Uef DANMARKS HANDELSFLAADE

110
Den fuldstændige Maalingsmethode (Regel I).
a. Maalings-Dækkets (det øverste Dæk i Skibe med 1 eller 2 Dæk) største
Længde opmaales og inddeles i 4, 6, 8, 10 eller 12 ligestore Dele i Forhold til
Længdens Størrelse. Delingspunkterne nedføres derpaa i Lastrummet, og paa hvert
saadant Punkt maales et paa Kjølen lodret staaende Tversnit. Antallet af Tværsnittene,
der herefter blive at maale, vil følgelig efter Inddelingen blive resp. 3, 5, 7, 9
og i de største Skibe 11. (Ende-Tværsnittene give intet Resultat for de almindelige
Skibsformer).
b. Tværsnittenes Dybder (Højder) maales derpaa fra Undersiden af Dækket
ned til Inderklædningen ved Siden af Kjølsvinet. Disse Dybder gives der, for at
Rummets Middelhøide kan erholdes, et Fradrag af ⅓ af Dækkets Bugt (Krumning).
Dernæst maales Brederne ved Ende- og Delingspunkterne af Dybderne fra Borde til
Borde i perpendikulær Reining mod Skibets Diametralplan eller største Længdesnit.
Herefter vil det ringeste Antal Maal, der optages i noget Skib, udgjøre 19 og det
største 89, i begge Tilfælde foruden de Maal, der foranlediges ved Rum paa Dækket,
Afsætninger deri o. desl. I de enkelte Tilfælde, hvor udmaalelige Tværsnit fremkomme
ved Længdens Endepunkter, stiger Antallet af Maalene henholdsvis for de mindste og
største Fartøjer til 31 og 105.
c. Ved Hjælp af Tværsnittenes Fladeindhold og Længden og ved Anvendelsen
af den Chapmanske Approximations - Formel udfindes Skibets kubiske Indhold
under Maalings-Dækket. Kubikindholdet divideres derpaa med den konstante Divisor
91,59, og Resultatet bliver da Tons-Tallet under hint Dæk.
d. Den foranførte Maaling gjælder dog kun for Skibe med et eller to Dæk,
i Skibe med flere Dæk blive nemlig desuden Mellemdæks - Rummene at maale hvert
for sig. Tons - Tallet af saadanne Rum lægges derpaa til Skibets Tons - Tal under
Maalings - Dækket.
e. Endelig blive alle indesluttede, fast anbragte, Rum ovenover øverste Dæk,
der ere saaledes indrettede og beskyttede for Søens og Vejrligets Paavirkning, at de
ere skikkede til Optagelse af Ladning, Forraad eller til Ophold for Skibets Fører
samt Passagerer, maalte. Tons-Tallene af saadanne Rum lægges derpaa til Tons-
Tallet under Dækket.
f. Ved Maalingen af aabne Fartøjer danner Relingens Overkant den Flugtlinie,
hvortil Dybde - Maalene optages, og under hvilken Rummets kubiske Indhold
bestemmes.
g. Dampskibe maales og deres Drægtighed beregnes ganske efter de samme
Principer som for Sejlskibe, men erholde i Total-Tons-Tallet et Afdrag efter Størrelsen
af det eller de Rum, som optages af eller ere fornødne for den bevægende Kraft.
Den midlertidige Maalingsmethode (Regel II).
h. Den særegne simplere Maalings-Melhode gives i Reglen kun Anvendelse
paa ladede Skibe. Ved Hjælp af Skibets tre Hovedmaal, Længde, Brede og Dybde,
og af forskjellige efter Skibenes Bygningsform udfundne Divisorer ansættes Skibet til
et Tons-Tal under Dækket, der er tilnærmelsesvis stemmende med, men dog gjennemsnitlig
noget større end Tons-Tallet af Rummet under Dækket af det samme
Skib, bestemt ved Maaling efter den fuldstændige Methode. Med Hensyn til Rum
paa Dækket, samt til Afdrag for Maskinrum m. v. forholdes ved slige Maalinger
ganske paa samme Maade, som ovenfor nævnt for Skibe maalt efter Regel I.
Total-Tons-Tallet.
i. Efterat Total-Tons-Tallet er erholdt ved til Tons-Tallet under Maalings-
Dækket at lægge Tons-Tallet af Mellemdæksrum, og af indesluttede Rum ovenover
øverste Dæk, forsaavidt saadanne Rum forefindes, fradrages Tons-Tallene for Kogehuset,
særskilte Nedgange til Kahyt og Folkelukaf under Dækket, Lysluger, water-
closets, med flere andre til Mandskabets Brug eller Bekvemmelighed anvendte, mindre