Uef DANMARKS HANDELSFLAADE

109
V.
1. Skibes Maaling.
Skibsmaalingens Grundtræk, Formaal og Anvendelse.
Grundtrækkene i den ved Lov af 13de Marts 1867 anordnede Skibsmaaling ere:
a) at et Skibs Størrelse (Tons Drægtighed) angives ved en indvendig kubisk
Udmaaling af samtlige til Brug egnede Rum i et Skib og saaledes,
b) at Enheden for Betegnelsen af et Skibs Størrelse — 1 Register-Ton —
for ethvert Skib, maalt efter den fuldstændige Methode (Regel I), nøjagtig bliver lig
med den nuværende engelske Register - Ton paa 100 Kubikfod, der i dansk Maal
svarer til 91,59 danske Kubikfod.
Skibsmaalet anvendes til:
1) Udfindelsen af en for alle Slags Skibe ligelig Norm, hvorefter de paa
Skibsfarten hvilende Afgifter kunne opkræves. Disse Afgifter ere dels Stats- og
dels Kommune - Afgifter. Skjøndt Stats - Skibsafgiften for Tiden ikkun beregnes efter
Bestuvningen af den indehavende Ladning, bliver den ved Skibsmaalingen udfundne
Drægtighed dog Normen i alle de Tilfælde, hvor Skibene befindes fuldlastede eller
hvor Bestuvningen naaer eller overstiger den udmaalte Drægtighed, idet der i intet
Tilfælde bliver at beregne Afgifter af et større Antal Tons end den sidstnævnte Drægtighed
angiver.
3) De kommunale Afgifter (Havnepenge, Bolværkspenge o. s. v.) beregnes ligeledes
for Tiden hovedsagelig efter Register - Tons - Drægtigheden; dette er ogsaa i
Reglen Tilfældet i fremmede Havne, for Konsulat-Afgifternes Vedkommende.
3) Skibsmaalet benyttes derhos undertiden som Afgiftsnorm med Hensyn til
Indførselstolden af Varer, idet navnlig Tømmer og S t e n k u l for en væsentlig
Del fortoldes efter det paagjældende Skibs udmaalte Tons-Tal under Dækket.
4) I Udenrigsfarten kommer den danske Skibe her officielt givne Register-
Tons-Drægtighed ofte til Anvendelse, idet nemlig i flere fremmede Stater, Skibsmaaling
overhovedet ikke finder Sted, men Skibsmaalet efter det danske Maalebrev lægges
til Grund og efter et vist Forhold omsættes til et andet Maal, som oftest engelske
Register-Tons. Dette finder saaledes for Tiden Sted i engelske, tydske, østerrigsk
-ungarske og de forenede nordamerikanske Staters Havne, idet,
ifølge Overenskomster med de paagjældende Regeringer, den danske Register-Tons-
Drægtighed ved al Afgiftsberegning i hine Havne anses lig med den paagjældende
Stats officielle Skibsmaal. Danske Skibe maalte til R e g i s t e r -Tons-Drægtighed
ville saaledes i et stort Antal fremmede Havne være befriede for Besværligheden,
Tidsspilden og Omkostningerne ved de idelige Ommaalinger, som Skibe, hvis Drægtighed
endnu findes angivet i K o m m e r c e l æ s t e r ere underkastede.
5) Foruden at Skibenes Drægtighed i statistisk Henseende benyttes til stadig
at kjende den danske Handelsflaades Størrelse, samt til at oversee og bedømme
Landets Skibsfarts-Bevægelse, saavel med egne som med fremmede Skibe, anvendes
den ogsaa hyppig i forskjellige private Øiemed, saasom ved Kontrakter om Nybygning
af Skibe, ved Kjøb, Salg eller Befragtninger o. s. v.