Fiskerhuset i LyngbyAf Knud Madsen Nielsen, VestervigNu kun en saga blottJa, det er fi kerhuset i Lyngby jeg tænker på.Der findes ikke mere. Der er væk, og selv omdet er mange år siden, det blev an vendt til detoprindelige formål, vil det blive et stort savn, atdet ikke findes mere.D er er mange minder knyttet til dette hus.Ikke kun fra dengang der var fiskeri fra Lyngby,men også fra de se nere år, hvo r Svankær ogOmegn Beboerforening har anvendt det tilmange velbesøgte sammenkomster, så omsankthansfester, fiskeauktioner og meget andet.D ette kan vel afv ikles endnu på en elleranden måde. D et er flot, at Kommunen alleredehar fået etableret en ny parkering plads medto ilet, å hurtigt efter stormens nedbrydning.Jeg vi l i det følgende fortælle lidt om fiskerhuset,som jeg har oplevet livet i huset i minbarndom. Vi børn havde mange oplevelser der,ikke kun i selve huset, men også på landingspladsen,som jo var livs nerven for fiskerhuset,og hvad der knyttede sig dertil. Der var elektriciteti fiskerhu et om det ene te red i Lyngby.D et var en elmotor so m leverede strømmen.D en stod på en sokkel af cement inde i er lillemaskinrum, og strømmen bl ev oplagret i akku-H 1 Dl:LRegnskab over opfØrelsen af fiskerhuset i Lyngby, 193388
mularorer. Ud rødningen gik ud gennem sydvæggen,og vi drenge havde stor morskab af,hvem der kunne holde ører rærrest på udstødningen,da der kn ald ede meget med stort lufttryk.Der var også en lys mas t nede på selve landingspladsen,hvo r bådene landede. På den ridvar der og å en dør i vestsiden af fiskerhuser,hvor fiskerne gik in d med deres rygkurve ogtømre dem i "bænkene", som de kaldtes. Dissebænke stod et par meter fra muren, så der va rfri adgang. På ø rsiden af bænkene, var der ensolid hylde ell er nærmes t er smalt bo rd , og hersrod de ældre fiskere samt unge mænd og rensedefisken. Midt i huser var der en pumpe, somleverede vander ti l der srore skyllekar. Brøndener den dybeste jeg nogensinde har ser, og der eregendig underligt, ar der var ferskvand så rærpå haver, men der var der. Uden fo r iskælderenvar der en isknuser, hvor isen, om blev langerop fra kælderen , blev knust ved håndkraft. D erva r noget vi knægte gerne blev sar til og gerneville. Isen blev hentet ved dammene nord forLyngby. Endnu kan man i klitten nord forLyngby e de tilgroede hjulspor efter de vogne,der i årenes løb har kørt is til Fiskerhuser vedstranden. "Vejen" nordom blev dog også brugtsom en genvej ti l lsrrup. Kælderen i Fiskerhuservar velisolerer med hulmure fyldt med tørvesmuld. Isoleringen gjord e, ar isen kunnebruges til langt hen på sommeren.Der var en stor tavle, hvor de for kelligesbåde fa ngster blev noreret op af min far, somva r eksportør. H an bl ev senere aRøsr af ChristofferKrogh. D er var er lille kontor til eksportøren,hvor der var skrivebord, telefon samt enmindre vægt, som blev brugt til de finere ringsom hummer, torskerogn, o.l.Torskel everen blev opkøbt af Ingvard Fink,som hældte den på rrætønder, og den blev såsenere til fin levertran. Det stank fælt, og dergik især hurtigt på va rme sommerd age, nårman ko m i nærheden af pladsen, men vi kunnejo blot have holdt os væk derfra. M en dervar jo også spændende at se processen skridefrem. Trannen blev fyldt i solide trætønder ogblev leveret på stationen i Bedsted, til hvem vedjeg ikke. Langs hele østmuren var der langeFiskerhuset umiddelbart før nedbrydningen.Foto: Thywebrækker af helt nye fiskekasse r. år de skulle ibrug blev de fo rsynet med navnet LyngbyFiskeeksport. T il der blev der brugt en skabelon,hvor teksten stod, og så en stor børste ogen gang sort sværte. Fisken blev kø n til stari onen af "Rureni els", og når al t således var rilende,var det rid til at drukne rotterne eller rorteni der store skyllekar. Al indmad fra fi. kene blevhældt ud af en slags slidske i østmuren i hj ørnermellem fiskerhuser og de redskabsrum somfa n d res dengang. H vis Ingvards tran lugtedefæ lt, var der en fin parfume ved iden af derandet. Det er klan at der tiltrak rotter; stederva r faktisk der eneste sted i Lyngby, hvo r rorternefandces.Der var sar en rottefælde op af ståltråd, ogenkelte gik jo i fælden . Jeg havde nu megetondt af den stakkels fyr, som sad der og venredepå druknedøden og kiggede på os, men dervar ingen nåde. Fælden blev sænker ned i detbl odige vand i skyllekarer, og efter er stykkerid, blev karrer og burer tømr. Dage n dont vartil ende.89
- Page 1 and 2:
SYDTHY ÅRBOG2008
- Page 3 and 4:
SYDTHY ÅRBOG2008Udgivet afEGNSHIST
- Page 5 and 6:
ForordMed denne Årbog 2008 forelig
- Page 7 and 8:
Allerede samme år begyndte Sejerse
- Page 9 and 10:
Den første mejetærsker fra 1960St
- Page 11 and 12:
sokker osv. Og der blev købt ri! d
- Page 13 and 14:
Stinne og Erik Vendelboe, foto fra
- Page 15 and 16:
Fra 1860erne og 70erne begyndte Bre
- Page 17 and 18:
Ofte gengivet motiv fra vestjysk st
- Page 19 and 20:
Poul Stokholm Breinholt (1825-97) v
- Page 21 and 22:
Slægterne Breinholt og Stokholm h
- Page 23 and 24:
Christen Breinholt på Mors. O g n
- Page 25 and 26:
Byhøje i ældre jernalderTåbel I
- Page 27 and 28:
Figur 2. Ornamenteret ildsted fra h
- Page 29 and 30:
af de korte huse har været mere om
- Page 31 and 32:
Som det ses, er der mange spørgsm
- Page 33 and 34:
ste tid som ægtepar. Mors beretnin
- Page 35 and 36:
vilkår dog uden ret til at praktis
- Page 37 and 38: tidelighed på sygehuset, hvor min
- Page 39 and 40: Dommer Fugls efterfølger blev domm
- Page 41 and 42: Amts Tidende i forbindelse med fars
- Page 43 and 44: de far måttet søge sin afsked som
- Page 45 and 46: Charles NielsenL_ __ _Slægt efter
- Page 47 and 48: Før der elektriske lyshav blev slu
- Page 49 and 50: Danmarks første NationalparkAf Ib
- Page 51 and 52: et blev, at 6 områder i Danmark bl
- Page 53 and 54: udvikling vil understøttes igennem
- Page 55 and 56: Bestyrelsen kan herudover skaffe pe
- Page 57 and 58: Nogle oplevelser som hotelværtGenn
- Page 59 and 60: Ved en mindesammenkomst klagede nog
- Page 61 and 62: mand på bare 23 år op, nemlig Mic
- Page 63 and 64: set ind gennem et lille vindue i ga
- Page 65 and 66: Doveroddeminder 3. delAle- og mus/i
- Page 67 and 68: "snakkede"! Der var også Otto Jeps
- Page 69 and 70: Aksel fortæller en lille anekdote:
- Page 71 and 72: og boede i Tissinghuse. Han blev se
- Page 73 and 74: En kommis beretter fra VestervigAf
- Page 75 and 76: Iagttagelser afVestervig og omegnEr
- Page 77 and 78: på Højriis Slot. Dagbogen viser o
- Page 79 and 80: Erindringer fra Y d byAf Nancy Stat
- Page 81 and 82: levere den tilbage, for jeg var jo
- Page 83 and 84: H ans Bakgaard havde været ude i d
- Page 85 and 86: Aase og mig en morgen på vej tiL s
- Page 87: omkring 11-års alderen, da mit liv
- Page 91 and 92: Papa et par Sko. Vi havde saa fremm
- Page 93 and 94: gum. Jeg er ved at prøve at skrive
- Page 95 and 96: 31. JanuarI dag skinner Solen igen,
- Page 97 and 98: 23. FebruarI dag skal jeg love for
- Page 99 and 100: husmand, er "kommet i uLykke': og f
- Page 101 and 102: tilskuernes forfædre. I den forbin
- Page 103 and 104: 103
- Page 105 and 106: forespurgt, hvorvidt man ville påt
- Page 107 and 108: Fra årets særudstilling med Jens
- Page 109 and 110: Såvel beretning som regnskab blev
- Page 111 and 112: Sydthy bøgerBibliografisk Liste ud
- Page 113 and 114: Indholdsfortegnelse for Arbøgerne1
- Page 115 and 116: Forfatter l Referent Årg. Emne Sid
- Page 117 and 118: Forfatter/Referent Årg. Emne SideI
- Page 119 and 120: Forfatter/Referent Årg. Emne SideL
- Page 121 and 122: Forfatter /Referent Årg. Emne Side
- Page 123 and 124: Forfatter/ ReferentNielsen Charles,
- Page 125 and 126: Forfatter/Referent Årg. Emne SideP
- Page 127 and 128: Forfatter/Referent Årg. Emne SideV
- Page 129 and 130: Emne Årg. Forfatter/Referent SideD
- Page 131 and 132: Emne Årg. Forfatter/Referent SideF
- Page 133 and 134: Emne Årg. Forfatter/Referent SideJ
- Page 135 and 136: Emne Årg. Forfatter/Referent SideM
- Page 137 and 138: Emne Årg. Forfatter/Referen t Side
- Page 139 and 140:
Emne Årg. Forfatter/Referent SideT
- Page 141 and 142:
Dagbogfra Lyngby under krigen (3)Af
- Page 143 and 144:
Fru Mølgaards mor døde i går i e
- Page 145 and 146:
kan beholde næsten ubeskåret, da
- Page 147 and 148:
Far var til kommunerevision i aften
- Page 149 and 150:
i dag inspicerede han stillingerne
- Page 151 and 152:
nederlag, går jeg med livslyst for
- Page 153 and 154:
Brugsforeningsbestyrelsen skal nu s
- Page 155 and 156:
som sygdommen ytrede sig. Verner La
- Page 157 and 158:
Mandag, den 1313 1944.Jeg er søvni
- Page 159 and 160:
Tirsdag, den 11/4 1944.Russerne har