de, så han solgte forretningen til en kreds aflokale købmænd med den unge Viggo J .Vestergaard so m direktør, og derefter kom dergang i aktiviteterne, og omsætningen steg hurtigt.Vestergaard og hans kone Esther kom i højgrad til at sætte deres præg på byen og egnen iårene derefter. Noget så vigrigt som elektricitetvar endnu ikke kommet til Doverodde. Det fikVestergaard installeret, først i købmandsgårdeni so mmeren 1944, og derefter i løbet af et årsrid i resten af byen. Der var jo noget af en revolution!Også anløbsbroen, som var i en meget dårligforfatning på der tidspunkt, bl ev istandsat.Mange ting blev stadig fragtet ad vandvejensåsom korn, foderstoffer, brændsel og nok især:kunstgødning. O g ikke mindst fiskerne varafhængige af "æ ' bro"! I den lille lagerbygningaf træ var der bl. a. en olietank. Er par gange omdagen, alt efter behov, kom en af kommisernederud, og med en håndpumpe blev fiskernesdunke så fyldte med brændstof, hvo refter deselv kunne fylde på deres tanke efter behov.Dagligdag på kroenOm vinteren var der ikke den helt store akti vitetpå kroen. Ikke mere end mine forældrekunne klare selv.Om formiddagen kom der mælkekuske, so mskulle have kaffe og en ostemad. En sjældenJohanne og j ens Sund Laursen, kropar påDoverodde Kro, med Svend, artiklens forfatter,imeLLem siggang kom der en handelsrejsende eller en "uldkræmmer",som måske skulle have middagsmadog eventuelt overnatte. De udenbys fiskere,som drev sommerfiskeri , var for længst tagerhj em, og så snart den første is havde lagt sig på~ o rd en, kunne far jo ikke få redskaber i vandet,så hans rid gik for det meste med at reparereruser og garn oppe på loftet over "æ værksted".FiskerietJeg husker svagt, at nogle Agger-fiskere blev"tvunget" til at fiske inde på ~ o rd e n , da ryskernehavde lagt miner ud langs hele den jyskevestkyst. Blandt andre Karl Ruby. Ruby er stadiget kendt navn i Agger og T hyborøn. D efiskede visenok mest med kroge og nedgarn. Ider hele taget tiltrak Doverodde og farvandeneomkring fiskere fra næsten hele Lim~orden .Fisker Jens H asager, Doverodde, beretter:"Jeg er født i 1929 og var knap 11 år, da viflyrrede til Doverodde fra Virksund i maj 1940.Min far, Anders Hasager, havde i fl ere somreforinden, sammen med andre fiskere fra Virksundfisker ål ved Doverodde. H an var bl.a.makker med Sigurd Bertelsen, som "opfandt"åle-s n urrevodder". J ens husker, ar de fiskedel 00 pund ål på 4 rimer, tog ud igen om nattenog fyldte dammen med ål, ja- det var rider!I en anden anekdote fortæller Jens: I dennordlige del af Visby Bredning er der, eller varder dengang, en sænkning i ~ordbund e n , somkaldres "Tusbjerg Dyb". Vanddybden var ca.20 meter, og der var gode livsbetingelser fo rblåmuslinger. I varme perioder kunne der opståiltsvind, så muslingerne åbnede sig, hvilketvar "guf" for ålene, og der gav igen gode fa ngstmulighederfo r ålefiskerne.Af andre Virksund-fiskere var der "Thomasmed skægget" og hans søn, N iels. De to skændtesfor det meste, der var vist blevet en vane,men det var visenok mest drilleri fra far ' ensside! De brugte meget at "landdrage", dvs. desejlede tov, vod og rov igen rundt og ind tilland og trak så i hver sin rovende inde på strandenog tømte til sidst voddets "pose" op i sortererkassen.En fangsrmerode, som bl.a. kunnespare lidt på brændstoffet. Anders og Thomasfiskede også sammen en overgang, og Thomas66
"snakkede"! Der var også Otto Jepsen, som sejledei en "knurrer", en s jægt, som både kunnesejles med sejl og motor. Motoren var som regelen lille benzinmotor med magnettænding. Denskulle startes med et lille håndtag, som kunnesættes ind foran på svinghjulet. Nogle motorerskulle startes med en "snaps", dvs. man hældtebenzin eller æter i en lille tragt, og med en haneblev det ledt ned i forbrændingskammeret hvordet blev antændt. Ikke helt ufarligt. Jeg husker,at en fisker var ved at komme galt af sted, dahan var ved at hælde benzin i tragten. En gnistantændte benzindampene, så der stod en langildstråle ud af dunken. Heldigvis fik han detslukket inden det eksploderede!Jeg husker også, da Alfred Andersen, ogsåfisker fra Virksund, ankom i sin motorbåd medhele familien, dvs. konen Lone, plejedatterenLilly og næsten alt deres "habengut". Alfredhavde købt min farbror Lausts hus og slog sigaltså fast ned i Doverodde. Sammen med demkom også Søren Sørensen, som stiftede familieog bosatte sig i Dover, samt Egon Andersen.Anders Hasager med familie lejede sig ind iNiels "Sal ' mager" Jensens hus. Både Alfred ogAnders var ivrige jægere, så den stod af og til påandesteg i de to familier.De var også dygtige fiskere, og solgte, så vidtjeg husker, deres fangster til min far, som jokøbte ål op for ålefirmaet T. H. Pedersen i Kolding.Som tidligere nævnt var der også fiskerefra andre Limfjordshavne. De fleste af Glyngøre-fiskerneleverede deres fangster til firmaetPriess i Glyngøre, og nogle Jegindø-fiskere leveredetil auktionen på Jegindø.Det var gode tider for ålefiskeriet, vel nok enaf de bedste perioder i lange tider. Hvad forureningangik, så var det vel nok for det mestenedbrydelige stoffer, som blev udledt i fjorden,i hvert fald var der gode betingelser for ålenemed masser af ålegræs og alle de fødeemner,som ålene foretrækker.Jeg har tidligere beskrevet, hvordan distributionenaf ålene foregik. Når min far havde røgtetsine egne ruser tidligt om morgenen, så vardet ombord med bismervægt, "rangerkasse" ogvejespande og så ud til de både, som var landetefter nattens fiskeri. "Dammens" indhold blevkeset op i rangerkassen og sorteret og vejet, ogfiskerne fik en afregningsseddeL hvorefter åleneblev hældt over i de store hyttefade, som farhavde liggende ved pæle inde i "Gryden", somvi kaldte vandet inden for broen. Når der såikke kunne være flere ål i hyttefadene, kontaktedefar firmaet T. H. Pedersen i Kolding, somså sendte en lastvogn op for at afhente ålene.For at ålene kunne holde sig levende, til de nåedetil Kolding, blev de pakket ned i specielletrækasser med bakker, først en bakke med ål,derover en bakke med is, og så fremdeles. Jeghusker ikke, om der var 4 eller 6 bakker i hverkasse. Isen fik vi omme på mejeriet, hvor jeghentede den i en trillebør. Var der rigtig mangeål at levere, kom der en af firmaets ålekvaser,som de vistnok havde tre af. Jeg husker to afdem, "Kathrine Pedersen", som stadigvæk sejlervandet tyndt hver sommer, og "Vega'', somhavde en hel familie som besætning, skipperenSofus, hans kone, som jeg ikke husker navnetpå, og sønnen Knud. - En skøn beskæftigelse,må det have været! Jeg var vældig imponeret,når de med to bomme og spil hejsede de storehyttefade op på dækket og tømte ålene ud ogned i skibets "dam", hvor de så fik lov til atsvømme rundt indtil de blev tømt ud i bassinernei Kolding.MustingefiskerietDer er lidt tvivl om, hvornår det store mustingefiskeriegentlig startede. Jens mener engang i1942, men de første fiskere, som gæstede kroen,er indskrevet i gæstebogen i marts 1943. Jegvar dengang 8 år, og det var jo spændende altdet der skete, specielt i sommerhalvåret. En afde første lokale m uslingefiskere var Knud Josefsen,som med kone og fire børn slog sig ned iDoverodde og købte huset mellem det storepakhus og mejeriet af l. kommis Larsen. Dennæstældste af børnene hed Harry og var på minalder; vi gik i skole og legede meget sammen.Familien var flyttet fra et mindre hus som, såvidt jeg husker, lå på bakken lige nord forDover Mølle å og -gård, og nabo til Hjalmar(?).Jeg husker at kort tid efter, at de varflyttet til Doverodde, gik Harry og jeg en turlangs stranden hen til deres "gamle" hus, eller67
- Page 1 and 2:
SYDTHY ÅRBOG2008
- Page 3 and 4:
SYDTHY ÅRBOG2008Udgivet afEGNSHIST
- Page 5 and 6:
ForordMed denne Årbog 2008 forelig
- Page 7 and 8:
Allerede samme år begyndte Sejerse
- Page 9 and 10:
Den første mejetærsker fra 1960St
- Page 11 and 12:
sokker osv. Og der blev købt ri! d
- Page 13 and 14:
Stinne og Erik Vendelboe, foto fra
- Page 15 and 16: Fra 1860erne og 70erne begyndte Bre
- Page 17 and 18: Ofte gengivet motiv fra vestjysk st
- Page 19 and 20: Poul Stokholm Breinholt (1825-97) v
- Page 21 and 22: Slægterne Breinholt og Stokholm h
- Page 23 and 24: Christen Breinholt på Mors. O g n
- Page 25 and 26: Byhøje i ældre jernalderTåbel I
- Page 27 and 28: Figur 2. Ornamenteret ildsted fra h
- Page 29 and 30: af de korte huse har været mere om
- Page 31 and 32: Som det ses, er der mange spørgsm
- Page 33 and 34: ste tid som ægtepar. Mors beretnin
- Page 35 and 36: vilkår dog uden ret til at praktis
- Page 37 and 38: tidelighed på sygehuset, hvor min
- Page 39 and 40: Dommer Fugls efterfølger blev domm
- Page 41 and 42: Amts Tidende i forbindelse med fars
- Page 43 and 44: de far måttet søge sin afsked som
- Page 45 and 46: Charles NielsenL_ __ _Slægt efter
- Page 47 and 48: Før der elektriske lyshav blev slu
- Page 49 and 50: Danmarks første NationalparkAf Ib
- Page 51 and 52: et blev, at 6 områder i Danmark bl
- Page 53 and 54: udvikling vil understøttes igennem
- Page 55 and 56: Bestyrelsen kan herudover skaffe pe
- Page 57 and 58: Nogle oplevelser som hotelværtGenn
- Page 59 and 60: Ved en mindesammenkomst klagede nog
- Page 61 and 62: mand på bare 23 år op, nemlig Mic
- Page 63 and 64: set ind gennem et lille vindue i ga
- Page 65: Doveroddeminder 3. delAle- og mus/i
- Page 69 and 70: Aksel fortæller en lille anekdote:
- Page 71 and 72: og boede i Tissinghuse. Han blev se
- Page 73 and 74: En kommis beretter fra VestervigAf
- Page 75 and 76: Iagttagelser afVestervig og omegnEr
- Page 77 and 78: på Højriis Slot. Dagbogen viser o
- Page 79 and 80: Erindringer fra Y d byAf Nancy Stat
- Page 81 and 82: levere den tilbage, for jeg var jo
- Page 83 and 84: H ans Bakgaard havde været ude i d
- Page 85 and 86: Aase og mig en morgen på vej tiL s
- Page 87 and 88: omkring 11-års alderen, da mit liv
- Page 89 and 90: mularorer. Ud rødningen gik ud gen
- Page 91 and 92: Papa et par Sko. Vi havde saa fremm
- Page 93 and 94: gum. Jeg er ved at prøve at skrive
- Page 95 and 96: 31. JanuarI dag skinner Solen igen,
- Page 97 and 98: 23. FebruarI dag skal jeg love for
- Page 99 and 100: husmand, er "kommet i uLykke': og f
- Page 101 and 102: tilskuernes forfædre. I den forbin
- Page 103 and 104: 103
- Page 105 and 106: forespurgt, hvorvidt man ville påt
- Page 107 and 108: Fra årets særudstilling med Jens
- Page 109 and 110: Såvel beretning som regnskab blev
- Page 111 and 112: Sydthy bøgerBibliografisk Liste ud
- Page 113 and 114: Indholdsfortegnelse for Arbøgerne1
- Page 115 and 116: Forfatter l Referent Årg. Emne Sid
- Page 117 and 118:
Forfatter/Referent Årg. Emne SideI
- Page 119 and 120:
Forfatter/Referent Årg. Emne SideL
- Page 121 and 122:
Forfatter /Referent Årg. Emne Side
- Page 123 and 124:
Forfatter/ ReferentNielsen Charles,
- Page 125 and 126:
Forfatter/Referent Årg. Emne SideP
- Page 127 and 128:
Forfatter/Referent Årg. Emne SideV
- Page 129 and 130:
Emne Årg. Forfatter/Referent SideD
- Page 131 and 132:
Emne Årg. Forfatter/Referent SideF
- Page 133 and 134:
Emne Årg. Forfatter/Referent SideJ
- Page 135 and 136:
Emne Årg. Forfatter/Referent SideM
- Page 137 and 138:
Emne Årg. Forfatter/Referen t Side
- Page 139 and 140:
Emne Årg. Forfatter/Referent SideT
- Page 141 and 142:
Dagbogfra Lyngby under krigen (3)Af
- Page 143 and 144:
Fru Mølgaards mor døde i går i e
- Page 145 and 146:
kan beholde næsten ubeskåret, da
- Page 147 and 148:
Far var til kommunerevision i aften
- Page 149 and 150:
i dag inspicerede han stillingerne
- Page 151 and 152:
nederlag, går jeg med livslyst for
- Page 153 and 154:
Brugsforeningsbestyrelsen skal nu s
- Page 155 and 156:
som sygdommen ytrede sig. Verner La
- Page 157 and 158:
Mandag, den 1313 1944.Jeg er søvni
- Page 159 and 160:
Tirsdag, den 11/4 1944.Russerne har