holdt. Den skulle rigtig nok køre til landet,men gør det ikke. Dagvognen var under reparation,så vi kom til at køre i en anden vogn,som var gennemvåd. Dagvognen kørte kl. 6. ogkl. 12 var vi i Nykøbing. Johan og jeg tilligemed Skaarup og Jens Brix kørte i vogn ud tilHøiriis skov, som er den første skov, jeg har set.Derpå beså vi haven, drivhuset, gården, staldenog svinestien. Haven var rigtig smuk. Der varen masse frugttræer og blomster. Vi havde gartnerenmed os, og vi var inde i drivhuset. Dervar flere hundrede fine blomster i potter. Dervar også vinranker med klaser på. De havdesvaner som svømmede i borggraven og spanskeænder. Herregården Høiriis ejes af kammerjunkerC. Steensen de Leth. Jeg lå på gæstgivergårdenom natten (1,35 kr.). Jeg gik ned tilhavnen kl. 11, hvor Andersen og Skaarup varmødt, og tog en tur til Glyngøre, Salling. Nødet glas øl i kroen og returnerede med dampfærgen,Sallingsund, til Nykøbing (40 øre). Næstedag var vi ude på øerne. Der var rigtig smuktmed mange blomster og træer. Der er kunstigtgravede kanaler omkring øerne, hvori dersvømmer svaner og lever en masse fisk. På en aføerne er et lysthus og et køkken med fyrsted ogalt tilbehør, hvor enhver som har lyst, må holdeselskab for sine venner. Derpå gik jeg ogAndersen op og løste billet med dagvognen(l ,80 kr.) til Neessund."Vejret og den barske natur dannede ogsågrundlaget for udflugter. I dagbogen findes tooptegnelser over strandinger. "27. juni 1875strandede barkskibet Amaranth med kaptajnA. Grøn fra Kristiania i Norge ud for AggerKanal. 14 Skibet var lastet med kul. Samme dagtog en del mennesker ud at se skibet. C. Thomsen,P. Paulsen, N. P. Thomsen, Johan Andersenog jeg ville også derud. Vi gik til Krik, hvorvi fik en båd og så sejlede vi ud i fjorden. Vi såskibet vende tilbage sejlende hjem uden at stødepå grund. 29. juni blev skibet sat ud afAgger for l 0.000 kr., mens 2/3 dele af ladningenmåtte kastes over bord.""I dag (22. oktober) strandede endnu et skibud for Agger. Skibet Jens Nordentofts Minde,(ejet af P. C. Nordentoft af <strong>Thisted</strong>, sejlet afkaptajn Andersen) var lastet med kul. Det varlæk fra i lørdags, men i dag er lykken større.Skibet blev sat på grund og besætningen reddetogså kaptajnens kone. Jens Nordentofts Mindeer det første skib, som er bygget i <strong>Thisted</strong>. Dener bygget af Strand, far og P. Hald." 15En del venner og bekendte besøgte AndersChristian Jensen i Vestervig. I septemberankom hans bror med post Enevold Christensen."Vi morede os ved at spille billard og omaftenen var der høstfest på kroen. ThinggaardsDanse Salon var heroppe. Vi morede os med atspille billard og se på de andre unge mennesker,som drak og turede. Dagen efter tog han hjemigen."I november mødte Anders Christian Jensenen omvandrende englænder i Hurup. "Engelskmandenrejser omkring i Danmark selvomhan ikke kan tale dansk. Denne engelskmandskal rejse Danmark igennem til fods.Der ligger et væddemål til grund derfor. Denomvandrende engelskmand hedder Mr. H. P.PoppiewelL Han rejser omkring for at lære detdanske folks skik at kende. Han forundrer sigover at der er så mange danskere, som taler sågodt engelsk." At Anders Christian Jensen talregodt engelsk var ingen tilfældighed, for hanhavde i efteråret 1874 før modtaget undervisning."Jeg begyndte at lære engelsk og ved juletidtysk ved lærer Fibiger, Lindahlsminde skole.Det hørte op til l. marts 1875 ved hans forflyttelse.Jeg forsømte ikke så få dage, men fikdog noget lært især engelsk."Uddragene fra dagbogen viser en stor spændviddei Anders Christian Jensens iagttagelser ogbeskrivelser. De viser på fornem vis et tidsbilledeaf liver i Vescervig, hvor man bl.a. kan erfare,at selv om transportmulighederne sammenlignetmed i dag var stærkt begrænsede, forekomrejser til Skjoldborg, Nykøbing og sågarindkøbsrejser i København med jævne mellemrum.Selvom store afstande altså kunne rilbagelægges,bekræfter dagbogen også påstandenom, ar verden bliver mindre og mindre. Udlandsrejserri! fjerne og eksotiske destinationerer i dag næsten en almindelighed. Man fascineresikke længere i samme grad af det nære, ogderfor er det nok de færreste unge, der i dag vilberette med så megen begejstring om et besøg76
på Højriis Slot. Dagbogen viser også, at datidensungdom havde nogle af de samme præferencersom nutidens unge. Målet var storbyen,og når man ikke arbejdede, blev fritiden oftebrugt i et festligt lag sammen med vennerne.Anders Christian Jensens oplevelser ogbetragtninger giver svar på nogle af de spørgsmålom lokalområdet, som vi her, næsten 135år efter, måske havde opgivet at ra besvaret.Dagbogens troværdighed er høj. Anders ChristianJensen fremstår som en pålidelig person,og fremstillingen bygger på førstehåndsiagttagelser.Dagbogen udgør en meget væsentlig kildetil Vestervigs historie, og derfor skylderLokalhistorisk Arkiv for <strong>Thisted</strong> KommuneAnna-Marie Rieger en stor tak for at indlevereen kopi.Dagbogen er et fint eksempel på, hvad mankan finde på arkivet, hvor vi hver dag arbejderbevidst med at bevare og gøre historien tilgængelig.Således har vi foretaget en elektroniskregistrering af arkiverne, som man kan søge ipå hjemmesiden arkiv.thisted-bibliotek.dk,hvor der også findes andre spændende lokalhistoriskeindslag. Endvidere arbejder arkivet påat gøre den store billedsamling tilgængelig pånettet. I takt med at arbejdet skrider frem,lægges billederne ud på billedhjemmesidenwww.thisted.visbilleder.dk, hvor man alleredekan se flere tusinde billeder fra hele Thy. Klikforbi siden - den er virkelig et besøg værd! Iløbet af den kommende tid begynder arkivet atdigitalisere samlingen af kassette- og videobånd,som ligeledes løbende bliver lagt på arkivetshjemmeside.At der ligger så mange billeder på nettet, kanvi bl.a. takke Sydthy-afdelingens frivillige medhjælpere,Else Damsgaard, Finn Jensen og KristianVisby, for. De har ydet et uvurderligt stykkearbejde - og bidraget med mange hyggeligestunder i arkivet. Det skal imidlertid ikke blotvære tre frivillige medhjælpere, der skal trækkehele læsset, også andre opfordres til at kommeog hjælpe. Arbejdet består i at scanne og skrivetekst til billeder, og det kræver ikke store itkundskaberat udføre. Hvis det har interesse -eller hvis man interesserer sig for den lokalehistorie i almindelighed - så kik forbi arkivet!Thomas Norskov Kristensen, født 1979.Cand. mag. i historie og samfUndsfag. Fra 2007ansat som arkivar ved Lokalhistorisk Arkiv for<strong>Thisted</strong> Kommune.KilderAnders Christian Jensens dagbog. LokalhistoriskArkiv for <strong>Thisted</strong> Kommune, Sydthy afdeling.Jnr. 2008237Bahnerfamiliens arkiv. Lokalhistorisk Arkivfor <strong>Thisted</strong> Kommune. <strong>Thisted</strong> afdeling, Jnr.82083.Torben Vils m.fl.: Vestervig - historier frabyen, (Vestervig-Agger Håndværker- og Borgerforening,Hurup, 2003)Henrik Laursen: Vestervig Kirke. HistoriskAarbog for <strong>Thisted</strong> Amt bd. III, 1919-1923,Historisk Samfund for Thy og Han HerredKaj Sekkelund: Havari og forlis, <strong>Thisted</strong>-skibepå søen, 1825-1850. Historisk Årbog forThy og Vester Han Herred, 1994, HistoriskSamfund for Thy og Han Herred1For ikke at skabe forvirring om, hvad der eruddrag af dagbogen, og hvad er mine kommentarer,er Anders Christian Jensens passagersat i anførselstegn. Uddragene er tillempetmoderne retskrivning.2Jens Christian Andersen var tømrer og skibsbyggeri <strong>Thisted</strong>.3Jens Lassen Griishauge var konsul ogkøbmand i <strong>Thisted</strong>. Han ejede blandt andetkøbmandsforretning i Frederiksgade.4Emil August Bahner var født 31. juli 1832 i<strong>Thisted</strong> som nr. 4 i sadelmagermester FerdinandAugust Bahner og Ane Elisabeths Svensdattersbørnefolk på ni. Flere af børnene slogsig på handel. Emil Bahners ældste bror, konsulFriderich Bahner, overtog farens forretningi Storegade 121, hvorfra han åbnede enkøbmandsforretning, mens Emil AugustBahner altså flyttede til Vestervig, hvor han77
- Page 1 and 2:
SYDTHY ÅRBOG2008
- Page 3 and 4:
SYDTHY ÅRBOG2008Udgivet afEGNSHIST
- Page 5 and 6:
ForordMed denne Årbog 2008 forelig
- Page 7 and 8:
Allerede samme år begyndte Sejerse
- Page 9 and 10:
Den første mejetærsker fra 1960St
- Page 11 and 12:
sokker osv. Og der blev købt ri! d
- Page 13 and 14:
Stinne og Erik Vendelboe, foto fra
- Page 15 and 16:
Fra 1860erne og 70erne begyndte Bre
- Page 17 and 18:
Ofte gengivet motiv fra vestjysk st
- Page 19 and 20:
Poul Stokholm Breinholt (1825-97) v
- Page 21 and 22:
Slægterne Breinholt og Stokholm h
- Page 23 and 24:
Christen Breinholt på Mors. O g n
- Page 25 and 26: Byhøje i ældre jernalderTåbel I
- Page 27 and 28: Figur 2. Ornamenteret ildsted fra h
- Page 29 and 30: af de korte huse har været mere om
- Page 31 and 32: Som det ses, er der mange spørgsm
- Page 33 and 34: ste tid som ægtepar. Mors beretnin
- Page 35 and 36: vilkår dog uden ret til at praktis
- Page 37 and 38: tidelighed på sygehuset, hvor min
- Page 39 and 40: Dommer Fugls efterfølger blev domm
- Page 41 and 42: Amts Tidende i forbindelse med fars
- Page 43 and 44: de far måttet søge sin afsked som
- Page 45 and 46: Charles NielsenL_ __ _Slægt efter
- Page 47 and 48: Før der elektriske lyshav blev slu
- Page 49 and 50: Danmarks første NationalparkAf Ib
- Page 51 and 52: et blev, at 6 områder i Danmark bl
- Page 53 and 54: udvikling vil understøttes igennem
- Page 55 and 56: Bestyrelsen kan herudover skaffe pe
- Page 57 and 58: Nogle oplevelser som hotelværtGenn
- Page 59 and 60: Ved en mindesammenkomst klagede nog
- Page 61 and 62: mand på bare 23 år op, nemlig Mic
- Page 63 and 64: set ind gennem et lille vindue i ga
- Page 65 and 66: Doveroddeminder 3. delAle- og mus/i
- Page 67 and 68: "snakkede"! Der var også Otto Jeps
- Page 69 and 70: Aksel fortæller en lille anekdote:
- Page 71 and 72: og boede i Tissinghuse. Han blev se
- Page 73 and 74: En kommis beretter fra VestervigAf
- Page 75: Iagttagelser afVestervig og omegnEr
- Page 79 and 80: Erindringer fra Y d byAf Nancy Stat
- Page 81 and 82: levere den tilbage, for jeg var jo
- Page 83 and 84: H ans Bakgaard havde været ude i d
- Page 85 and 86: Aase og mig en morgen på vej tiL s
- Page 87 and 88: omkring 11-års alderen, da mit liv
- Page 89 and 90: mularorer. Ud rødningen gik ud gen
- Page 91 and 92: Papa et par Sko. Vi havde saa fremm
- Page 93 and 94: gum. Jeg er ved at prøve at skrive
- Page 95 and 96: 31. JanuarI dag skinner Solen igen,
- Page 97 and 98: 23. FebruarI dag skal jeg love for
- Page 99 and 100: husmand, er "kommet i uLykke': og f
- Page 101 and 102: tilskuernes forfædre. I den forbin
- Page 103 and 104: 103
- Page 105 and 106: forespurgt, hvorvidt man ville påt
- Page 107 and 108: Fra årets særudstilling med Jens
- Page 109 and 110: Såvel beretning som regnskab blev
- Page 111 and 112: Sydthy bøgerBibliografisk Liste ud
- Page 113 and 114: Indholdsfortegnelse for Arbøgerne1
- Page 115 and 116: Forfatter l Referent Årg. Emne Sid
- Page 117 and 118: Forfatter/Referent Årg. Emne SideI
- Page 119 and 120: Forfatter/Referent Årg. Emne SideL
- Page 121 and 122: Forfatter /Referent Årg. Emne Side
- Page 123 and 124: Forfatter/ ReferentNielsen Charles,
- Page 125 and 126: Forfatter/Referent Årg. Emne SideP
- Page 127 and 128:
Forfatter/Referent Årg. Emne SideV
- Page 129 and 130:
Emne Årg. Forfatter/Referent SideD
- Page 131 and 132:
Emne Årg. Forfatter/Referent SideF
- Page 133 and 134:
Emne Årg. Forfatter/Referent SideJ
- Page 135 and 136:
Emne Årg. Forfatter/Referent SideM
- Page 137 and 138:
Emne Årg. Forfatter/Referen t Side
- Page 139 and 140:
Emne Årg. Forfatter/Referent SideT
- Page 141 and 142:
Dagbogfra Lyngby under krigen (3)Af
- Page 143 and 144:
Fru Mølgaards mor døde i går i e
- Page 145 and 146:
kan beholde næsten ubeskåret, da
- Page 147 and 148:
Far var til kommunerevision i aften
- Page 149 and 150:
i dag inspicerede han stillingerne
- Page 151 and 152:
nederlag, går jeg med livslyst for
- Page 153 and 154:
Brugsforeningsbestyrelsen skal nu s
- Page 155 and 156:
som sygdommen ytrede sig. Verner La
- Page 157 and 158:
Mandag, den 1313 1944.Jeg er søvni
- Page 159 and 160:
Tirsdag, den 11/4 1944.Russerne har