Uef DANMARKS HANDELSFLAADE

Aktie-
selskaber
Skibets
Hjemsted.
Skibsre-
gistrene.
116
dog efter den ældre Lovgivning Medejerne en Forkjøbsret, efter en eventuel foretagen
Taxation, til de Skibsparter, som een eller flere af Medejerne agte at afhænde, hvilket
ligeledes da ogsaa maa kunne finde Sted ved tvungent Salg, eller ved Bortauktionering
af Skibsparter til Udlandet, idet de tilbageblevne Medejere maa anses berettigede
til at udløse den solgte Skibspart for den erlagte Salgspris; skulde derimod
en eller flere Skibsparter ved Arv eller Gave gaae over i fremmed Eje, synes der
ingen anden Løsning mulig end Samejets Opløsning, da i modsat Fald Skibet, paa
Grund af at det ikke er berettiget til at føre nogetsomhelst Flag, aldeles ikke vil
kunne sættes i Fart.
For A k t i e s e l s k a b e r , der befatte sig med Skibsrederi, fordrer derimod
Loven ikke Opfyldelse af de foranførte personlige Betingelser for enhver Aktieejer.
I dette Tilfælde er det, ligesom efter andre Landes tilsvarende Lovgivning,
tilstrækkeligt, at Betingelserne fyldestgjøres af de Aktionærer, som danne Selskabets
Bestyrelse. Herved vil der være paavist en lovlig Vej, hvorved Kapitaler, som kunne
have Betydning for Skibsfarten, kunne interesseres i dansk Skibsrederi-Forretning.
Et almindeligt Sameje (Forening) eller Interessentskab mellem flere Personer,
der ere Medejere af et Fartøj, kan altsaa ikke anses tilstrækkeligt til at danne et
Aktieselskab, eftersom et saadant Selskab efter dets retslige Begreb er anonymt og
dannet ved Tegning af Aktier, der lyde paa bestemte Summer, uden at Bestyrelsen
i Reglen kan have nogen Kundskab om, i hvis Besiddelse de ere, eftersom Aktierne
oftest lyde paa Ihændehaveren. Et sædvanligt Sameje af et Skib mellem danske
Statsborgere og Udlændinge vil saaledes umuliggjøre Registrering og Meddelelse af
Nationalitets & Registrerings-Certifikat.
Enhver Skibsejer er berettiget til at faae sit Skib registreret i hvilket Registreringsdistrikt
han ønsker. Dette Distrikt anses da som Skibets Hjemsted.
Kongeriget er nemlig inddelt i 42 Registreringsdistrikter, som iøvrigt i Reglen
falder sammen med Tolddistrikterne, begyndende med Kjøbenhavn som Nr. 1. Toldkamrene
i hvert Distrikt, med Undtagelse af i Kjøbenhavn, fungere som Registrerings-
Kontorer. Færøerne udgjøre 1 Distrikt, Island er delt i 6 og de dansk-vest-
indiske Øer i 3 Distrikter.
Ethvert Registreringskontor fører en autoriseret Registreringsprotokol (Skibs-
register), hvori hvert Skib har sin særlige Side, efter Tidsfølgen hvori det er blevet
registreret.
De vigtigste Data som indføres i Registret ere:
Tiden naar og hvor Skibet er registreret; Skibets Kjendings-Signalbogstaver;
Nationalitets & Registrerings-Certifikatets Dato; Skibets Navn og Slags; Hvor, naar og af
hvem Skibet er bygget, eller ombygget, efter Bilbrevet eller Ombygningsattesten. For
Dampskibe, den nominelle Hestekraft m. v. Skibets Signalement eller nærmere Beskrivelse:
Hovedmaalene. Kubikindholdene af de forskjellige Dele af Skibet, nemlig af
Rummet under Hoved- eller Maalings-Dækket, af hvert enkelt, fast anbragt Rum paa
dette Dæk, af Folkerummet, Maskinrummet, m. v. omsatte saavel til Register-
Tons som i K u b i k - M e t r e s . Oplysning om Ejerens Adkomst, hans nærmere
Betegnelse, og i Tilfælde af f l e r e Ejere, det Forhold hvori enhver i Registret indført
Ejer er interesseret i Skibet. S k i b s f ø r e r e n s Navn, Hjemsted og Berettigelse
til at føre Skibet.
De samme Data optages i det af Hovedregistreringskontoret i Kjøbenhavn for
samtlige danske Skibe førte Hoved-Skibsregister, samt i det af samme udfærdigede
Nationalitets & Registrerings-Certifikat.
Registrerings-Protokollerne udvise saaledes ethvert registreret Skibs hele Historie
fra dets første Oprindelse. De ere daglig uden Afgiftserlæggelse til Eftersyn for
Publikum, dog erlægges for skriftlige Uddrag deraf til retslig Brug o. s. v. en Afgift
af 1 Rd. til Statskassen. løvrigt medfører Registreringen med hvad dertil hører
ingensomhelst Udgifter.
Fartøjer af og under 20 Register-Tons og som alene gaae i indenrigsk Fart