esætning på 80 køer på Vestervig Kloster medhenblik på at drive mejeri på gården. Men detblev hurtigt opgivet igen: "J dets Sted finderman bedre sin Regning ved at holde Stude'; somKnud Aagaard skrev i 1802. Folk som PoulTøfting til Tandrup fortsatte med at opfedestude og handle med dem i store mængder - iet brev fra januar 1827 skrev T øfting da også tilsin morbror, justitsråd Hillerup i Aalborg, athan "Efter nogen Tiids Omstrej/en formeenligpaa Studehandel kom ieg hiem og modtog Deresmig kiære Skrivelse af 22de f M.---- ':Det var samme Tøfting, som den unge hestehandlerNiels O vergaard fra H ørstedbegyndte sin karriere som opkøber og sælgerfor, og den historie endte som bekendt med atO vergaard i 1827 var i stand til at købe Hindselspå Thyholm, i øvrigt den eneste af de storestudegårde i Thy, som stadig ejes af efterkommereaf en af de kendte handelsmænd.Opkøbere søndenfra i 1700-tallets SydthyIndtil studehandelen som et led i landboreformerneden 11 . juni 1788 blev givet fri, foregi khandelen på den måde, at de fire-fem år gamlestude af bønderne afleveredes til godsejerne ogproprietærerne på studegårdene. D yrene fededesherefter færdige på stald den sidste vinter,hvo r opkøbern e rejste rundt for at sikre sig dyrtil sæsonen det kommende år. I 1759 købteH ans Windfeld til Lundgård ved Ribe således90 stude på Irup - samme år købte RasmusØ ligaard fra Varde l 02 stude på Tandrup. Defleste agtede han at udføre fra Hjerting tilAmsterdam.På denne tid var mange opkøbere fra hertugdømmerne:I 1782 solgte ejeren af Tandrupsåledes 82 stude til Andreas H arding fraHusum. D en 10. april drev man dyrene ud afgården på en rute, der gik over Vestervig, Tåbe!Kro, ned over Agger Tange og videre sø nderpå.Andre slesvig-holstenske opkøbere i Sydthy varsidst i 1700-årene Johann Sø nnichsen, JohanVoigt, Hans From, Peter H auberger og H ansWiese. Bønderne har set frem til synet af dem,når de kom ridende eller kørende i vogne medfYldte pengekister for at købe stude op.Men handel fremmer so m bekendt til tiderkreative sider lige lovlig meget. I 1756-58 blevejeren af Vestervig Kloster, oberst Jens de Moldrup,indblandet i en sag om smugleri , derstammede fra studehandel. Selv om oberstenegentlig var ganske uskyldig, viste han sig henad vejen dog at være en temmelig kontrær person.I 1755 havde Moldrup solgt 112 stude tilhandelsmanden Abel Ravn fra Lemvig. Ravnforsøgte at smugle dyrene ufortoldede forbiroldstedet ved Ribe, hvor hans egen kødeligebro r var konsumptionsforvalter! H an blevimidlertid taget på fersk gerning, og en langretssag fulgte. I den forbindelse blev stamherrentil Vestervig Kloster indkaldt som vidne.Første gang kunne han ikke møde, fordi hanvar til Snapsting i Viborg. Anden gang afsloghan med den begrundelse, at hans helbred ikketålte en rejse til Ribe. Tredje gang mødte stamherrenheller ikke op, fo r høsten krævede hanstilstedeværelse på Vestervig Kloster, hvor hanmed både forvalter, ridefoged og ladefogednæppe selv har vist sig på markerne. Af sagenfremgik, at studene fra Vestervig Kloster i disseår som så mange fra Vestjylland udskibedes tilNederlandene.Om Moldrup fik inddrevet de 1.150 rigsdaler,som Ravn skyldte ham for studene, videsikke. Men tydeligvis var det ikke uden risici atoverlade gårdens bedste produkt til fremmedehandelsmænd. Som regel kunne man dog stolepå dem, ellers blev deres karriere som studehandlererimelig korrvarig.Men ikke alle kreaturer gik udenlands - kunde bedste kvaliteter. De gamle køer derimodsolgtes gerne til københavnske slagtere, somPeder Hougaard, der i 1772 købte 20 køer påVejlegård ved Vestervig- samme dag solgte fo rvalter Stigaard på Ø rum ham ti køer. (Fra Stigaardnedstammer familien Stigaard Sørensenpå Irup og Stokholm Sørensen i Ves tervigOvergård).Hjardemaal- et 1800tals slægtsnetværk påBuhbelBubbel i Vestervig sogn hørte indtil 1788under stamhuset Vestervig Kloster, og har sammenmed andre score gårde som Vejlegård iVestervig sogn produceret de stude godset mere16
Ofte gengivet motiv fra vestjysk studedrift fra "f flustreret Tidende«. Maleren Karl Jensen har tegnetmotivet, og da han voksede op i en købmandsgård i Holstebro beliggende Lige ud til drivvejen sydpå,har han da vist hvordan drifterne så ud i virkelighedeller mindre økonomisk overlevede på.næsten et århundrede - 1788-1882 - ejedesgården af Hjardemaal-slægten, der så vidt videsikke selv fostrede aktive handelsfolk, men ikkedesto mindre ved ægteskaber havde relationertil flere af de store slægtsnetværk, der var karakteristiskefor den nordvestjyske studehandelsorganisering i 1800-tallet. Hjardemaal-slægtenhavde via ægteskaber også fjernere relationer tilslægterne Schibsted fra Skibstedgård og Gertrupgårdsamt ikke mindst Tøfting fra StoreDjernæs og Tandrup. Således indtog Bubbelsin placering i Sydthys studehandlernetværk i1800-taller.l. generationDet begyndte med Peter Severin Hjardemaal,som blev født i 1743 i Torum sogn i Sallingsom søn af degnen Nicolai Pedersen Hjardemaal.Degnens farfar havde været præst i Hjardemåli Han herred - deraf slægtsnavnet. PeterSeverins bror, Peter Thorum Hjardemaal, blevforvalter på Kjølbygård nord for <strong>Thisted</strong>, ogPeter Severin fulgte ham i valget af en administrativstilling i tidens godssystem. I 1787 varhan forpagter og forvalter på Vestervig Kloster,så det var Hjardemaal studehandlerne fra Slesvigmåtte handle med, når de ankom til Vestervigpå deres opkøbsture. På den tid havde hannevøen Nicolai Hjardemaal som skriverdrenghos sig på Vestervig Kloster - han emigreredesenere til De vestindiske Øer, hvor han blev enkendt plantageejer og købmand. Hans Christiande Moldrup, som ejede godset på den tid,havde en ret anstrengt økonomi, så i 1788 solgtehan den store ladegård Bubbel til Hjardemaal.Samtidig giftede Peter Severin Hjardemaalsig godt - hans kone Christine Brorsonvar datter af sognepræst Ole Adolph Brorson iHillerslev. I denne sammenhæng er det ikkeuden betydning, at den unge fru Hjardemaalsmor, Mette Marie Winding, var datter af Magdalenede Moldrup, hvis far igen var PederNielsen Moldrup til Vestervig Kloster. Kortsagt, Peter Severin Hjardemaals svigermor varkusine til Vestervig Klosters ejer.17
- Page 1 and 2: SYDTHY ÅRBOG2008
- Page 3 and 4: SYDTHY ÅRBOG2008Udgivet afEGNSHIST
- Page 5 and 6: ForordMed denne Årbog 2008 forelig
- Page 7 and 8: Allerede samme år begyndte Sejerse
- Page 9 and 10: Den første mejetærsker fra 1960St
- Page 11 and 12: sokker osv. Og der blev købt ri! d
- Page 13 and 14: Stinne og Erik Vendelboe, foto fra
- Page 15: Fra 1860erne og 70erne begyndte Bre
- Page 19 and 20: Poul Stokholm Breinholt (1825-97) v
- Page 21 and 22: Slægterne Breinholt og Stokholm h
- Page 23 and 24: Christen Breinholt på Mors. O g n
- Page 25 and 26: Byhøje i ældre jernalderTåbel I
- Page 27 and 28: Figur 2. Ornamenteret ildsted fra h
- Page 29 and 30: af de korte huse har været mere om
- Page 31 and 32: Som det ses, er der mange spørgsm
- Page 33 and 34: ste tid som ægtepar. Mors beretnin
- Page 35 and 36: vilkår dog uden ret til at praktis
- Page 37 and 38: tidelighed på sygehuset, hvor min
- Page 39 and 40: Dommer Fugls efterfølger blev domm
- Page 41 and 42: Amts Tidende i forbindelse med fars
- Page 43 and 44: de far måttet søge sin afsked som
- Page 45 and 46: Charles NielsenL_ __ _Slægt efter
- Page 47 and 48: Før der elektriske lyshav blev slu
- Page 49 and 50: Danmarks første NationalparkAf Ib
- Page 51 and 52: et blev, at 6 områder i Danmark bl
- Page 53 and 54: udvikling vil understøttes igennem
- Page 55 and 56: Bestyrelsen kan herudover skaffe pe
- Page 57 and 58: Nogle oplevelser som hotelværtGenn
- Page 59 and 60: Ved en mindesammenkomst klagede nog
- Page 61 and 62: mand på bare 23 år op, nemlig Mic
- Page 63 and 64: set ind gennem et lille vindue i ga
- Page 65 and 66: Doveroddeminder 3. delAle- og mus/i
- Page 67 and 68:
"snakkede"! Der var også Otto Jeps
- Page 69 and 70:
Aksel fortæller en lille anekdote:
- Page 71 and 72:
og boede i Tissinghuse. Han blev se
- Page 73 and 74:
En kommis beretter fra VestervigAf
- Page 75 and 76:
Iagttagelser afVestervig og omegnEr
- Page 77 and 78:
på Højriis Slot. Dagbogen viser o
- Page 79 and 80:
Erindringer fra Y d byAf Nancy Stat
- Page 81 and 82:
levere den tilbage, for jeg var jo
- Page 83 and 84:
H ans Bakgaard havde været ude i d
- Page 85 and 86:
Aase og mig en morgen på vej tiL s
- Page 87 and 88:
omkring 11-års alderen, da mit liv
- Page 89 and 90:
mularorer. Ud rødningen gik ud gen
- Page 91 and 92:
Papa et par Sko. Vi havde saa fremm
- Page 93 and 94:
gum. Jeg er ved at prøve at skrive
- Page 95 and 96:
31. JanuarI dag skinner Solen igen,
- Page 97 and 98:
23. FebruarI dag skal jeg love for
- Page 99 and 100:
husmand, er "kommet i uLykke': og f
- Page 101 and 102:
tilskuernes forfædre. I den forbin
- Page 103 and 104:
103
- Page 105 and 106:
forespurgt, hvorvidt man ville påt
- Page 107 and 108:
Fra årets særudstilling med Jens
- Page 109 and 110:
Såvel beretning som regnskab blev
- Page 111 and 112:
Sydthy bøgerBibliografisk Liste ud
- Page 113 and 114:
Indholdsfortegnelse for Arbøgerne1
- Page 115 and 116:
Forfatter l Referent Årg. Emne Sid
- Page 117 and 118:
Forfatter/Referent Årg. Emne SideI
- Page 119 and 120:
Forfatter/Referent Årg. Emne SideL
- Page 121 and 122:
Forfatter /Referent Årg. Emne Side
- Page 123 and 124:
Forfatter/ ReferentNielsen Charles,
- Page 125 and 126:
Forfatter/Referent Årg. Emne SideP
- Page 127 and 128:
Forfatter/Referent Årg. Emne SideV
- Page 129 and 130:
Emne Årg. Forfatter/Referent SideD
- Page 131 and 132:
Emne Årg. Forfatter/Referent SideF
- Page 133 and 134:
Emne Årg. Forfatter/Referent SideJ
- Page 135 and 136:
Emne Årg. Forfatter/Referent SideM
- Page 137 and 138:
Emne Årg. Forfatter/Referen t Side
- Page 139 and 140:
Emne Årg. Forfatter/Referent SideT
- Page 141 and 142:
Dagbogfra Lyngby under krigen (3)Af
- Page 143 and 144:
Fru Mølgaards mor døde i går i e
- Page 145 and 146:
kan beholde næsten ubeskåret, da
- Page 147 and 148:
Far var til kommunerevision i aften
- Page 149 and 150:
i dag inspicerede han stillingerne
- Page 151 and 152:
nederlag, går jeg med livslyst for
- Page 153 and 154:
Brugsforeningsbestyrelsen skal nu s
- Page 155 and 156:
som sygdommen ytrede sig. Verner La
- Page 157 and 158:
Mandag, den 1313 1944.Jeg er søvni
- Page 159 and 160:
Tirsdag, den 11/4 1944.Russerne har