"Viking fra Fur, ejet af Poul Vadskjær - mus/ingefisker"Jeg husker, at han efter endt fiskeri skulle afleverebåden i Glyngøre. Jeg fik lov at sejle med.Jeg var dengang ca. 10 år, så det var jo en mægtigoplevelse. Der var 3-4 unge menneskermed, og vejret var fint. Vi tog så først med færgenfra Glyngøre til Nykøbing, så med rutebiltil N æssund, over med færgen og så gik vi langsstranden de ca. 3 km hjem til Doverodde -skøn tur! Også min anden ældste bror,Richardt, deltog i muslingetiskeriet sammenmed en kammerat, Henry Ravnborg, på en afKnud Josefsens både. Richardt havde også haftflere pladser som tjenestedreng/karl både før ogefter sin konfirmation, bl.a. ved Chr. Frost iDover, Fuglsang, Hovmarkgård, Peder Nikolajog Thorning Riis i Boddum. Livet var måskenok mere spændende som fisker end det var atgå "bag ploven". Også bror nr. 3, Henry, prøvedelykken som fisker efter et år ved P. Odgaardi Boddum.Da muslingetiskeriet var slut, forsvandt ogsålevebrødet for mange. Så tog man de muligheder,der bød sig. F.eks. tog Lars, Richardt ogPoul Vadskjær lidt arbejde for ryskerne, og enovergang arbejdede de for vores onkel, gartnerMadsen i Hurup, med at lave anlægget i Hurup.Senere i august 1944 tog de hyre på fragtbåde.Lars kom med M/S "National" på 125tons, Richardt kom med M/S "Bent" fra Aalborg,som var et jernskib på 150 tons, og Henryblev forhyret som bedstemand på M/S "Sylvia"fra Aalborg, som var på ca. 90 tons ogudsryret med en "Vølund" glødehovedmotorpå 28 hk. Henry fortæller, at de engang lå foranker ved Hals sammen med 27 andre skibe pågrund af stærk søndenvind. Med den smulemotorkraft blev der heller ikke sejlet om vinteren.Heldigvis undgik de minerne, men det varjo ikke alle, der var så heldige. En spændende,men hård og barsk tid var det. F.eks. varRichardt med til at "smugle" jøder fra København(Nyhavn) til Sverige.Fra nytåret 1945 tog Henry hyre med et lillefragtskib, "Ellen" fra Nykøbing Mors. De sejledemest på Limfjorden, også en del fra Aalborgtil Doverodde. Skipperen hed Viggo Pedersen70
og boede i Tissinghuse. Han blev senere kaptajnpå Næssund færgen og kom til at bo i detene af de to grå huse ude ved færgelejet påMors siden. Engang Henry havde fri og ville entur hjem til Doverodde, gik han først fra Tissinghusetil Næssund, så over med færgen oggik så igen langs stranden til Doverodde. Dengangkom man langt på "gåben" og på cykel!Når alle mand var hjemme, var der gerne encykel i underskud. Jeg husker engang, det varnok en søndag eftermiddag, vi skulle på"udflugt" til Heltborg og se abekattene, somdet hed dengang, i "Fly's cafe" og have eftermiddagskaffe.To mand deltes så om en cykel,den ene gik i forvejen, og den anden cyklede etsrykke forbi den gående, satte cyklen og gikvidere, mens den anden tog cyklen osv. Jeg havdeendnu ikke faet min egen cykel og sad på"stangen". Ak, ja, det var primitivt, men sletikke så forjaget som i dag.Stenslunde kørte sin rutebil til Hurup og<strong>Thisted</strong> hver dag, skulle vi til Hurup tog vi gernecyklen. Turen til <strong>Thisted</strong> var jo en hel rejseog tog næsten et par timer, men spændende varder. Folk havde tit medbragt alle mulige mærkeligeting, eller også skulle chaufføren "ordne"eller købe et eller andet i <strong>Thisted</strong>. Større tingblev læsset op på taget og surrer fast - ikke såsært, at der tog tid. Hvis vi en søndag var inviterettil middag ved "æ gartner", tog vi gernemed rutebilen til Hurup. Moster Emma lavedegod mad, og det var som regel med friske grønsagerri!, det fik man ikke så tit dengang. Dervar altid spændende at komme til Hurup.Skønt lille, så var der dog en rigtig "by", og minfætter Poul og jeg gik tit på opdagelse. Jeghusker "Callesøe 's Mineralvandsfabrik" henneom hjørnet, hvor vi kiggede ind ad kældervinduerneog kunne se maskinerier. Spændendevar også Falck-stationen, især hvis der var enudrykning. En tur op i anlægger skulle vi også,og så var vi jo oppe ved banen og kunne måskevære så heldige at opleve, at der kom et stortgodstog, trukket af et kæmpestort damplokomotiv,der hvæsede og spruttede. Endelig varder jo Ashøje, hvor det altid var spændende atkomme op i tårnet og nyde udsigten. Engang,vi var på "ferie", gik vi - min kusine Inga, fætterPoul, min lillesøster Else, jeg, plus et parsrykker mere - de tre km til N æssund for atbade - skønt!VinterDe hårde isvintre var sier ikke så lange og kedelige,som man måske skulle tro. Så snart denførste is kunne bære, var det ud på skøjterne.Bedst var det på "æ kiil" (Dover Kiil). Kom derså tøperioder med efterfølgende frost, blev isen"ruflet" og ikke så god at løbe på. Lars var af ogri! hjemme i kortere perioder om vinteren, oghan var god til "at finde på" og lege med os ogde andre børn i byen. En pæl ned i isen, et rebog så vor gamle iskælk, så havde vi en fin "karrusel"- der var fart på. Han var også god til atlave en isbåd af rusepæle, plovskær som mederog sejl fra en gammel sjægt- så gik det bare derudad!SommerMen sommeren var dog den bedste tid. Så roedevi rundt i joller og pramme, sprang på hovederi vander ude fra broen, og vi havde "svømmeprøve".Fra broen og over til Boddum Bisgaardvar der nok ca. l 00 m, måske lidt mere,så når vi kunne svømme derover og tilbageigen, ja, så havde vi bestået 200 m prøven. Detvar da er slaraffenland! Mange lystbåde kom oglå i længere tid ved broen. Jeg husker læge Hauschildtfra Skive kom flere somre i deres storelystbåd. Der var også P. Rokkjær fra Lemvig,som havde en gammel fragtbåd, hvor lastrummervar laver om til kahyt. Han havde sine todrenge, kaldet "Tut" og "Pom" med, og demlegede jeg en del med. (De er for øvrigt med påfotoer fra min fødselsdag, som er med i årbogen2007).H vordan der blev plads ri l der hele ved denlille bro kunne synes mærkeligt, men med lidtgod vilje gik det jo. Der lå også både for ankerude i "gryden" -der var lærer Christiansens sejlbåd,møbelhandler Thøgersens motorbåd, somjeg lænsede for vand, når det havde regnet. Farlånte er par gange Christiansens sejlbåd, hvorjeg fik lært ar sejle. Vi lånte også en gang dr.Drosrs store robåd. Vi skulle en tur til Jegindøog besøge bedstemor, far, søster Else og jeg.71
- Page 1 and 2:
SYDTHY ÅRBOG2008
- Page 3 and 4:
SYDTHY ÅRBOG2008Udgivet afEGNSHIST
- Page 5 and 6:
ForordMed denne Årbog 2008 forelig
- Page 7 and 8:
Allerede samme år begyndte Sejerse
- Page 9 and 10:
Den første mejetærsker fra 1960St
- Page 11 and 12:
sokker osv. Og der blev købt ri! d
- Page 13 and 14:
Stinne og Erik Vendelboe, foto fra
- Page 15 and 16:
Fra 1860erne og 70erne begyndte Bre
- Page 17 and 18:
Ofte gengivet motiv fra vestjysk st
- Page 19 and 20: Poul Stokholm Breinholt (1825-97) v
- Page 21 and 22: Slægterne Breinholt og Stokholm h
- Page 23 and 24: Christen Breinholt på Mors. O g n
- Page 25 and 26: Byhøje i ældre jernalderTåbel I
- Page 27 and 28: Figur 2. Ornamenteret ildsted fra h
- Page 29 and 30: af de korte huse har været mere om
- Page 31 and 32: Som det ses, er der mange spørgsm
- Page 33 and 34: ste tid som ægtepar. Mors beretnin
- Page 35 and 36: vilkår dog uden ret til at praktis
- Page 37 and 38: tidelighed på sygehuset, hvor min
- Page 39 and 40: Dommer Fugls efterfølger blev domm
- Page 41 and 42: Amts Tidende i forbindelse med fars
- Page 43 and 44: de far måttet søge sin afsked som
- Page 45 and 46: Charles NielsenL_ __ _Slægt efter
- Page 47 and 48: Før der elektriske lyshav blev slu
- Page 49 and 50: Danmarks første NationalparkAf Ib
- Page 51 and 52: et blev, at 6 områder i Danmark bl
- Page 53 and 54: udvikling vil understøttes igennem
- Page 55 and 56: Bestyrelsen kan herudover skaffe pe
- Page 57 and 58: Nogle oplevelser som hotelværtGenn
- Page 59 and 60: Ved en mindesammenkomst klagede nog
- Page 61 and 62: mand på bare 23 år op, nemlig Mic
- Page 63 and 64: set ind gennem et lille vindue i ga
- Page 65 and 66: Doveroddeminder 3. delAle- og mus/i
- Page 67 and 68: "snakkede"! Der var også Otto Jeps
- Page 69: Aksel fortæller en lille anekdote:
- Page 73 and 74: En kommis beretter fra VestervigAf
- Page 75 and 76: Iagttagelser afVestervig og omegnEr
- Page 77 and 78: på Højriis Slot. Dagbogen viser o
- Page 79 and 80: Erindringer fra Y d byAf Nancy Stat
- Page 81 and 82: levere den tilbage, for jeg var jo
- Page 83 and 84: H ans Bakgaard havde været ude i d
- Page 85 and 86: Aase og mig en morgen på vej tiL s
- Page 87 and 88: omkring 11-års alderen, da mit liv
- Page 89 and 90: mularorer. Ud rødningen gik ud gen
- Page 91 and 92: Papa et par Sko. Vi havde saa fremm
- Page 93 and 94: gum. Jeg er ved at prøve at skrive
- Page 95 and 96: 31. JanuarI dag skinner Solen igen,
- Page 97 and 98: 23. FebruarI dag skal jeg love for
- Page 99 and 100: husmand, er "kommet i uLykke': og f
- Page 101 and 102: tilskuernes forfædre. I den forbin
- Page 103 and 104: 103
- Page 105 and 106: forespurgt, hvorvidt man ville påt
- Page 107 and 108: Fra årets særudstilling med Jens
- Page 109 and 110: Såvel beretning som regnskab blev
- Page 111 and 112: Sydthy bøgerBibliografisk Liste ud
- Page 113 and 114: Indholdsfortegnelse for Arbøgerne1
- Page 115 and 116: Forfatter l Referent Årg. Emne Sid
- Page 117 and 118: Forfatter/Referent Årg. Emne SideI
- Page 119 and 120: Forfatter/Referent Årg. Emne SideL
- Page 121 and 122:
Forfatter /Referent Årg. Emne Side
- Page 123 and 124:
Forfatter/ ReferentNielsen Charles,
- Page 125 and 126:
Forfatter/Referent Årg. Emne SideP
- Page 127 and 128:
Forfatter/Referent Årg. Emne SideV
- Page 129 and 130:
Emne Årg. Forfatter/Referent SideD
- Page 131 and 132:
Emne Årg. Forfatter/Referent SideF
- Page 133 and 134:
Emne Årg. Forfatter/Referent SideJ
- Page 135 and 136:
Emne Årg. Forfatter/Referent SideM
- Page 137 and 138:
Emne Årg. Forfatter/Referen t Side
- Page 139 and 140:
Emne Årg. Forfatter/Referent SideT
- Page 141 and 142:
Dagbogfra Lyngby under krigen (3)Af
- Page 143 and 144:
Fru Mølgaards mor døde i går i e
- Page 145 and 146:
kan beholde næsten ubeskåret, da
- Page 147 and 148:
Far var til kommunerevision i aften
- Page 149 and 150:
i dag inspicerede han stillingerne
- Page 151 and 152:
nederlag, går jeg med livslyst for
- Page 153 and 154:
Brugsforeningsbestyrelsen skal nu s
- Page 155 and 156:
som sygdommen ytrede sig. Verner La
- Page 157 and 158:
Mandag, den 1313 1944.Jeg er søvni
- Page 159 and 160:
Tirsdag, den 11/4 1944.Russerne har