nedsættelser og følelsernes betydning i deres ... - Socialstyrelsen

VIKOM Nyhedsbrev 21 • Juni 2008som blev stille et øjeblik. Forbavselse regnes foren følelse, som optræder tidligt allerede hos etpar uger gamle spædbørn. Vi oplever forbavselse,når noget uventet indtræffer. Vi erfarerdet også som den følelse, som optræder efteren oplevet kognitiv diskrepans. Da hun vendtesig mod mor, var hendes forventning at sehende. Forbavselsen blev skabt af en uventetlyd. Lyden kunne ikke forudses, men havde entilstrækkelig venlig tone til ikke at skræmmehende. Når der sker noget uventet, kan vi ogsåblive bange. Det ser Anna ikke ud til at bliveher. Det var kvaliteten i selve lyden, som følelsesmæssigtblev vurderet som uventet, menikke skræmmende. Lyden fik en umiddelbarfølelsesmæssig betydning for Anna. Det kanvære, at Anna “tænkte over” hvad hun skullegøre, mens hun kiggede på sine hænder. Vi kanikke med sikkerhed vide, om hun tænkte, oghvad hun tænkte på, men vi kunne iagttage etkoncentreret blik, som et lille øjeblik var fæstnetpå hendes hænder. Vi kan gætte på, at detvar hendes erindring om, at hun strejfede glasfeltetmed knæet, og erindringen om følelsen,som fulgte lyden, som fik hende til at gentagebevægelsen. Da dyrestemmen ikke kom igen,blev hun mindre nysgerrig. Hun begyndte i stedetat søge hen til mor. Der følte Anna sig tilfreds.Anna bliver lagt på en madras med enslange med vandrende farvepletter foransig. Hun kigger hurtigt og vender sig dereftervæk fra lyset (TRÆT; UROLIG).Hun råber: “ihhh, ihh, ihh” og sutterintensivt på sin sut (TRÆT; UROLIG).Følelsen bliver udtrykt i kropsbevægelser,i sutten, i stemmen og i ansigtet.Efter et øjeblik ændres følelsen til udtaltirritation. Det bliver opfattet af personalet,som er til stede i værelset, og somforsøger at gøre noget, der kunne ændreden negative følelse, ved at tilføre nyeting i hendes omgivelser – man tænderfor discolampen. Ved at gøre det, håberman formentlig på, at Anna ville kunneopleve det nye objekt med en andenmere positiv følelse. Anna fortsætter dogmed at skrige irriteret.I den beskrevne sekvens var det svært at vide,hvad der først fremkaldte Annas uro og vrede.Vi savner information om, hvad som f.eks. varsket inden, noget som ville kunne hjælpe os tilat forstå hendes følelser.Moa 3,5 årMoa vender ansigtet mod sin mor, kiggernøje (INTERESSERET) på hende ogbegynder at le (GLAD) Hun sutter påtommelfingeren og råber så “aaa” og ler(GLAD). Moa ligger og sutter på tommelfingerenog rækker hånden ud modmors mund (FORVENTNINGSFULD).Mor tager fat i hånden, og Moa åbnerden med forventning om, at mor vilpuste. Hun ler (GLAD). Mor puster forsigtigtpå hånden, så luften kan kildehendes hud.Som jeg tidligere har nævnt, synes interesse ogglæde at ligge tæt på hinanden, og her kan vifølge, hvordan Moas interesse gik over i glæde,selvom vi ikke i detaljer har nogen informationom, hvordan hun skiftede ansigtsudtryk. Ligeledesser vi i denne sekvens Moa le, og at hunsamtidig er glad. Men vi ved ikke, hvad latterenbetyder, når vi læser de to første sætninger.Blev hun glad, da hun kiggede på mor, ellerblev hun glad af en helt anden grund og vendtesig om mod mor? For at vide det, må vi se på,hvad der så sker og/eller beskæftige os med tidligerehændelser. Indimellem må vi tage hensyntil hele hendes ophold præcist den dag iHändelseriket eller hendes tidligere opholdder. Vi kan se, hvad hun udtrykte og følelsensintensitet i hendes måde at se på mor, i hendesstemme, i alle kroppens bevægelser og i detleende ansigt. Men vi kender ikke glædens indholdlige nu for Moa. Da hun suttede på hånden,gjorde hun det på en nydelsesfuld måde.Som om tommelfingeren var god. Samtidigstrakte hun sin anden hånd mod mors mund.Idet hun strækker hånden ud imod en bestemtperson, kan vi antage, at hun forventer noget,og mor, som tog Moas hånd, havde præcis densamme opfattelse. Moa lavede endnu engestus, da hun ivrigt åbnede hånden. Her bør24 / 56