SYDTHY ÅRBOG - Thisted Museum - Thisted Bibliotek

mularorer. Ud rødningen gik ud gennem sydvæggen,og vi drenge havde stor morskab af,hvem der kunne holde ører rærrest på udstødningen,da der kn ald ede meget med stort lufttryk.Der var også en lys mas t nede på selve landingspladsen,hvo r bådene landede. På den ridvar der og å en dør i vestsiden af fiskerhuser,hvor fiskerne gik in d med deres rygkurve ogtømre dem i "bænkene", som de kaldtes. Dissebænke stod et par meter fra muren, så der va rfri adgang. På ø rsiden af bænkene, var der ensolid hylde ell er nærmes t er smalt bo rd , og hersrod de ældre fiskere samt unge mænd og rensedefisken. Midt i huser var der en pumpe, somleverede vander ti l der srore skyllekar. Brøndener den dybeste jeg nogensinde har ser, og der eregendig underligt, ar der var ferskvand så rærpå haver, men der var der. Uden fo r iskælderenvar der en isknuser, hvor isen, om blev langerop fra kælderen , blev knust ved håndkraft. D erva r noget vi knægte gerne blev sar til og gerneville. Isen blev hentet ved dammene nord forLyngby. Endnu kan man i klitten nord forLyngby e de tilgroede hjulspor efter de vogne,der i årenes løb har kørt is til Fiskerhuser vedstranden. "Vejen" nordom blev dog også brugtsom en genvej ti l lsrrup. Kælderen i Fiskerhuservar velisolerer med hulmure fyldt med tørvesmuld. Isoleringen gjord e, ar isen kunnebruges til langt hen på sommeren.Der var en stor tavle, hvor de for kelligesbåde fa ngster blev noreret op af min far, somva r eksportør. H an bl ev senere aRøsr af ChristofferKrogh. D er var er lille kontor til eksportøren,hvor der var skrivebord, telefon samt enmindre vægt, som blev brugt til de finere ringsom hummer, torskerogn, o.l.Torskel everen blev opkøbt af Ingvard Fink,som hældte den på rrætønder, og den blev såsenere til fin levertran. Det stank fælt, og dergik især hurtigt på va rme sommerd age, nårman ko m i nærheden af pladsen, men vi kunnejo blot have holdt os væk derfra. M en dervar jo også spændende at se processen skridefrem. Trannen blev fyldt i solide trætønder ogblev leveret på stationen i Bedsted, til hvem vedjeg ikke. Langs hele østmuren var der langeFiskerhuset umiddelbart før nedbrydningen.Foto: Thywebrækker af helt nye fiskekasse r. år de skulle ibrug blev de fo rsynet med navnet LyngbyFiskeeksport. T il der blev der brugt en skabelon,hvor teksten stod, og så en stor børste ogen gang sort sværte. Fisken blev kø n til stari o­nen af "Rureni els", og når al t således var rilende,var det rid til at drukne rotterne eller rorteni der store skyllekar. Al indmad fra fi. kene blevhældt ud af en slags slidske i østmuren i hj ørnermellem fiskerhuser og de redskabsrum somfa n d res dengang. H vis Ingvards tran lugtedefæ lt, var der en fin parfume ved iden af derandet. Det er klan at der tiltrak rotter; stederva r faktisk der eneste sted i Lyngby, hvo r rorternefandces.Der var sar en rottefælde op af ståltråd, ogenkelte gik jo i fælden . Jeg havde nu megetondt af den stakkels fyr, som sad der og venredepå druknedøden og kiggede på os, men dervar ingen nåde. Fælden blev sænker ned i detbl odige vand i skyllekarer, og efter er stykkerid, blev karrer og burer tømr. Dage n dont vartil ende.89