådet ikke forlanges af dem, at de skal forståspejlvendte udvekslinger, men at vi eksempel-1. Spejlneuroner er nerveceller, der både er aktive, nårman observerer andre udføre en given handling, og nårman selv udfører den samme handling. Det unikke vedspejlneuroner er således, at de fungerer som det førstebindeled mellem det at betragte et andet individ udføreen bevægelse, og at kunne efterligne denne bevægelseselv.vis stiller os ved siden af dem og viser dem tingene,så de kan imitere direkte.Vi lærer ved at iagttage andreDet, der ligger i en altercentrisk deltagelse er atopleve, hvad den anden oplever. Deltagendelæring er virtuel læring. Vi ser tingene, som omvi er i den andens situation. Spædbørn lærergennem altercentrisk deltagelse – ved at iagttageandres gøren og laden. Det passive barnbehøver ikke at være passivt – det kan læregennem iagttagelse, og vil senere folde detlærte ud. Igen handler det om det altercentriske– du sætter dig i altets centrum. At være i sympatimed det, en anden er i færd med, er atvære altercentrisk deltagende. Når jeg giver, erjeg deltager i den andens modtagelse af det,jeg giver. Der er et cirkulært forhold i vellykketaltercentrisk deltagelse.Mange slags selvBråten viste et eksempel med en dreng, dermades af sin søster, og som selv mader hende.De er delagtige i hinandens aktivitet – handleraltercentrisk. Det er eksempelvis synligt gennemderes mundbevægelser.Herefter talte Bråten om det nye spædbarns -paradigme, om modelmagten fra Piaget ogFreud, om diskussionen mellem egocentrisme ogdet altercentriske. Ikke alle forhold er altruis tiskefra start (drengen ville eksempelvis ikke deleden søde frugtgrød med søsteren), men andrebørn viser tidlige altruistiske træk. Det er nogetandet end det, som fremgår af tidligere teorierom det spæde barn. Både Freud og Piaget talerom en grundlæggende egocentri i småbarnsalderen.Hvor Stern taler om en indre ledsager –indre dialog – samspilserfaringer, taler Bråten omen virtuel anden – indre dialog – protodialog.Bråten pointerer, at taler og lytter altid ermedforfattere til hinandens udsagn. Og at selvetikke ligger fast. Der er mange forskelligeslags selv. Spørgsmålet om identitet kommer til44 / 56