SYDTHY ÅRBOG - Thisted Museum - Thisted Bibliotek

tidelighed på sygehuset, hvor min mormor,Ingeborg Pind, som jo også havde mistet sitførste barnebarn, frk. Emilie Bendixen og minfar var til stede. Pastor Laursen forestod begravelsen.Dødsårsagen var formentlig, at morhavde gået over tiden, således at barnet var blevetfor stort, 9 1/2 pund, som man sagde dengang.Min mormor skrev, at venner og bekendte iVestervig havde været utroligt søde mod far ogmor i tiden omkring fødslen.I tiden efter fødslen var fru Toftdal tilkaldtsom ekstra hjælp i huset. Min mormor skrev iet brev den 26. juni, at fru Toftdal ikke var dermere. Hun er vældig rar og dygtig, men hunsnakker ustandselig, så det er en hel hvile forhovedet, at hun ikke er her mere.I den svære situation gjorde mine forældredet eneste rigtige: De forsøgte at fa et nyt barn.Mor blev gravid igen i slutningen af 1933, ogden 23. august 1934 kom jeg til verden påVestervig Sygehus. Min mor har fortalt, at detvar under en af de sensommer varmebølger,som ofte optræder sidst i august. Dette fænomenhar også senere mange gange sikret miggodt vejr på min fødselsdag.På sygehuset var de noget så flinke alle sammen.Både min far og min mormor var på fuldkost derude. Økonomaen kom mange gangeog sagde: "Nu ska l kom ind og fa kaffe, I kaskyvtes te er".Min mormor gav også udtryk for, at doktorToft var en meget dygtig fødselslæge. Hun havdefaet lov til at overvære hele fødslen.Alt var dog ikke idyl der. Min mormor skrev,at der samme aften, som jeg blev født, kom enung pige ind, der havde født i dølgsmål. Denstakkel, skrev mormor. Hun havde alleredeværet i forhør og havde fast vagt. Til doktorToft havde hun sagt, ar hun ikke vidste, ar hunskulle have et barn. Ja livet er fuldt af tragedier,skrev min mormor. Hun nævnte også, at der påsygehuset lå fire små patienter, der havde fnat,en patienttype, man ikke vil finde på et hospitali dag, hvor denne lidelse vel næsten erudryddet.Min morfar og mormor forærede mineforældre en meget flot barnevogn, som vakteopsigt i byen. Den unge pige, som nu hedNanny, var mest imponeret over, at den havdebremse, så min far skrev i et brev, at hele byennu nok ved, at fuldmægtig Fundings har faeren barnevogn med bremse.Min mormor morede sig over, at en dreng frabyen, Niels Peter, der havde ledsaget hende påen barnevognstur, havde udtalt, at det var enskam, at en dreng havde kyse på. Der brugtesåbenbart ikke der.Den 23. september 1934 blev jeg døbt afpastor Kaj Fibiger-Jensen, som havde afløstpastor Laursen, i Vestervigs smukke kirke Jegfik navnet Niels Funding, opkaldt efter minfarfar.Jeg springer lidt i tiden for at fortælle, atmine forældre den 4. december 1936 også fiken datter, som blev døbt Ulla Elisabeth Funding.Denne fødsel var i modsætning til de toforegående helt uproblematisk. Mor har fortalt,at hun efter fødslen fik min søster vejet påvægten hos slagter Thinggaard. Det sammeblev slagter Thinggaards søn Helge, som varfødt på samme tid. Da jeg i juli 2008 var påbesøg i Vestervig og blandt andre traf HelgeThinggaard, morede denne sig meget over denneberetning, som han aldrig havde hørt før.Vestervig DommerkontorSom tidligere nævnt blev min far ansat somfuldmægtig hos dommeren i Hassing Refs herrederi marts 1932, i første omgang efter degamle regler dvs. uden statsansættelse. Der varpå det tidspunkt ansat to fuldmægtige, og farblev derfor anden fuldmægtig. Førstefuldmægtigenvar Valdemar Hansen, der i februar 1934blev udnævnt til dommer i Lemvig. Jeg kanikke erindre, at far har omtalt denne kollega formig, og jeg ved heller ikke, om han og mineforældre kom privat sammen. Han var en delældre end far, da han blev cand. jur. allerede i1912.Ved hans fratræden blev far eneste fuldmægtigved embedet. Efter at fuldmægtigene ikkelængere måtte praktisere som sagførere iarbejdstiden, er der utvivlsomt blevet bedre tidtil de almindelige sager på dommerkontoret,som derfor nu kunne bestrides af en person.37