været mærkeligt, havde oplevet deres nye tilværelsei Vestervig som et kulturchok.Afstanden til den nære familie må dog heltsikkert have betydet noget. En rejse medoffentlige transportmidler fra Ydby station,som mor og far som loyale Vestervigborgerebenyttede, og til København må have væretnoget af en rejse, især i de første år, før Oddesund-og Lillebæltsbroerne blev åbnet i 1938og 1935 . Udover mine morforældres og andreslægtninges sikkert sjældne besøg, er det nokkun blevet til en rejse til morfar og mormorssommerhus i Karlslunde om sommeren og etjulebesøg i København i nogle år.Baggrunden for mine forældres gode trivsel iVestervig må helt sikkert have beroet på deres iflere tilfælde livslange venskaber med beboerneder og i Hurup, der blev grundlagt i Vestervig-årene.Dagliglivet i VestervigTakket være bryllupsudstyret samt de mangebryllupsgaver kunne mor og far med det sammeindrette et pænt hjem, som også kunnedanne rammen om det selskabsliv, som de somnævnt hurtigt blev en del af. Der bl ev ansat enlokal, ung pige som hj ælp i huset, og kortvarigtblev mor lidt upopulær iblandt de øvrige fruer,idet de fandt, at hun tilbød for høj løn. Morhavde fra sit hjem været vant til , at de ungepiger fik en rigtig god behandling af min mormor,og derfor blev der i årevis, og den traditionvi lle mor nok følge.Hvad var så en lidt for høj løn i 1932? Ifølgefars regnskabsbog udgjorde månedslønnen tilfrk. Esther 15 kr. i decem ber 1932, i juni 193320 kr. og i juli 1933 25 kr. Desuden blev derbetalt 12 kr. for hj ælp til hovedrengøring i april1933. I særlige tilfælde kunne fru Toftdal, denlokale kogekone, tilkaldes, således i juni 1933til en løn af 20 kr.Det kunne lyde, som om min mor var megetforkæler også som gift kone, men man skalnaturligvis huske, at det var almindeligt at havehj ælp i huset, og at de mange elektriske hj ælpemidler,som i dag findes til hj ælp i husholdningernevar ukendte i 1932, ligeso m madenskulle tilberedes helt fra grunden, herunder toretter mad til middag hver dag. Til at begyndemed brugte mor primus til madlavning, mendette erstattedes afKosangas. Jeg husker destoreflasker uden for huset. Mor var i øvrigt selvgod til at lave mad. Hun havde lært megethjemme og desuden været på Den SuhrskeHusholdningsskole.Ifølge mor var de unge piger, der utvivlsomthar været ganske unge, ikke fortrolige medbehandling af det porcelæn, so m mor og farejede, og som skulle behandles varsomt vedopvask. Resultatet var skår i kaffekander og lignende,når de kom i for tæt kontakt med vandhanen.For at gøre emnet "De unge piger i huset"færdig, har mor fortalt, at det kunne være enlidt barsk affære at være ung pige i huset dengang. F.eks. forlangte fru postmester Nyboe, atden unge pige ikke måtte kunne høres. Hunskulle altid gå i gummisko og lægge sølvtøjet påplads lydløst stykke for stykke. Da denne ungepige senere blev ansat hos mor, blev dette hurtigtglemt, hvilket mor naturligvis accepterede.En anden frue forlangte, at den unge pige stodop midt om natten og klarede storvasken, således,at hun var klar til det almindelige husarbejdeom morgenen! H er nævner jeg intetnavn, da historien forekommer mig lidt usandsynlig.Starvask var jo i ældre tid en alvorligsag, som ofte - og således også i mit hjem -involverede en vaskekone, men måske har derværet tale om en mindre regelmæssigt forekommendevaskedag.Mine forældre rammes af en stor sorgAlt tegnede lyst for mine forældre. Far havdePaet en god stilling, og mine forældre havde fåetet pænt hjem og en omgangskreds. Da ramtesde af en tragedie. I efteråret 1932 var mor blevetgravid, og fødslen skulle finde sted i juni.Den 16. juni 1933 fødte mor en pige påVestervig Sygehus, men barnet var dødt vedfødslen, so m var meget streng. Også mors livvar i fare på grund af blødninger, og hun måttetilbringe 14 dage i sengen på sygehuset efterden tids praksis.Den 20. juni 1933 blev den lille pige begravetpå Set. Thøgers kirkegård efter en kort høj-36
tidelighed på sygehuset, hvor min mormor,Ingeborg Pind, som jo også havde mistet sitførste barnebarn, frk. Emilie Bendixen og minfar var til stede. Pastor Laursen forestod begravelsen.Dødsårsagen var formentlig, at morhavde gået over tiden, således at barnet var blevetfor stort, 9 1/2 pund, som man sagde dengang.Min mormor skrev, at venner og bekendte iVestervig havde været utroligt søde mod far ogmor i tiden omkring fødslen.I tiden efter fødslen var fru Toftdal tilkaldtsom ekstra hjælp i huset. Min mormor skrev iet brev den 26. juni, at fru Toftdal ikke var dermere. Hun er vældig rar og dygtig, men hunsnakker ustandselig, så det er en hel hvile forhovedet, at hun ikke er her mere.I den svære situation gjorde mine forældredet eneste rigtige: De forsøgte at fa et nyt barn.Mor blev gravid igen i slutningen af 1933, ogden 23. august 1934 kom jeg til verden påVestervig Sygehus. Min mor har fortalt, at detvar under en af de sensommer varmebølger,som ofte optræder sidst i august. Dette fænomenhar også senere mange gange sikret miggodt vejr på min fødselsdag.På sygehuset var de noget så flinke alle sammen.Både min far og min mormor var på fuldkost derude. Økonomaen kom mange gangeog sagde: "Nu ska l kom ind og fa kaffe, I kaskyvtes te er".Min mormor gav også udtryk for, at doktorToft var en meget dygtig fødselslæge. Hun havdefaet lov til at overvære hele fødslen.Alt var dog ikke idyl der. Min mormor skrev,at der samme aften, som jeg blev født, kom enung pige ind, der havde født i dølgsmål. Denstakkel, skrev mormor. Hun havde alleredeværet i forhør og havde fast vagt. Til doktorToft havde hun sagt, ar hun ikke vidste, ar hunskulle have et barn. Ja livet er fuldt af tragedier,skrev min mormor. Hun nævnte også, at der påsygehuset lå fire små patienter, der havde fnat,en patienttype, man ikke vil finde på et hospitali dag, hvor denne lidelse vel næsten erudryddet.Min morfar og mormor forærede mineforældre en meget flot barnevogn, som vakteopsigt i byen. Den unge pige, som nu hedNanny, var mest imponeret over, at den havdebremse, så min far skrev i et brev, at hele byennu nok ved, at fuldmægtig Fundings har faeren barnevogn med bremse.Min mormor morede sig over, at en dreng frabyen, Niels Peter, der havde ledsaget hende påen barnevognstur, havde udtalt, at det var enskam, at en dreng havde kyse på. Der brugtesåbenbart ikke der.Den 23. september 1934 blev jeg døbt afpastor Kaj Fibiger-Jensen, som havde afløstpastor Laursen, i Vestervigs smukke kirke Jegfik navnet Niels Funding, opkaldt efter minfarfar.Jeg springer lidt i tiden for at fortælle, atmine forældre den 4. december 1936 også fiken datter, som blev døbt Ulla Elisabeth Funding.Denne fødsel var i modsætning til de toforegående helt uproblematisk. Mor har fortalt,at hun efter fødslen fik min søster vejet påvægten hos slagter Thinggaard. Det sammeblev slagter Thinggaards søn Helge, som varfødt på samme tid. Da jeg i juli 2008 var påbesøg i Vestervig og blandt andre traf HelgeThinggaard, morede denne sig meget over denneberetning, som han aldrig havde hørt før.Vestervig DommerkontorSom tidligere nævnt blev min far ansat somfuldmægtig hos dommeren i Hassing Refs herrederi marts 1932, i første omgang efter degamle regler dvs. uden statsansættelse. Der varpå det tidspunkt ansat to fuldmægtige, og farblev derfor anden fuldmægtig. Førstefuldmægtigenvar Valdemar Hansen, der i februar 1934blev udnævnt til dommer i Lemvig. Jeg kanikke erindre, at far har omtalt denne kollega formig, og jeg ved heller ikke, om han og mineforældre kom privat sammen. Han var en delældre end far, da han blev cand. jur. allerede i1912.Ved hans fratræden blev far eneste fuldmægtigved embedet. Efter at fuldmægtigene ikkelængere måtte praktisere som sagførere iarbejdstiden, er der utvivlsomt blevet bedre tidtil de almindelige sager på dommerkontoret,som derfor nu kunne bestrides af en person.37
- Page 1 and 2: SYDTHY ÅRBOG2008
- Page 3 and 4: SYDTHY ÅRBOG2008Udgivet afEGNSHIST
- Page 5 and 6: ForordMed denne Årbog 2008 forelig
- Page 7 and 8: Allerede samme år begyndte Sejerse
- Page 9 and 10: Den første mejetærsker fra 1960St
- Page 11 and 12: sokker osv. Og der blev købt ri! d
- Page 13 and 14: Stinne og Erik Vendelboe, foto fra
- Page 15 and 16: Fra 1860erne og 70erne begyndte Bre
- Page 17 and 18: Ofte gengivet motiv fra vestjysk st
- Page 19 and 20: Poul Stokholm Breinholt (1825-97) v
- Page 21 and 22: Slægterne Breinholt og Stokholm h
- Page 23 and 24: Christen Breinholt på Mors. O g n
- Page 25 and 26: Byhøje i ældre jernalderTåbel I
- Page 27 and 28: Figur 2. Ornamenteret ildsted fra h
- Page 29 and 30: af de korte huse har været mere om
- Page 31 and 32: Som det ses, er der mange spørgsm
- Page 33 and 34: ste tid som ægtepar. Mors beretnin
- Page 35: vilkår dog uden ret til at praktis
- Page 39 and 40: Dommer Fugls efterfølger blev domm
- Page 41 and 42: Amts Tidende i forbindelse med fars
- Page 43 and 44: de far måttet søge sin afsked som
- Page 45 and 46: Charles NielsenL_ __ _Slægt efter
- Page 47 and 48: Før der elektriske lyshav blev slu
- Page 49 and 50: Danmarks første NationalparkAf Ib
- Page 51 and 52: et blev, at 6 områder i Danmark bl
- Page 53 and 54: udvikling vil understøttes igennem
- Page 55 and 56: Bestyrelsen kan herudover skaffe pe
- Page 57 and 58: Nogle oplevelser som hotelværtGenn
- Page 59 and 60: Ved en mindesammenkomst klagede nog
- Page 61 and 62: mand på bare 23 år op, nemlig Mic
- Page 63 and 64: set ind gennem et lille vindue i ga
- Page 65 and 66: Doveroddeminder 3. delAle- og mus/i
- Page 67 and 68: "snakkede"! Der var også Otto Jeps
- Page 69 and 70: Aksel fortæller en lille anekdote:
- Page 71 and 72: og boede i Tissinghuse. Han blev se
- Page 73 and 74: En kommis beretter fra VestervigAf
- Page 75 and 76: Iagttagelser afVestervig og omegnEr
- Page 77 and 78: på Højriis Slot. Dagbogen viser o
- Page 79 and 80: Erindringer fra Y d byAf Nancy Stat
- Page 81 and 82: levere den tilbage, for jeg var jo
- Page 83 and 84: H ans Bakgaard havde været ude i d
- Page 85 and 86: Aase og mig en morgen på vej tiL s
- Page 87 and 88:
omkring 11-års alderen, da mit liv
- Page 89 and 90:
mularorer. Ud rødningen gik ud gen
- Page 91 and 92:
Papa et par Sko. Vi havde saa fremm
- Page 93 and 94:
gum. Jeg er ved at prøve at skrive
- Page 95 and 96:
31. JanuarI dag skinner Solen igen,
- Page 97 and 98:
23. FebruarI dag skal jeg love for
- Page 99 and 100:
husmand, er "kommet i uLykke': og f
- Page 101 and 102:
tilskuernes forfædre. I den forbin
- Page 103 and 104:
103
- Page 105 and 106:
forespurgt, hvorvidt man ville påt
- Page 107 and 108:
Fra årets særudstilling med Jens
- Page 109 and 110:
Såvel beretning som regnskab blev
- Page 111 and 112:
Sydthy bøgerBibliografisk Liste ud
- Page 113 and 114:
Indholdsfortegnelse for Arbøgerne1
- Page 115 and 116:
Forfatter l Referent Årg. Emne Sid
- Page 117 and 118:
Forfatter/Referent Årg. Emne SideI
- Page 119 and 120:
Forfatter/Referent Årg. Emne SideL
- Page 121 and 122:
Forfatter /Referent Årg. Emne Side
- Page 123 and 124:
Forfatter/ ReferentNielsen Charles,
- Page 125 and 126:
Forfatter/Referent Årg. Emne SideP
- Page 127 and 128:
Forfatter/Referent Årg. Emne SideV
- Page 129 and 130:
Emne Årg. Forfatter/Referent SideD
- Page 131 and 132:
Emne Årg. Forfatter/Referent SideF
- Page 133 and 134:
Emne Årg. Forfatter/Referent SideJ
- Page 135 and 136:
Emne Årg. Forfatter/Referent SideM
- Page 137 and 138:
Emne Årg. Forfatter/Referen t Side
- Page 139 and 140:
Emne Årg. Forfatter/Referent SideT
- Page 141 and 142:
Dagbogfra Lyngby under krigen (3)Af
- Page 143 and 144:
Fru Mølgaards mor døde i går i e
- Page 145 and 146:
kan beholde næsten ubeskåret, da
- Page 147 and 148:
Far var til kommunerevision i aften
- Page 149 and 150:
i dag inspicerede han stillingerne
- Page 151 and 152:
nederlag, går jeg med livslyst for
- Page 153 and 154:
Brugsforeningsbestyrelsen skal nu s
- Page 155 and 156:
som sygdommen ytrede sig. Verner La
- Page 157 and 158:
Mandag, den 1313 1944.Jeg er søvni
- Page 159 and 160:
Tirsdag, den 11/4 1944.Russerne har