Forslag fra Baumschlager & Eberle til boliger på Krøyers Plads, København Forslag fra Coop Himmelb(l)au, idékonkurrence for Hambrosgade, København 30
For det handler om, hvilke kriterier der lægges til grund for vurderingen, og det handler naturligvis også om, at løsningen skal være gennemførlig. Dvs. den skal kunne opnå byggetilladelse, og byggeriet skal kunne gennemføres på et bæredygtigt kommercielt grundlag. ARKITEKTKONKURRENCER SOM UNDERSØGELSE <strong>Freja</strong> har efterhånden opnået en vis erfaring med forskellige former for arkitektkonkurrencer. Oftest er der tale om parallelle opdrag til et antal indbudte arkitektfirmaer. Parallelle opdrag er en velegnet konkurrenceform, når en ejendoms potentiale skal undersøges og der endnu ikke foreligger et egentligt byggeprogram fra en bygherre. Vi opfatter den opgave, vi stiller de deltagende arkitekter, som et stykke bestilt planlægningsarbejde, og derfor får alle deltagere i vore konkurrencer samme honorar. Hvis man valgte åbne, dvs. ikke inviterede konkurrencer, ville dialog undervejs ikke være mulig, idet det ville være uoverkommeligt at lade alle deltagerne komme til stede og præsentere deres bidrag. Og netop denne dialog med deltagerne finder vi overordentligt vigtig og udbytterig. Ydermere har vi i enkelte tilfælde valgt at lade de deltagende arkitekter mødes en gang eller to under konkurrenceforløbet for at drøfte opgaven. Heller ikke dette ville give mening, hvis det var åbne konkurrencer. Der er ikke to konkurrencer som har helt det samme forløb. Opgaverne og opgavebetin- Udkast af 3x Nielsens projekt, idékonkurrence for Margretheholm, København Tegning af Herstedlunds 8 ægformede byggefelter uarbejdet af Juul & Frost Arkitekter og landskabsarkitekt Svend Kierkegaard gelserne er altid forskellige, og hver opgave har sit sæt af succeskriterier. Alle konkurrencer starter med udarbejdelse af et konkurrenceprogram, som udformes i samspil med en ekstern rådgiver og under løbende konsultation med den stedlige planmyndighed. Udvælgelsen af deltagere i konkurrencen sker efter grundige overvejelser, hvor bestræbelsen er at vælge arkitekter, som forventes at besvare opgaven ikke bare med høj kvalitet, fantasi og idérigdom, men også forskelligt. På forhånd vælges endvidere en uvildig rådgivende komité bestående af personer med faglig indsigt og personlig integritet. Som oftest et par arkitekter, en landskabsarkitekt og i enkelte tilfælde en kunstner. Hvis en bygherre er fundet, deltager denne selvsagt også. I komitéens arbejde deltager desuden fagfolk fra <strong>Freja</strong>, men direktionen deltager ikke i evalueringen af projekterne. Komitéens opdrag er at give <strong>Freja</strong> en arkitektfaglig og byplanfaglig vurdering af det enkelte bidrag. Komitéen anmodes om at undlade at udpege ”en vinder”. Vinderen i <strong>Freja</strong>s optik er den, som eventuelt efterfølgende får opgaven for en bygherre. Når konkurrencen sættes i gang, og deltagerne har haft en uges tid til at sætte sig ind i konkurrenceprogrammet, holder vi et opstartsmøde, hvor konkurrenceprogrammet og succeskriterierne gennemgås. Vi forklarer, at i konkurrenceprogrammet er de formelle spilleregler, herunder gældende kommune- og lokalplanbestemmelser, beskrevet. Vi opfordrer arkitekterne til at undersøge løsningsrummet fordomsfrit. Dette indebærer, at hvis de finder, at der er gode argumenter 31