SYDTHY ÅRBOG - Thisted Museum - Thisted Bibliotek

levere den tilbage, for jeg var jo et "ugudeligt"barn der ikke altid kom i sø ndagsskolen, ogchokoladen burde jo gå til et af de gudfrygtigebørn . Endelig var der en besindig vo ksen dersagde, at selvfølgelig skulle jeg beholde chokoladen,for jeg havde ærlig og redelig vunderden. Der kan jo ske for et barn i en sådan situarionar der mister troen og ti lliden ti l dissevo ksne, der var jo personer som i lokalmiljøervar kendt som meget troende - ja, godhedenselv- tror jeg da.Bakken fra missionshuset og ned på vejen varalle riders om vinteren, det var vores kælkebakke,og der er brugt mange timer der. Vi kun nemed sindsro køre hel t over vejen og op påskrænten på den anden side, chancen for at derkom en bil eller andet køretøj på vejen va r forsvindende lille.På hj ørn et ved Laurit ens bakke boede skomagerJørgen Gjørup. Duften fra Jørgen Gjørupsbutik erindrer jeg tydeligt, og als idig varhan so m både skomager og barberer. Men dervar nu en del der ikke lige syntes at han va r engod frisør. H an var en stor kraftig mand meden lille tynd kone Marie, som jeg erindrer altidlå i sengen. Jeg fornemmer et ofte svært kvindelivsom nok blev hendes lod i tilværelsen.Til venstre ad BrendgårdvejI det lange røde hus efter vo res flyttede MetteAndreasen ind med sine to ugifte døtre Birtheog Hanne. De havde solgt deres hu mandsstedi indrup, da Mette var blevet enke. Det varogså et sted jeg kom hver dag, de var utroligretlinede kv in der, dybt troende.En gang var jeg inviteret med til en af deresfødselsdage, jeg sad der so m 5-6 åri g mellem enmasse ældre damer og lyttede, men det har nokværet for kedeligt, for da der va r er øjeblikspause, sagde jeg med høj klar barnerøsr: "Nårjeg bliver stor vi l jeg have en radio og en kæreste"- dyb pinlig tavshed. Jeg va r stor nok ri! arforstå, at det måske ikke lige var det rigtige atsige på det tidspunkt og i der selskab, men jegfik begge dele.Mette døde af alderdom, Birthe efter nogle åraf kræft og H anne giftede sig i en sen alder ogblev fru Pedersen.Hanne har fotograferet mig som 6-årig foranderes husMette skrev i min poesibog:" Den der nøjesmed lidt, far letteligst sit"; det står mejslet imin erindring - men har jeg efterlevet det -hm.Går vi videre på vejen kommer vi til er lillehvidt hus. Her boede Louise og Dusenius ogjeg husker netop Louise som en noget fin dameder syede for det bedre borgerskab. Min morhavde også lært syningens kunst og syede ogsåi nogle år for fremmede, men det var før deodoranternestid, og min mors lugtesans varmeget skarp, så det var et problem for hendenår hun skulle have damerne ri! prøvning.Udover der led hun også meget af migræne, sådet er begrænset, hvor mange kjoler hun fiksyer ri! kr. 14 pr. stk.Efter dem boede Peter Måler, hans sø n Akselog dennes hustru Karen, der var kogekone. Devar også nogle af byens kendte personer.Derefter boede Rasmus Nielsen. Han var ensjov lille gam mel mand med en stor Set. Bernhardshund, der altid kom trækkende med ham.Han havde en husbestyrerinde der hed Else.Engang var der stor opstandelse, for Else varfo rsvundet, havde vist opgiver li vet, for hunhavde lagr sig ned i åen ved stationen, men dader kun var ca. l O cm vand i åen, skete der ikkeså meget, udover at snakken gik.Oppe på bakl