nedsættelser og følelsernes betydning i deres ... - Socialstyrelsen

VIKOM Nyhedsbrev 21 • Juni 2008Perspektiver på det godebørnelivAt sikre et godt børneliv for børn og unge med multiple funktionsnedsættelser kræver etmenneskeretligt, et samfundsmæssigt og et etisk perspektiv på den specialpædagogiskeindsats. Ditte Sørensen, socialfaglig konsulent i Socialpædagogernes Landsforbund, trækkerperspektiverne op – bl.a. med udgangspunkt i FN’s nye handicapkonvention som netop ertrådt i kraft.A F M ETTE C HRISTENSEN, FAGLIG CENTERMEDARBEJDER I VIKOMHvordan kan den specialpædagogiske indsats iforhold til børn og unge med multiple funktionsnedsættelserkvalificeres ud fra forskelligeperspektiver på, hvad der forstås ved et godtbørneliv?Det spørgsmål stillede vi Ditte Sørensen,som er cand.pæd. i sociologisk pædagogik,socialfaglig konsulent i SocialpædagogernesLandsforbund og medlem af VIKOMs fagligeråd.Ditte Sørensen trækker forskellige perspek -tiver frem, som tilsammen må være retnings -givende for den specialpædagogiske indsats iforhold til børn og unge med multiple funktionsnedsættelser:et menneskeretsligt, et samfundsmæssigtog et etisk perspektiv.– Når vi ser på indsatsen over for børn medfunktionsnedsætter, må vi altid må huske på,hvad vi almindeligvis forstår ved et godt børneliv.Her kan FN’s konventioner være med til atkaste lys over, hvilke rettigheder vi opfatter somgrundlæggende for det gode liv for børn. Ligeledesmå praksis reflekteres op imod grundlæggendeetiske værdier som selvbestemmelse,ligebehandling, at ville det gode, ikke at skadefysisk og psykisk integritet – så alle fire grundværdiertilstræbes, siger Ditte Sørensen.Tag udgangspunkt i det almindeligeDitte Sørensen trækker FN-konventioner frem,som har særlig betydning for mennesker medfunktionsnedsættelser. Både Børnekonventionenfra 1989 og den nye Handicapkonvention(se boks) er relevante i forhold til at give retningpå den specialpædagogiske indsats for børnmed funktionsnedsættelser. Begge har deresudgangspunkt i Menneskerettighedskonventionenfra 1948.– Konventionerne giver ikke børn eller menneskermed funktionsnedsættelser nye rettigheder,men understreger, at de også er omfattet afMenneskerettighedskonventionen – at de ogsåer retspersoner. Således bliver det italesat, atbåde børn og personer med funktionsnedsættelserhar de samme grundlæggende rettighedersom alle andre mennesker. Og dermedgælder de forhold, som ifølge Børnekonventionenopfattes som væsentlige for et godt børneliv,også for børn med funktionsnedsættelser,forklarer Ditte Sørensen.Hun henviser også til den nye handicapkonvention(se boks), som siger, at børn medhandicap 1 skal have sikret deres menneskerettigheder,og at alle foranstaltninger primærtskal iværksættes i barnets bedste interesse.Børn med handicap skal høres på lige fod medandre, og deres ytringer skal tillægges vægtsvarende til deres alder og modenhed. Der skalvære respekt for børnenes udviklingsmulighe-1. I den engelske konventionstekst tales der om “personswith disabilities”. Danske Handicaporganisationer (DH)har lavet en oversigt over konventionens 50 artikler pådansk (se link). Her er “persons with disabilities” oversattil “mennesker eller personer med handicap”. Derforbruges denne betegnelse de steder i teksten, hvor derrefereres fra konventionen, hvor vi normalt i VIKOMville have brugt betegnelsen “mennesker med funktionsnedsættelser”.30 / 56