Et rigtigt studelandCauseri om en helt anden bondekulturAf Esben Graugaard, Holstebro <strong>Museum</strong>De ligger der endnu, de gamle studegårde iSydthy. De rigtig store som Tandrup, Irup,Gammel Ørumgård, og Vestervig Kloster. Også de lidt mindre men dog store gårde somBubbel, Abildgård, Lyngholm, Futtrup, Skibstedgårdog Boddum Bisgård.Andre kunne nævnes. Alle var de studegårdeop til begyndelsen af det tyvende århundrede,nogle endda længere op i tiden. På de fleste afdisse gårde produceres stadig firbenede væsener,men studenes brøl er næsten alle stederafløst af grisenes karakteristiske grynten. Sådanbestemmer markedsforhold også hvilke livs- ogdriftsformer, der skal overleve på landet. Det erder ikke noget nyt i. Men i det lange perspektivhar studene betydet langt mere for Sydthysbønder end grise, kohold og kornproduktion. Ihvert fald indtil videre. D erfor er det myteagti-Den gamle hovedgård Ølands hovedbygning ertypisk for de vestjyske studegårde, der blev opfortsidst i 1700-årene af bondeJØdte proprietærer.Et meget enkelt enetages anlæg med sidefløje tilkøkken, mejeri og tjenestefolk. Fra Thy og sydpålangs vestkysten ser de fleste sådan ud: Kovstrup,Tandrup (med sidefløje mod haven), Irup, ogHindels. Samme model ses i en række gårde sydfor Limfjmden: Eksempelvis Volstrup, HanbjergHovgård, Votdbjerg, Sindinggård og Møltrup.På Mors kan nævnes Ullrupgård af denne type.Foto: Esben Graugaardge skær studeproduktionen og handelen komtil at stå i også velfortjent; men her drejer detsig mere om handelen end om den langsommeligeopfedning af studene. Det var handelssituationenpå markederne, der skabte de livskraftige"gode" historier, det var handelen dergjorde det muligt for almindelige bondesønnerat arbejde sig op som handelsmænd, og det varhandelen der i sidste ende hvert år trak tyskedalere i tusindvis hjem til Sydthy. Derfor erden historie værd at huske."Thylands-Racen"Allerede i 1802 kunne Knud Aagaard i sinbeskrivelse afThy konstatere, at ''Kreaturer indløserLandet (i.e. Thy) anseelige Pengesummer':og årsagen hertil var såre enkel, for som hanskrev: "alle Kreaturer i Thye ere af god Art, og aftemmelig stor Vext". Nogle landøkonomiske forfattereomtaler ligefrem kvæget i Thy som enselvstændig race - "Tyboe Qvæg" eller "Thylands-Racen".Studene i Thy tilhørte den kendtejyske kvægrace, der opnåede de bedste kvaliteteri Limfjordslandet, hvor der som følge heraflå en perlerække af studegårde ikke blot iThy, men også på Mors og i Salling. D et varsåledes ikke nogen overdrivelse, da provstDjørup i 1842 i sin beskrivelse af<strong>Thisted</strong> amtfremførte, at "det thylandske Qvæg er blevet søgtmed Begjerlighed, saavel tit Holsteen og titUdlandet som til Sjælland'~Da den engelske kreaturkommissionærCharles Hicks i 1849 var på en rejse, der ogsåførte ham til Sydthy, skrev han bagefter, atkvægbesætningerne her var lige så fortrinligesom de bedste skotske og engelske racer. Ogdet var forudsætningen for, ar produktionen afstude og heste udgjorde hovedindtægtskildenfor bønderne i Sydthy, uden at vi kan gøre detop i eksakte tal. Men efterhånden fik den gamlekvægrace ikke lov at stå uantastet i staldene:14
Fra 1860erne og 70erne begyndte Breinholr'ernesåledes som de første i Sydthy ar krydse denstadig mere forfaldne jyske race med importeredeengelske korrhornskrearure r. Al leredeomkring 1820 havde Lauritz Sørensen på Irupdog importeret fi re køer af den holstenskemarskrace, for ar forædle sin kvægbesætning,og i 1830erne var der Laurits P Borberg iDover Vesrergård, som indkøbte en tyr af Tyroler-racen.Disse forsøg blev imidlertid opgiver,for det røde afkom fandt ikke nær sammeafsætning blandt opkøberne som der gråbrogedejyske kvæg.Ikke alle var begejstrede for bøndernes engagementi studefedning og studehandel.Nogle fandt den vestjyske "handelsånd" ligelovlig veludviklet, og der i en sådan grad ar detfø rte til sædernes og landbrugets forfald, fordibønderne kun interesserede sig for at kommetil marked.Som en brevskriver formulerede det i 1867:"-- i Thy tales der næsten aldrig om andet endheste og studehandel og om ondt og godt vejr".Den karakteristik har vi fra flere sider.Sydthys studegårde sidst i 1700-talletMange tror formentlig ar bureaukrati, statsligstyring og skarrer er er forholdsvist nyt fænomen.Der er langt fra tilfældet. Og om nogetvar der styr på srudeprodukrionen, fordi afgifternefra den var en af statens hovedindtægtskilder i 16-1 700årene. Derfor skulle hovedgårdenesom de primære studeproducenterindsende indberetninger til amtmændene,hvorfra de gik videre til Generalroldkammerer.Således også i Vestervig og Ørum amter, derdækkede der senere <strong>Thisted</strong> amt. Her fø lgereksempler fra det bevarede men ikke komplettemateriale:Opgørelse over antal staldstude påhovedgårdene i Sydthy 1780-85:1780 1782 1783 1784 1785I ru p: 60 100 80 44Tandrup: 102 136 136 80 96Lyngholm: 104 104 104 68 60BoddumBisgård: 52 56 64Ø rum: 82 80 80Skibstedgård 42 24 36 30 36VestervigKloster: 120 99 98Sammenlignet med de øvrige studegårde iT hy, hørte Tandrup og Lyngholm til blandt destørste, faktisk kun overgået af U llerupgård iSennels sogn. Tallene dækker kun stude på treår og derover - det var dem der kunne sælges.I 1774 havde Vestervig Kloster og Ørum, derjo havde samme ejer, eksempelvis l 09 stude påmere end tre år, 67 stude under tre år, 532 køerpå mere end tre år og 231 kvier, altså i alt 939kreaturer. På hovedgårdene i Vestervig amt varder i 1774 i air 798 stude på mere end tre år,642 stude på mindre end tre år, 1.924 køer påmere end tre år og 676 kvier. Vel var der studeland,men koholdet var al tså betydeligt.Omkring 1800 etablerede man faktisk enØrumgård, nu Gammel Ørum, har sidenmiddelalderen hørt til Sydthys betydeligstestudegårde. I 1774 havde Ørumgård sammenmed Vestervig Kloster i alt 939 kreaturer,hvoraf knap to hundrede var stude.Ørumgårdstudene var kendte for deres fremragendekvalitet, og det var da også altid her hosp rop rietær Eyber at den kendte handelsmandChristen Foget midt i 1800-årene startede åretsopkøb af eksportstude. Fra Ørumgård gik turenvidere til }essen på Lyngholm og så eLlers nordpå.Studene fra Ørumgård var så eftertragtede, atFoged en gang skal have klippet folske»Ø«-mærker i nogle dyr fta Himmerland, menopkøberne i Slesvig kunne straks se, at dyreneikke var fta Ørumgård15
- Page 1 and 2: SYDTHY ÅRBOG2008
- Page 3 and 4: SYDTHY ÅRBOG2008Udgivet afEGNSHIST
- Page 5 and 6: ForordMed denne Årbog 2008 forelig
- Page 7 and 8: Allerede samme år begyndte Sejerse
- Page 9 and 10: Den første mejetærsker fra 1960St
- Page 11 and 12: sokker osv. Og der blev købt ri! d
- Page 13: Stinne og Erik Vendelboe, foto fra
- Page 17 and 18: Ofte gengivet motiv fra vestjysk st
- Page 19 and 20: Poul Stokholm Breinholt (1825-97) v
- Page 21 and 22: Slægterne Breinholt og Stokholm h
- Page 23 and 24: Christen Breinholt på Mors. O g n
- Page 25 and 26: Byhøje i ældre jernalderTåbel I
- Page 27 and 28: Figur 2. Ornamenteret ildsted fra h
- Page 29 and 30: af de korte huse har været mere om
- Page 31 and 32: Som det ses, er der mange spørgsm
- Page 33 and 34: ste tid som ægtepar. Mors beretnin
- Page 35 and 36: vilkår dog uden ret til at praktis
- Page 37 and 38: tidelighed på sygehuset, hvor min
- Page 39 and 40: Dommer Fugls efterfølger blev domm
- Page 41 and 42: Amts Tidende i forbindelse med fars
- Page 43 and 44: de far måttet søge sin afsked som
- Page 45 and 46: Charles NielsenL_ __ _Slægt efter
- Page 47 and 48: Før der elektriske lyshav blev slu
- Page 49 and 50: Danmarks første NationalparkAf Ib
- Page 51 and 52: et blev, at 6 områder i Danmark bl
- Page 53 and 54: udvikling vil understøttes igennem
- Page 55 and 56: Bestyrelsen kan herudover skaffe pe
- Page 57 and 58: Nogle oplevelser som hotelværtGenn
- Page 59 and 60: Ved en mindesammenkomst klagede nog
- Page 61 and 62: mand på bare 23 år op, nemlig Mic
- Page 63 and 64: set ind gennem et lille vindue i ga
- Page 65 and 66:
Doveroddeminder 3. delAle- og mus/i
- Page 67 and 68:
"snakkede"! Der var også Otto Jeps
- Page 69 and 70:
Aksel fortæller en lille anekdote:
- Page 71 and 72:
og boede i Tissinghuse. Han blev se
- Page 73 and 74:
En kommis beretter fra VestervigAf
- Page 75 and 76:
Iagttagelser afVestervig og omegnEr
- Page 77 and 78:
på Højriis Slot. Dagbogen viser o
- Page 79 and 80:
Erindringer fra Y d byAf Nancy Stat
- Page 81 and 82:
levere den tilbage, for jeg var jo
- Page 83 and 84:
H ans Bakgaard havde været ude i d
- Page 85 and 86:
Aase og mig en morgen på vej tiL s
- Page 87 and 88:
omkring 11-års alderen, da mit liv
- Page 89 and 90:
mularorer. Ud rødningen gik ud gen
- Page 91 and 92:
Papa et par Sko. Vi havde saa fremm
- Page 93 and 94:
gum. Jeg er ved at prøve at skrive
- Page 95 and 96:
31. JanuarI dag skinner Solen igen,
- Page 97 and 98:
23. FebruarI dag skal jeg love for
- Page 99 and 100:
husmand, er "kommet i uLykke': og f
- Page 101 and 102:
tilskuernes forfædre. I den forbin
- Page 103 and 104:
103
- Page 105 and 106:
forespurgt, hvorvidt man ville påt
- Page 107 and 108:
Fra årets særudstilling med Jens
- Page 109 and 110:
Såvel beretning som regnskab blev
- Page 111 and 112:
Sydthy bøgerBibliografisk Liste ud
- Page 113 and 114:
Indholdsfortegnelse for Arbøgerne1
- Page 115 and 116:
Forfatter l Referent Årg. Emne Sid
- Page 117 and 118:
Forfatter/Referent Årg. Emne SideI
- Page 119 and 120:
Forfatter/Referent Årg. Emne SideL
- Page 121 and 122:
Forfatter /Referent Årg. Emne Side
- Page 123 and 124:
Forfatter/ ReferentNielsen Charles,
- Page 125 and 126:
Forfatter/Referent Årg. Emne SideP
- Page 127 and 128:
Forfatter/Referent Årg. Emne SideV
- Page 129 and 130:
Emne Årg. Forfatter/Referent SideD
- Page 131 and 132:
Emne Årg. Forfatter/Referent SideF
- Page 133 and 134:
Emne Årg. Forfatter/Referent SideJ
- Page 135 and 136:
Emne Årg. Forfatter/Referent SideM
- Page 137 and 138:
Emne Årg. Forfatter/Referen t Side
- Page 139 and 140:
Emne Årg. Forfatter/Referent SideT
- Page 141 and 142:
Dagbogfra Lyngby under krigen (3)Af
- Page 143 and 144:
Fru Mølgaards mor døde i går i e
- Page 145 and 146:
kan beholde næsten ubeskåret, da
- Page 147 and 148:
Far var til kommunerevision i aften
- Page 149 and 150:
i dag inspicerede han stillingerne
- Page 151 and 152:
nederlag, går jeg med livslyst for
- Page 153 and 154:
Brugsforeningsbestyrelsen skal nu s
- Page 155 and 156:
som sygdommen ytrede sig. Verner La
- Page 157 and 158:
Mandag, den 1313 1944.Jeg er søvni
- Page 159 and 160:
Tirsdag, den 11/4 1944.Russerne har