Skatteopkrævning 1890: "Ka do gi tebååg po 15 0 kr?"ikke glemmes, her råder man over nogle dygtigedamer, der havde lagt sig i selerne for at givetilskuern e s ro f ril efterranke og betragtning. Arman tydeligt kunne høre, hvad der bl ev sagt,skyldres ikke mindst Isak W. Andersen, derefter mange år rakkede af som lydmand.Og så må vi ikke glemme vejre r! D er viste sigfra sin mest indbydende side, og man skullevære er skarn for ikke ar nyde aktører i kød ogblod ved den idylliske mølle omgiver af bølgendekornmarker, grønne agre og en blinkendefj ord.Et tidsbilledeUd over at gengive er handlingsforl øb har derværet hensigten ar skabe et tidsbillede. Valger affortid faldt på årer 1890, da mølleren hedRasmus Villesen. Allerede ro år senere solgtehan møllen til Peder Balsby, der blev den sidsteegentlige møller i H elrborg.1890 var en rid, hvor meget forandrede sig,ikke mindst inden for landbruger. Men måltmed vor rid måles rok gik der fortsa r langsomt.Når man steg på toger 8. 3 1 i Hurup, så varman i T histed 10.12.Der kan være en fordel, ar publikum ikkekan huske tilbage til 1890. Så kan forfa tterenlidt fri ere træde ind i lokalsamfunder og brugede navne, der er opregner i folkerælli ngen frasamme år. Der stiller dog nogle krav til den, derlægger disse mennesker ord i munden. De måbehandles med respekt, for der er jo en del af100
tilskuernes forfædre. I den forbindelse skylderjeg Linne Hedegaard en stor tak Hun harbidraget med værdifulde oplysninger om degamle slægter.Årets spil havde raet underriden "Helte ogskurke i Heltborg 1890", for det går ikke udenskurke! Skurke er også mennesker, de er en delaflivet og ikke mindst en vigtig del af et drama.Men handlingen er frit opfundet, og skurkeneleder man forgæves efter i folketællinge n.Møllen som kulisseMan kunne ikke undgå at blive betaget af møllensom kulisse. Mange af os oplever det som etstykke danmarkshistorie, en stump af danskkulturlandskab, lige så uundværlig som gravhøjene og de spej lblanke søer. Jo, i møllens selskabfø lte vi lidt af historiens vingesus.Korn er kernen i de gamle møller, selv om deogså har været brugt til meget andet. De harrrukker vandpumper og maskiner, og de hardrevet stampeværker, der bl.a. har væ retanvendt i forbindelse med fremsriiling af papir,klæde og læder. Men vi forbinder først og fremmestde gamle møller med grutning af korn.Mennesker har kværner korn i flere rus indeår. Der startede rer simpelt med, ar man medhåndkraft skubbede en m indre sten fre m og tilbagepå en større, Aad sten. æste skridt iudviklingen var, at man opfandt den rundemøllesten. De første var små og blev drejet medhåndkraft, men i begyndelsen af middelalderenlærte vi i Danmark at bruge vandkraft ti l atdreje møllestenen. Det var sikken munke fraudlandet, der læne o ar bygge vandmøller.Vandmøllerne fik ret hurtigt selskab af vindmøller,de såkaldte stubmøller, hvor hel e møllenblev drejet på en kraftig træstub. enerekom der møller af den rype, som HeltborgMølle tilhører. Den før te blev bygger i 1619efter ordre fra Chr. d. 4 ., og den første møllerkom fra Holland. Endnu i dag kald er vi dennemøllerype for en hollandsk mølle.Fordelen ved den nye slags møller var, at mankunne nøjes med at dreje møllehatten og dermedvingerne, når vinden skiftede retning. Dehollandske møller fik for alvor vi nd i sej lene, damøllenæringen blev givet fri i 1862, så aJle hav-Tossehans på "uhyret"de lov ril ar bygge en mølle. Før den tid kulleman have kongens rilladeJse til ar bygge enmølle. Der betød ri! gengæld, at mølleren ofrevar en velstående mand med stor anseel e.Den frie konkurrence efter 1862 betød talrigemøller. Fra 1862 og ri l l 91 O blev der byggerca. 30.000 møller i Danmark! Omkostningenvar imidlertid, ar Aere møller havde svært vedat ra der til ar løbe rundt, også selv om detblæste. Sådan forholdt det i g også langt hen advejen med Heltborg Mølle, der blev bygger i1875. Der har aldrig været nogen guldgrube arvære møller i Heltborg.l Ol
- Page 1 and 2:
SYDTHY ÅRBOG2008
- Page 3 and 4:
SYDTHY ÅRBOG2008Udgivet afEGNSHIST
- Page 5 and 6:
ForordMed denne Årbog 2008 forelig
- Page 7 and 8:
Allerede samme år begyndte Sejerse
- Page 9 and 10:
Den første mejetærsker fra 1960St
- Page 11 and 12:
sokker osv. Og der blev købt ri! d
- Page 13 and 14:
Stinne og Erik Vendelboe, foto fra
- Page 15 and 16:
Fra 1860erne og 70erne begyndte Bre
- Page 17 and 18:
Ofte gengivet motiv fra vestjysk st
- Page 19 and 20:
Poul Stokholm Breinholt (1825-97) v
- Page 21 and 22:
Slægterne Breinholt og Stokholm h
- Page 23 and 24:
Christen Breinholt på Mors. O g n
- Page 25 and 26:
Byhøje i ældre jernalderTåbel I
- Page 27 and 28:
Figur 2. Ornamenteret ildsted fra h
- Page 29 and 30:
af de korte huse har været mere om
- Page 31 and 32:
Som det ses, er der mange spørgsm
- Page 33 and 34:
ste tid som ægtepar. Mors beretnin
- Page 35 and 36:
vilkår dog uden ret til at praktis
- Page 37 and 38:
tidelighed på sygehuset, hvor min
- Page 39 and 40:
Dommer Fugls efterfølger blev domm
- Page 41 and 42:
Amts Tidende i forbindelse med fars
- Page 43 and 44:
de far måttet søge sin afsked som
- Page 45 and 46:
Charles NielsenL_ __ _Slægt efter
- Page 47 and 48:
Før der elektriske lyshav blev slu
- Page 49 and 50: Danmarks første NationalparkAf Ib
- Page 51 and 52: et blev, at 6 områder i Danmark bl
- Page 53 and 54: udvikling vil understøttes igennem
- Page 55 and 56: Bestyrelsen kan herudover skaffe pe
- Page 57 and 58: Nogle oplevelser som hotelværtGenn
- Page 59 and 60: Ved en mindesammenkomst klagede nog
- Page 61 and 62: mand på bare 23 år op, nemlig Mic
- Page 63 and 64: set ind gennem et lille vindue i ga
- Page 65 and 66: Doveroddeminder 3. delAle- og mus/i
- Page 67 and 68: "snakkede"! Der var også Otto Jeps
- Page 69 and 70: Aksel fortæller en lille anekdote:
- Page 71 and 72: og boede i Tissinghuse. Han blev se
- Page 73 and 74: En kommis beretter fra VestervigAf
- Page 75 and 76: Iagttagelser afVestervig og omegnEr
- Page 77 and 78: på Højriis Slot. Dagbogen viser o
- Page 79 and 80: Erindringer fra Y d byAf Nancy Stat
- Page 81 and 82: levere den tilbage, for jeg var jo
- Page 83 and 84: H ans Bakgaard havde været ude i d
- Page 85 and 86: Aase og mig en morgen på vej tiL s
- Page 87 and 88: omkring 11-års alderen, da mit liv
- Page 89 and 90: mularorer. Ud rødningen gik ud gen
- Page 91 and 92: Papa et par Sko. Vi havde saa fremm
- Page 93 and 94: gum. Jeg er ved at prøve at skrive
- Page 95 and 96: 31. JanuarI dag skinner Solen igen,
- Page 97 and 98: 23. FebruarI dag skal jeg love for
- Page 99: husmand, er "kommet i uLykke': og f
- Page 103 and 104: 103
- Page 105 and 106: forespurgt, hvorvidt man ville påt
- Page 107 and 108: Fra årets særudstilling med Jens
- Page 109 and 110: Såvel beretning som regnskab blev
- Page 111 and 112: Sydthy bøgerBibliografisk Liste ud
- Page 113 and 114: Indholdsfortegnelse for Arbøgerne1
- Page 115 and 116: Forfatter l Referent Årg. Emne Sid
- Page 117 and 118: Forfatter/Referent Årg. Emne SideI
- Page 119 and 120: Forfatter/Referent Årg. Emne SideL
- Page 121 and 122: Forfatter /Referent Årg. Emne Side
- Page 123 and 124: Forfatter/ ReferentNielsen Charles,
- Page 125 and 126: Forfatter/Referent Årg. Emne SideP
- Page 127 and 128: Forfatter/Referent Årg. Emne SideV
- Page 129 and 130: Emne Årg. Forfatter/Referent SideD
- Page 131 and 132: Emne Årg. Forfatter/Referent SideF
- Page 133 and 134: Emne Årg. Forfatter/Referent SideJ
- Page 135 and 136: Emne Årg. Forfatter/Referent SideM
- Page 137 and 138: Emne Årg. Forfatter/Referen t Side
- Page 139 and 140: Emne Årg. Forfatter/Referent SideT
- Page 141 and 142: Dagbogfra Lyngby under krigen (3)Af
- Page 143 and 144: Fru Mølgaards mor døde i går i e
- Page 145 and 146: kan beholde næsten ubeskåret, da
- Page 147 and 148: Far var til kommunerevision i aften
- Page 149 and 150: i dag inspicerede han stillingerne
- Page 151 and 152:
nederlag, går jeg med livslyst for
- Page 153 and 154:
Brugsforeningsbestyrelsen skal nu s
- Page 155 and 156:
som sygdommen ytrede sig. Verner La
- Page 157 and 158:
Mandag, den 1313 1944.Jeg er søvni
- Page 159 and 160:
Tirsdag, den 11/4 1944.Russerne har