11.07.2015 Views

nedsættelser og følelsernes betydning i deres ... - Socialstyrelsen

nedsættelser og følelsernes betydning i deres ... - Socialstyrelsen

nedsættelser og følelsernes betydning i deres ... - Socialstyrelsen

SHOW MORE
SHOW LESS

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

VIKOM Nyhedsbrev 21 • Juni 2008med barnet i længere tid <strong>og</strong> kender det godt.Følelserne er altid indvævet i det, som foregåromkring barnet <strong>og</strong> i dets subjektive måde at op -fatte det, der sker på, <strong>og</strong> kan derfor <strong>og</strong>så værelidt svære at forstå for en udenforstående. Dedukker frem spontant på en ureflekteret måde,<strong>og</strong> kan derfor <strong>og</strong>så være lette at misfortolkesom blot tilfældige bevægelser eller kropsligereaktioner.Det er <strong>og</strong>så først når barnet har udvikletspr<strong>og</strong> <strong>og</strong> mere abstrakt tænkning, at følelsernekan få mere differentierede <strong>betydning</strong>er. Nårbarnet bliver ældre, begynder det normalt atforstå <strong>følelsernes</strong> særlige <strong>betydning</strong> i en socialsituation, hvor der findes normer <strong>og</strong> vurderingeraf de viste følelser. Følelser opleves stadigpå samme måde, men den måde de bliver vist<strong>og</strong> kommunikeret udadtil, bliver styret af tænkningenknyttet til de sociale normer. Harris(1989) deler følelserne op i tre kategorier:De virkelige, som barnet oplever <strong>og</strong> viseråbent samtidig med, at følelsen opleves.De foregivede, som er dem, barnet vælgerat vise udadtil <strong>og</strong> skjule den ægte følelse. Denslags “falskhed” begynder først at optræde iden alder, hvor barnet kan forstå mere kompleksesociale situationer <strong>og</strong> sammenhænge, fxnår barnet bliver ked af det men forsøger at viseligegyldighed.De tillagte følelser optræder, når n<strong>og</strong>entror, at barnet har oplevet n<strong>og</strong>et, som barnetikke genkender.Harris lavede en undersøgelse af, hvordan seksårigeopfatter forskellen mellem virkelige følelser<strong>og</strong> lade-som-om-følelser. Børnene, som delt<strong>og</strong>i undersøgelsen, kunne med det sammeopfatte, at visse følelser var virkelige ved at sepå et observeret barn <strong>og</strong> den situation, barnetbefandt sig i. De havde let ved at gennemskuede “falske” følelser. Dette viser, at børnene haren veludviklet evne til at orientere sig i socialerelationer <strong>og</strong> andre menneskers oplevelser vedat aflæse <strong>deres</strong> følelser, <strong>og</strong> at børnenes ureflekteredetolkninger af andres følelser er rigtige.De følelser, som børnene forsøgte at skjule,havde en stærk negativ social forankring, fxville en pige, som faldt <strong>og</strong> sl<strong>og</strong> sig ikke vise, athun var ked af det, fordi hun var bange for, atde andre børn ville le af hende. Hun forsøgteat vise, at hun var ligeglad med smerter. Harrismener, at det er vigtigt for børnene at kunneskjule følelser for at opretholde en privat sfære,som kun de selv har adgang til. De seks-årigebørn forstod, at det ydre udtryk ikke behøvedestemme overens med den indre subjektivt oplevedetilstand, <strong>og</strong> ifølge Harris bliver denneskelnen netop etableret i seks-års-alderen. Deadspurgte børn svarede, at de forsøgte at ændrepå den ubehagelige følelse ved at “holde opmed at tænke på det, som gør én ked af det”eller ved at foretage sig n<strong>og</strong>et andet.Hos de børn med funktions<strong>nedsættelser</strong>, jeghar beskrevet, drejer det sig hele tiden om ægtefølelser forstået på den måde, at de spontantudtrykte, hvad de følte i de gældende situationer.Desuden må vi ikke glemme, at de var ialderen fra ni måneder til fire <strong>og</strong> et halvt år. Vikan sige, at ingen af børnene kunne orienteresig i <strong>deres</strong> omverden på en sådan måde, at deville kunne tage hensyn til sociale normer <strong>og</strong>forsøge skabe en privat sfære, <strong>og</strong> forsøge atskjule det oplevede, på den måde, som Harrisbeskriver. De havde endnu ikke udviklet en privatsfære, <strong>og</strong> <strong>deres</strong> følelser var direkte tilgængeligefor den nærværende voksne. Såledeshavde de i en vis forstand større mulighed forat blive forstået i <strong>deres</strong> oplevelser end ældrebørn.Når børn med funktions<strong>nedsættelser</strong> beskrivesud fra et følelsesmæssigt perspektiv, fremstårde ikke rigtigt, som vi er vant til at se dem.Når vi fokuserer på de følelser, som barnetviser <strong>og</strong> på <strong>deres</strong> <strong>betydning</strong>, er det som omselve funktionsnedsættelsen bliver mindre.Evnen til at opleve <strong>og</strong> udtrykke følelser er oftemindre påvirket af funktions<strong>nedsættelser</strong>ne endde k<strong>og</strong>nitive funktioner eksempelvis er.Artiklen er et uddrag af Bozena Hautaenimisafhandling Känslornas betydelse i funktionshindradebarns livsvärld. Stockholms Univer -sitet Specialpedag<strong>og</strong>iska institutionen, 2004.Forfatteren kan kontaktes påBozena.Hautaniemi@specped.su.se28 / 56

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!