Krigsførelsens kredsløb er et teoretisk redskab, der ne<strong>to</strong>p kan håndtere de forskellige problematikker,relationer og komplekse sammenhænge 15 , som en kommende dansk <strong>CSO</strong>policy bliver påvirket af og skal agere i rammerne af.Krigsførelsens kredsløb er opdelt i et ydre og et indre kredsløb, hvor det ydre kredsløbgiver en forklaringskraft til de samfundsbestemte fak<strong>to</strong>rer, i form af ideologi, udviklingsniveauog politisk struktur, og deres indvirkning på forsvaret. Det indre kredsløb giver enforklaringskraft på grundelementerne, doktriner, organisation og teknologiske niveau, i forsvaretssammenhæng 16 . Disse grundelementer kan forsvaret til dels selv påvirke. Det ydreog indre kredsløb kan påvirke hinanden, dog har tidligere opgaver omkring krigsførelsenskredsløb vist, at det primært er det ydre kredsløb, som påvirker det indre 17 . En påvirkningfra det ydre kredsløb medfører ofte, at der sker en forskydning i det indre kredsløb, såledesdette ikke mere er i balance. Sker der fx et paradigmeskifte i et af de tre områder i detindre kredsløb medfører dette også skift eller behov for ændringer i de øvrige områder, førbalancen er genoprettet 18 .Krigsførelsens kredsløb er illustreret i nedenstående Figur 1.Figur 1 Krigsførelsens kredsløb fra (Møller, 2007, s. 12)15 (Møller, 2007, s. 12)16 (Jensen, 2004, s. 183)17 (Jensen, 2004, s. 197)18 (Jensen, 2004, s. 184)14
Måden hvorpå krigsførelsens kredsløb anvendes er, at valg af parametre og placering afdisse under de relevante betegnelser i modellen sker argumenteret 19 . Dette betyder, atlogikken i anvendelsen af krigsførelsens kredsløb er, at så længe placering af de forskelligeinput er argumenteret, så kan modellen anvendes til forklaring og identifikation af kompleksesammenhænge.Krigsførelsens kredsløb bliver på baggrund af ovenstående valgt og anvendt, som teoretiskgrundlag for undersøgelserne af de forskellige problematikker og overvejelser i forbindelsemed anvendelse af <strong>CSO</strong>. Valget skal endvidere ses i sammenhæng med, at det bådeer interne og eksterne forhold, som påvirker hvordan Danmark kan anvende <strong>CSO</strong>.1.8. EmpiriAnvendelsen af empiri i specialet sker med henblik på at afdække nuværende retningslinjerog brug af <strong>CSO</strong>, da disse viser udgangspunktet og udviklingstendensen indenfor <strong>CSO</strong>og derved hvilke overvejelser, der bør foretages i forbindelse med en kommende dansk<strong>CSO</strong> policy.Indledningsvis anvendes forskellige doktriner og retningslinjer, som empiri til belysningenaf problemstillingen. Det kan umiddelbart forekomme besynderligt, at anvende doktriner ogretningslinjer som empiri, da disse traditionelt anses, som værende teori 20 i konteksten afInstitut for Militære Operationers fagområde. Anvendelsen af doktriner og retningslinjersom empiri skal ses i lyset af, at doktriner oftest bliver opstillet på baggrund af erfaringerfra tidligere begivenheder eller operationer, hvorfra man uddrager en form for ”best practice”,som ophøjes til doktrin. Rienecker & Jørgensen 21 angiver endvidere, at teori også kananvendes som empiri, hvilket er med til at understøtte ovenstående me<strong>to</strong>diske valg forspecialet.Specialet anvender forskellige NATO logistik doktriner, hvori <strong>CSO</strong> bliver beskrevet. Disseer AJP-4(B) Allied Joint Doctrine for Logistics og AJP-4.9(A) Allied Joint Doctrine forModes of Multinational Logistic <strong>Support</strong>. AJP-4(B) er, tidligere nævnt i ’Final draft’ version,19 (Jensen, 2004, s. 196)20 Teoriapparatet, for et speciale, indenfor Institut for Militære Operationers fagområde består primært afdoktriner, krigshis<strong>to</strong>rie og kampagnebeskrivelser (<strong>Forsvarsakademiet</strong>, 2010, s. 4).21 (Rienecker & Jørgensen, 2006, s. 269)15
- Page 1 and 2: SPECIALEContractors Support to Oper
- Page 3 and 4: RESUMÉEmnet for specialet er Contr
- Page 5 and 6: • Hvordan beslutningen om brug af
- Page 7 and 8: 1. KAPITELFormålet med dette kapit
- Page 9 and 10: opbygning og drift 6 viser, at ogs
- Page 11 and 12: ejderne er civile, der er ansat i f
- Page 13: • Anvendelse af CSO i operationso
- Page 17 and 18: I specialet anvendes kun skriftlig
- Page 19 and 20: problematikker, der er relevante i
- Page 21 and 22: Kapitel 6 omfatter perspektivering
- Page 23 and 24: gerne, samt har mulighed for at kun
- Page 25 and 26: ninger, følgeomkostninger og borts
- Page 27 and 28: ”Planlægnings- og føringseksper
- Page 29 and 30: Økonomien sætter rammerne for for
- Page 31 and 32: CSO er en mulighed, som kan frigive
- Page 33 and 34: Formålet med AJP-4.0 er at forklar
- Page 35 and 36: ket er skabt giver det mulighed for
- Page 37 and 38: Doktrinens fokus er primært på CS
- Page 39 and 40: ilitet 74 . Her bliver der igen sl
- Page 41 and 42: Generelt må ovenstående forhold i
- Page 43 and 44: En anden fordel ved anvendelsen af
- Page 45 and 46: fælder, hvor de civile ansatte har
- Page 47 and 48: kvaliteten i opgaveløsningen falde
- Page 49 and 50: inge deres kompetencer og viden i s
- Page 51 and 52: kring hvilken kurs, man tager i for
- Page 53 and 54: Det empiriske grundlag rejser dog e
- Page 55 and 56: Kinsey angiver, at ny teknologi spe
- Page 57 and 58: Kinsey angiver endvidere, at teknol
- Page 59 and 60: grundlag bliver herved en overordne
- Page 61 and 62: ing af de militære kernekompetence
- Page 63 and 64: 5. KONKLUSION.På baggrund af under
- Page 65 and 66:
6. PERSPEKTIVERINGI forhold til uda
- Page 67 and 68:
7. KRITIK AF METODEI det følgende
- Page 69:
Gansler - Commission on Army Acquis