Uef DANMARKS HANDELSFLAADE

112
Maalingens R e v i s i o n .
Enhver af de efter Regel I. eller II. udførte Maalinger kontrolleres ved at der
af Hovedskibsmaalings-Kontoret i Kjøbenhavn efter de af de paagjældende Maalings-
Embedsmænd opgivne Maal og indsendle Forretninger, dels foretages Efterberegninger
og dels konstrueres de saakaldte Undersøgelses-Kurver. — Ved Afsætningen af
Tværsnittene erfares hvorvidt Brederne ere rigtigt optagne i Skibet, medens Afsætningen
af Tværsnittenes Fladeindholds-Kurve viser Rigtigheden af Dybderne samt af den
arithmetiske Beregning. Da alle Tværsnittene vise Skibets sande Flugtlinier maa
denne Kurve nemlig danne en jævn og regelmæssig Linie, følgelig, dersom et eller
flere Tværsnit er større eller mindre end de burde være, henledes Opmærksomheden
øjeblikkelig paa Beregningen, men dersom denne befindes rigtig, kan det strax sluttes,
at en eller flere Dybder ere urigtig optagne. — Maalings-Forretningerne for danske
Skibe blive stedse opholdelig indsendte og reviderede, saa at der tilvejebringes fuld
Sikkerhed for Rigtigheden af Maalingen af ethvert saadant Skib, forinden det sættes
i Fart. Findes der ved Revisionen Fejl, bliver der anordnet en Ommaaling, for at
de kunne foranstaltes rettede.
Lastrummets Størrelse.
Af et Skibs Tons-Tal under Maalings-Dækket vil igjen dets nøjagtige Rumindhold
under nævnte Dæk strax kunne bestemmes ved at multiplicere med
91,59, saaledes har t. Ex. et Skib paa 200 Tons et Kubikindhold under Dækket,
der er 18318 d. Kubikfod stort. Tons-Tallet for to Skibe af hvilkensomhelst Slags
giver altsaa saavel et nøjagtigt Udtryk for deres virkelige som for deres indbyrdes
Størrelse. Et Skib paa 200 Tons under Maalings-Dækket vil saaledes have et Kubikindhold,
som netop er dobbelt saa stort som det indre kubiske Rum af et Skib paa
100 Tons under Maalings-Dækket.
Af Tons-Tallet kan man, da denne, som oftnævnt, er Udtrykket for Skibets
hele Rumindhold, ikke ligefrem komme til Kundskab om det egentlige Lastrums Størrelse,
eller det Rum, som er tjenligt til Henstuvningen af Ladningen; for at erholde
dette Rum maa man først fra hele Kubikindholdet fradrage de Rum, som oplages af
Indretningerne til Kahyt og Folkelukaf, Dæksbjælker, Kjølsvin, Baaser, Pumpesod
o. desl. Forsaavidt man imidlertid ikke har Midler eller Lejlighed til særskilt at opmaale
disse Rum, vil man efter nedenstaaende Fortegnelse, der er Resultatet af flere
hundrede Opmaalinger, med en til de fleste praktiske Øjemed tilstrækkelig Grad af
Nøjagtighed kunne bestemme, hvormeget der, efter et Middelforhold, for de forskjellige
Slags Skibe skal fradrages Kubikindholdene efter Tons-Tallet u n d e r D æ k k e t
for at erholde Kubikindholdene af Lastrummene:
For evertbyggede (fladbundede) Fartøjer fradrages c. 18 pCt. af Kubikindholdene
efter Tons-Drægtigheden.
For alle Slags kufbyggede Fartøjer fradrages c. 12 pCt.
For Jagter, Kuttere, Slupper, Dæksbaade og lignende mindre Fartøjer c. 25 pCt.
For alle andre Slags Sejlskibe mellem 100 og 200 Tons Drægtighed c. 23 pCt.
For endnu større Sejlskibe c. 20 pCt.
For Dampskibe maa der, forsaavidt de ikke ere indrettede med Passager-
kahytter under Dækket, da i saa Tilfælde disse særskilt bør opmaales og fraregnes,
gives Kubikindholdet under Dækket et Afdrag af mindst 40 pCt.; heri ere Afdragene
for Maskinrummet, Kulkasser m. v. samt Kahyt og Folkelukaf iberegnede.
I Tilfælde af at Kahyt og Folkerum i Skibe af over 60 Tons Drægtighed
(mindre Skibe have sjelden Opbygninger paa Dækket) ere anbragte paa Dækket, og
Rummet under dette saaledes er aldeles frit, bliver der for Dæksbjælker, Pumpesod,
Master, Kjølsvin o. s. v. kun at fradrage 3 pCt.; findes tillige Mellemdæksbjælker,
fradrages 4 pCt., og, naar fast Mellemdæk forefindes, 5 pCt.
I Tilfælde af at Kahyt og Folkerum findes anbragle dels paa og dels under
Dækket, formindskes de ovenfor opgivne Procent-Afdrag i Forhold hertil; findes saaledes
Folkerummet anbragt paa Dækket, formindskes Afdraget med mindst 5 pCt.,
eller, hvis Kahytten findes anbragt paa Dækket, med mindst 4 pCt.