steder dengang. Men tiden er en helt anden idag. Forbruget af spiritus er måske lige så stort,men det har ikke så katastrofale følger for helefam ilier som dengang.Men det væsen tligste har dog været, at envirksomhed i dag hele tiden skal investere for atfølge med udviklingen, og det magter et sådantanpartsselskab ikke. Så derfor måtte det slutte.Fra artiklens forfatter- og sikkert fra hele byen- skal der lyde en respektfuld tak til medlemmernei bestyrelsen for deres store indsats ogfremsynethed gennem de sidste turbulente år.I modsætning til så mange andre mindrebyer har Hurup og omegn stadig et sted at holdefester, møder og mindesammenkomster.Godt, at der var en bestyrelse, der var villig tilat trække i arbejdstøjet, da det gjaldt.Et helt lille eventyr er nu slut og ender lykkeligt,og det gør Missionshotellets historieogså. Et hotel, der måtte gå så grueligt megetigennem, før det kunne føres lykkeligt og godtvidere.Medlemmer af bestyrelsen for Anpartsselskabet HurupMisionshotel 1982 - 2007l l1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 2 2 2 2 2 2 2 29 9 9 9 9 9 9 9 9 9 9 9 9 9 9 9 9 9 o o o o o 2 o o8 8 8 8 8 8 8 8 9 9 9 9 9 9 9 9 9 9 o o o o o o o o2 3 4 5 6 7 8 9 o 1 2 3 4 5 6 7 8 9 o 1 2 3 4 5 6 7Hans J. Hummelshøj, ass. Hurup x x x X F F X xAage Ringgaard , lektor, Hurupx K K K K K K K K KKai Stephansen, gdr., Vestervigx x x F F F F x x x x x F F F F F F F F F F FHerluf Poulsen, rutebilejer, Hurup x x x x x x x x x xErling Nielsen, ekspedient, Hurup x x x x x x x x xJens H. Christensen, gdr., Sdr. Ydbyx x x x x x x x x x x x xPer K. Pedersen, direktør, Lemvigx x x x x x x x x xP.C. Mølgaard, tømrerm., Geltrupx x x x x x x x x x x xBente Fredgaard, overlærer, Hurupx x x x x x x x x xSvend Kristensen, direktør, Hurupx F F F F F FLene Munksgaard, sekretær, Hurupx x K K K K K K K KEvan Møller, overlærer, Hurupx x x x x x x x xPoul S. Laustsen, murerm.,Gærupx x x x x x x x x x x x x x xPeder Bjerregaard , gdr., Bedstedx x x x x x x x xGunnar Gyrup, tømrermester, Hurupx x x xJohs. Hartmann, slagterm., Bedstedx x x x x x x x x x x x x xGustav Egeberg, gdr. , Heltborgx x x x x x x x xBørge Olesen, slagteriarb. , Bedstedx x x x K K K K K K KErik Rasmussen, vogn m., Heltborgx x x x x x x x x x xOve Dam Jespersen, direktør, Hurupx x xEsther Saarup, overlærer, Hurupx x x x x x x xNiels Peter Riis , gdr., Heltborgx x x x x x xVerner Villadsen, rutebilchaf., Hurupx x x x x x xPeter Østergaard, gdr., Hassingx x x x x xArthur Iversen, fisker, Aggerx xJens Hansen, gdr., Vestervigx xNiels P. K. Hansen, borgm ., Bedstedx x xJohannes Ubbesen, gdr., Hurupx x x64
Doveroddeminder 3. delAle- og mus/ingefiskeri i Limfjordenunder 2. VerdenskrigFortsættelse af"Doveroddeminder"fra årbog 2006 og 2007Af Svend Erik Sund Laursen, EsbjergIndledningArtiklen er baseret på egne og andres erindringersamt oplysninger, data og fotografier fraden tid, emnet omhandler. Disse erindringer erbaseret, dels på egne indtryk og oplevelser, ogdels på samtaler med mine ældre brødre ogandre bekendte, som selv deltog i begivenhedernedengang. Der har gennem samtalerneværet nogle divergenser mht. tidspunkter, menjeg har forsøgt at tidsfæste begivenhederne såpræcist som muligt.Jeg var 5 år, da Danmark - og dermed Thy -blev besat af tyskerne d. 9. april 1940. Det varen voldsom og uhyggelig oplevelse at se detyske flyvemaskiner som en stor fugleflok kommesydfra og forsvinde nordpå. I de første parår mærkede vi ikke meget til krigen, vi skulle tilHurup eller <strong>Thisted</strong> for at se tyske soldater.Tyske marinefanøjer kan jeg ikke mindes athave set på Limfjorden, det var vel ikke, strategiskset, så vigtigt et farvand. Hovedaktiviteternevar jo at befæste hele den danske vestkyst,hvilket mange beretninger i årbøgerne vidnerom.Der blev hurtigt mangel på især kolonialvarersom sukker, kaffe, smør mv., så der måtteudstedes rationeringskort. Vi klarede detnogenlunde på kroen, og der blev da også "byttet"mærker i ny og næ! Også driftsmidler sombenzin og petroleum blev rationeret, og detmedførte så, at de fleste private vogne blev"klodset op" hjemme i garagen eller i vognskuret.De fleste privatbilister brugte jo kun bilen,når de en enkelt gang skulle "til byen". Ellersvar det på gå-ben, cykel eller hestevogn og selvfølgeligrutebil.De lidt større fiskerbåde brugte solarolie(diesel), og de mindre (æ knurrer) gik på benzin,men så vidt, jeg husker, var der ikke synderligindskrænkning af driften på grund afranonenngen.Livet gik sin vante gang - trods altFra tidlig morgen var der livlig aktivitet i denlille by Doverodde. Fra mejeriet lød der skramlen,når de første mælkekuske læssede mælkespandeneaf på perronen, og røgen væltede opaf skorstenen, - hjulene snurrede!På kroen, på telefoncentralen og ude på broenvar der travlhed. Åletrawlerne kom ind mednattens fangst, og de, der brugte vod, skulle afsted ud på fjorden. Postbilen kom med post fraHurup og fik breve og pakker med retur. Ogsåomme i købmandsgården var der livlig aktivitet,landmænd med hestevogne, måske mednogle sække korn, der skulle "gruttes" til fodertil grisene, og måske skulle de have et par sækkebrændsel eller noget kunstgødning medhjem. Også mange af mælkekuskene vendte entur ind i købmandsgården, måske skulle dehave lidt købmandsvarer med til en eller andenpå turen. Der var som regel to mand til at ekspederei købmandsbutikken, kommisen og enlærling. Ind imellem var købmanden selv, JuliusMøller, også inde i butikken og hjælpe til.Det var også på den tid, at forretningen fik nyeejere. I sommeren 1942 var Julius Møller 76 årog ved at køre træt. Omsætningen var falden-65
- Page 1 and 2:
SYDTHY ÅRBOG2008
- Page 3 and 4:
SYDTHY ÅRBOG2008Udgivet afEGNSHIST
- Page 5 and 6:
ForordMed denne Årbog 2008 forelig
- Page 7 and 8:
Allerede samme år begyndte Sejerse
- Page 9 and 10:
Den første mejetærsker fra 1960St
- Page 11 and 12:
sokker osv. Og der blev købt ri! d
- Page 13 and 14: Stinne og Erik Vendelboe, foto fra
- Page 15 and 16: Fra 1860erne og 70erne begyndte Bre
- Page 17 and 18: Ofte gengivet motiv fra vestjysk st
- Page 19 and 20: Poul Stokholm Breinholt (1825-97) v
- Page 21 and 22: Slægterne Breinholt og Stokholm h
- Page 23 and 24: Christen Breinholt på Mors. O g n
- Page 25 and 26: Byhøje i ældre jernalderTåbel I
- Page 27 and 28: Figur 2. Ornamenteret ildsted fra h
- Page 29 and 30: af de korte huse har været mere om
- Page 31 and 32: Som det ses, er der mange spørgsm
- Page 33 and 34: ste tid som ægtepar. Mors beretnin
- Page 35 and 36: vilkår dog uden ret til at praktis
- Page 37 and 38: tidelighed på sygehuset, hvor min
- Page 39 and 40: Dommer Fugls efterfølger blev domm
- Page 41 and 42: Amts Tidende i forbindelse med fars
- Page 43 and 44: de far måttet søge sin afsked som
- Page 45 and 46: Charles NielsenL_ __ _Slægt efter
- Page 47 and 48: Før der elektriske lyshav blev slu
- Page 49 and 50: Danmarks første NationalparkAf Ib
- Page 51 and 52: et blev, at 6 områder i Danmark bl
- Page 53 and 54: udvikling vil understøttes igennem
- Page 55 and 56: Bestyrelsen kan herudover skaffe pe
- Page 57 and 58: Nogle oplevelser som hotelværtGenn
- Page 59 and 60: Ved en mindesammenkomst klagede nog
- Page 61 and 62: mand på bare 23 år op, nemlig Mic
- Page 63: set ind gennem et lille vindue i ga
- Page 67 and 68: "snakkede"! Der var også Otto Jeps
- Page 69 and 70: Aksel fortæller en lille anekdote:
- Page 71 and 72: og boede i Tissinghuse. Han blev se
- Page 73 and 74: En kommis beretter fra VestervigAf
- Page 75 and 76: Iagttagelser afVestervig og omegnEr
- Page 77 and 78: på Højriis Slot. Dagbogen viser o
- Page 79 and 80: Erindringer fra Y d byAf Nancy Stat
- Page 81 and 82: levere den tilbage, for jeg var jo
- Page 83 and 84: H ans Bakgaard havde været ude i d
- Page 85 and 86: Aase og mig en morgen på vej tiL s
- Page 87 and 88: omkring 11-års alderen, da mit liv
- Page 89 and 90: mularorer. Ud rødningen gik ud gen
- Page 91 and 92: Papa et par Sko. Vi havde saa fremm
- Page 93 and 94: gum. Jeg er ved at prøve at skrive
- Page 95 and 96: 31. JanuarI dag skinner Solen igen,
- Page 97 and 98: 23. FebruarI dag skal jeg love for
- Page 99 and 100: husmand, er "kommet i uLykke': og f
- Page 101 and 102: tilskuernes forfædre. I den forbin
- Page 103 and 104: 103
- Page 105 and 106: forespurgt, hvorvidt man ville påt
- Page 107 and 108: Fra årets særudstilling med Jens
- Page 109 and 110: Såvel beretning som regnskab blev
- Page 111 and 112: Sydthy bøgerBibliografisk Liste ud
- Page 113 and 114: Indholdsfortegnelse for Arbøgerne1
- Page 115 and 116:
Forfatter l Referent Årg. Emne Sid
- Page 117 and 118:
Forfatter/Referent Årg. Emne SideI
- Page 119 and 120:
Forfatter/Referent Årg. Emne SideL
- Page 121 and 122:
Forfatter /Referent Årg. Emne Side
- Page 123 and 124:
Forfatter/ ReferentNielsen Charles,
- Page 125 and 126:
Forfatter/Referent Årg. Emne SideP
- Page 127 and 128:
Forfatter/Referent Årg. Emne SideV
- Page 129 and 130:
Emne Årg. Forfatter/Referent SideD
- Page 131 and 132:
Emne Årg. Forfatter/Referent SideF
- Page 133 and 134:
Emne Årg. Forfatter/Referent SideJ
- Page 135 and 136:
Emne Årg. Forfatter/Referent SideM
- Page 137 and 138:
Emne Årg. Forfatter/Referen t Side
- Page 139 and 140:
Emne Årg. Forfatter/Referent SideT
- Page 141 and 142:
Dagbogfra Lyngby under krigen (3)Af
- Page 143 and 144:
Fru Mølgaards mor døde i går i e
- Page 145 and 146:
kan beholde næsten ubeskåret, da
- Page 147 and 148:
Far var til kommunerevision i aften
- Page 149 and 150:
i dag inspicerede han stillingerne
- Page 151 and 152:
nederlag, går jeg med livslyst for
- Page 153 and 154:
Brugsforeningsbestyrelsen skal nu s
- Page 155 and 156:
som sygdommen ytrede sig. Verner La
- Page 157 and 158:
Mandag, den 1313 1944.Jeg er søvni
- Page 159 and 160:
Tirsdag, den 11/4 1944.Russerne har