Missionshotellets historie 1992- 2007Af Aage Ringgaard, HurupForordJohannes Klausen skriver i sir forord til sin bogom Missionshorellers historie, ar der ikke er erjubilæumsskrift eller en bog, der kan havealmindelig interesse, men mere en bog for folk,der har en eller anden tilknytning til hoteller,f.eks. tidligere bestyrelsesmedlemmer. Der harnu været noget bredere interesse for horellershistorie, og efter nogen røven har jeg påtagetmig opgaven at skrive fortsættelsen. JohannesKlausens bog strækker sig fra 1918 til 1992, ogdenne artikel fonsætter så frem til anpartsselskabetsophævelse i slutningen af 2007.De senere års udvikling for horeller byder påså mange begivenheder, at de fortjener at blivefonalt for en bredere kreds. Ingen med kendskabtil formuleringen af servitutten kunneforesrille sig, at den kunne ophæves. Næppenogen anpartshaver havde forventet at få deresanpartsbevis tilbagebetalt - og endog til enkurs over 1000! Hvem havde så stor entusiasmeog kærlighed til hoteller, ar de, da fremtidenendnu var uvis for hoteller, ville bruge alderes tid gennem flere måneder på at bringedet forfaldne hotel på fode igen? Hvem villepåtage sig forpagtningen med en sådan spiritusservitutefter den hidtidige forpagters alt fortidlige død? Hvordan turde en ung mand på 25år købe et hotel til næsten tre millioner i en lilleby som Hurup?Den lykkelige udgang på disse spørgsmål ogovervejelser kan næsten kun betegnes som ethelt lille eventyr. Det var, hvad en anpartshaverogså kaldte det, da to anpartshavere fulgtes adhjem efter en generalforsamling, hvor det oplystes,at hotellet næsren var solgt.Hvordan det kunne gå til, fortælles der nærmereom på de følgende sider. Johannes Klausensbog er skrevet næsten som en dagbog udfra bestyrelsesprotokollen, men denne beretningvil koncentrere sig om nogle af de skelsættendebegivenheder fra 1993 til 2007.For hjælp til at udarbejde artiklen skylder jegen stor rak til Ragnhild og Kai Stephansen, AnneGrethe og Børge Olesen, samt Mary Hyldahlfor bidrag til artiklen.Hurup i april 2008 - Aage RinggaardSalget af parkeringspladsenDe første år efter 1993 var ret begivenhedsløse.Et af bestyrelsesmedlemmerne Per Korsgaardforsøgte ved henvendelse til nogle sagførere ogpolitikere, om spiritusservitutten kunne ophæves,men forgæves.I 1996 fik anpartsselskabet en henvendelsefra Hurup Boligselskab, om man ville sælge endel af parkeringspladsen nord for hotellet. Arealetskulle anvendes til at opføre 20 boliger,hvoraf de 12 boliger skulle indgå i et boligfællesskabog de 8 som almindelige ældreboliger.Kommunalbestyrelsen godkendte senere planerneog anførte blandt andet, at det passedefint med et ideoplæg til forskønnelse af Jernbanegadeområdet.Handelen blev gennemført den 4. juli 1997til overragelse l. september samme år. Arealetvar på ca. 2300 m 2 , og købssummen blev aftalttil 600.000 kr. Det gav en kærkommen økonomiskindsprøjtning til anpartsselskaber, somderefter gik i gang med at planlægge tiltrængterenovennger.Beløbet blev først udbetalt i 1998, og herefterblev først salen renoveret for ca. 30.000 kr.Vinduerne i facaden blev fornyet, hvad derkostede ca. 180.000 kr. 5 værelser blev istandsatfor ca. 150.000 kr. Senere blev der også lagtasfalt på den resterende del af parkeringspladsen,hvad der beløb sig til ca. 65.000 kr.Disse forbedringer var stærkt tiltrængte, oguden denne økonomiske hjælp havde det setlidt sort ud for hoteller. Men bestyrelsen disponeredefornuftigt med de mange penge og fikhævet standarden i og omkring hotellet.56
Nogle oplevelser som hotelværtGennem Mary og Kjeld Hyldahls mange år påhotellet kan det ikke undgås, at de har oplevetlidt af hvert. Missionshotellet gik selvfølgeligheller ikke fri af hotelbedragere.En dag ringede politiet og bad værten om atringe til dem, hvis en bestemt mand henvendtesig. Betjenten gav også en beskrivelse af mandenog fortalte, at han ofte henvendte sig på enbestemt måde. Kort efter dukkede en mand opi receptionen. H an ville gerne leje et værelse ogbad samtidig, om han måtte fa et stykke vat,for han havde stomi. Det var netop, hvadbetjenten havde fortalt, så værtsparret var advaret.De installerede ham på et værelse og ringedetil politiet, der så tog sig af hotel bedrageren.Han havde flere bedragerier på samvittighedenfra hele landet.En aften kom en nydelig mand ind på hotellet.Man havde travlt med mange spisendegæster den aften. Han forlangte et udsøgt måltid,der skulle serveres på værelset og var desudenret krævende og bad om ekstra service heleaftenen. Det hele skulle selvfølgelig skrives påregning. Næste morgen skulle han jo kommened til morgenmaden som andre gæster, mendet gjorde han ikke. Værtsparret ventede ogventede, men han dukkede ikke op. Hen modmiddag anede man uråd, og Kjeld satte sig ireceptionen med noget regnskab, men hankom ikke ned. Det viste sig, at han var kravletned af brandtrappen på gavlen og derved undsluppetværtens opmærksomhed. Senere sammedag kom Mary ved en tilfældighed til at ståi kø bag manden hos købmanden. Hun skyndtesig at fa ringet til Kjeld, der igen fik fat ilandbetjent Olesen, og sammen satte de eftermanden ned ad gaden. Olesen fik slået en klo iham og sat ham fast. Få dage senere fandt enældre dame nogle penge, der var smidt ind ihendes have i en plasticpose. De blev også sporettil denne hotelbedrager.Også mærkelige skæbner blev værtsparretvidner til. En dag henvendte en nydelig dameuden bagage sig og bad om et værelse. Det fikhun. Hun blev en hel uge og gik hver dag enlang tur i omegnen. Det var i høstens tid, ognår der var udrykning til en høstbrand, komhun oprevet hjem på hotellet og skældte ud ogsagde, at brandbilerne forfulgte hende. Da denførste uge var gået, bad hun om værelset en ugemere. Det var i orden, hvis hun ville afregne forhver uge. Det gjorde hun. Da tre måneder vargået, ankom en fragtmand med fire - fem storekufferter adresseret til hende. Værten henvendtesig på værelset med besked om hendesbagage, der stod nede i receptionen. Alleredesamme dag rejste hun- uden kufferter. De blevheller ikke hentet senere, så efter nogen tid blevde anbragt i et pulterrum øverst oppe. Da dehavde stået der i flere år, åbnede værtsparretkufferterne, men der var kun almindelig rejsebagagei dem. Den bagage (eller fortid) havdehun åbenbart et anstrengt forhold til.Kjeld Hyldahls dødMary og Kjeld Hyldahl nød stor respekt somværtspar på Missionshotellet. Det gjaldt ikkemindst deres gode mad, men også den måde,som værtsparret optrådte på ved fester. Hotelletsgode image skyldtes ikke mindst den fastetradition, at kom man ind i foyeren, stod værtender velklædt og smilende og bød gæsternevelkommen.Men konkurrencen var hård, og den manglendespiritusbevilling gjorde sit til, at indtægterneikke stod mål med deres store abejdsindsats.Udviklingen gjorde, at kun fa holdt fest påselve hotellet, når der ikke kunne serveres vintil maden. Festerne blev derfor holdt rundt omi forsamlingshuse, hvor folk selv kom medvinen. Det øgede bestemt ikke omsætningen,men gjorde arbejdet en hel del besværligere,når maden i flere omgange skulle transporteresfra køkkenet i Hurup til fesrstedet.På et tidspunkt overvejede man bestyrelsenog værtsparret imellem at trodse spiritusforbudetog servere alligevel. Det store flertal påegnen kunne kun se det urimelige i spiritusforbudetog ville ikke finde på at protestere. Mendet var at give de fa virkelige modstandere allekort på hånden. Værtsparret ville blive beskyldtfor at servere ulovligt, og det ville man ikkebære, så det blev opgivet.Værtsparret blev derfor nødt til at arbejdevidere uden at kunne servere vin til maden.57
- Page 1 and 2:
SYDTHY ÅRBOG2008
- Page 3 and 4:
SYDTHY ÅRBOG2008Udgivet afEGNSHIST
- Page 5 and 6: ForordMed denne Årbog 2008 forelig
- Page 7 and 8: Allerede samme år begyndte Sejerse
- Page 9 and 10: Den første mejetærsker fra 1960St
- Page 11 and 12: sokker osv. Og der blev købt ri! d
- Page 13 and 14: Stinne og Erik Vendelboe, foto fra
- Page 15 and 16: Fra 1860erne og 70erne begyndte Bre
- Page 17 and 18: Ofte gengivet motiv fra vestjysk st
- Page 19 and 20: Poul Stokholm Breinholt (1825-97) v
- Page 21 and 22: Slægterne Breinholt og Stokholm h
- Page 23 and 24: Christen Breinholt på Mors. O g n
- Page 25 and 26: Byhøje i ældre jernalderTåbel I
- Page 27 and 28: Figur 2. Ornamenteret ildsted fra h
- Page 29 and 30: af de korte huse har været mere om
- Page 31 and 32: Som det ses, er der mange spørgsm
- Page 33 and 34: ste tid som ægtepar. Mors beretnin
- Page 35 and 36: vilkår dog uden ret til at praktis
- Page 37 and 38: tidelighed på sygehuset, hvor min
- Page 39 and 40: Dommer Fugls efterfølger blev domm
- Page 41 and 42: Amts Tidende i forbindelse med fars
- Page 43 and 44: de far måttet søge sin afsked som
- Page 45 and 46: Charles NielsenL_ __ _Slægt efter
- Page 47 and 48: Før der elektriske lyshav blev slu
- Page 49 and 50: Danmarks første NationalparkAf Ib
- Page 51 and 52: et blev, at 6 områder i Danmark bl
- Page 53 and 54: udvikling vil understøttes igennem
- Page 55: Bestyrelsen kan herudover skaffe pe
- Page 59 and 60: Ved en mindesammenkomst klagede nog
- Page 61 and 62: mand på bare 23 år op, nemlig Mic
- Page 63 and 64: set ind gennem et lille vindue i ga
- Page 65 and 66: Doveroddeminder 3. delAle- og mus/i
- Page 67 and 68: "snakkede"! Der var også Otto Jeps
- Page 69 and 70: Aksel fortæller en lille anekdote:
- Page 71 and 72: og boede i Tissinghuse. Han blev se
- Page 73 and 74: En kommis beretter fra VestervigAf
- Page 75 and 76: Iagttagelser afVestervig og omegnEr
- Page 77 and 78: på Højriis Slot. Dagbogen viser o
- Page 79 and 80: Erindringer fra Y d byAf Nancy Stat
- Page 81 and 82: levere den tilbage, for jeg var jo
- Page 83 and 84: H ans Bakgaard havde været ude i d
- Page 85 and 86: Aase og mig en morgen på vej tiL s
- Page 87 and 88: omkring 11-års alderen, da mit liv
- Page 89 and 90: mularorer. Ud rødningen gik ud gen
- Page 91 and 92: Papa et par Sko. Vi havde saa fremm
- Page 93 and 94: gum. Jeg er ved at prøve at skrive
- Page 95 and 96: 31. JanuarI dag skinner Solen igen,
- Page 97 and 98: 23. FebruarI dag skal jeg love for
- Page 99 and 100: husmand, er "kommet i uLykke': og f
- Page 101 and 102: tilskuernes forfædre. I den forbin
- Page 103 and 104: 103
- Page 105 and 106: forespurgt, hvorvidt man ville påt
- Page 107 and 108:
Fra årets særudstilling med Jens
- Page 109 and 110:
Såvel beretning som regnskab blev
- Page 111 and 112:
Sydthy bøgerBibliografisk Liste ud
- Page 113 and 114:
Indholdsfortegnelse for Arbøgerne1
- Page 115 and 116:
Forfatter l Referent Årg. Emne Sid
- Page 117 and 118:
Forfatter/Referent Årg. Emne SideI
- Page 119 and 120:
Forfatter/Referent Årg. Emne SideL
- Page 121 and 122:
Forfatter /Referent Årg. Emne Side
- Page 123 and 124:
Forfatter/ ReferentNielsen Charles,
- Page 125 and 126:
Forfatter/Referent Årg. Emne SideP
- Page 127 and 128:
Forfatter/Referent Årg. Emne SideV
- Page 129 and 130:
Emne Årg. Forfatter/Referent SideD
- Page 131 and 132:
Emne Årg. Forfatter/Referent SideF
- Page 133 and 134:
Emne Årg. Forfatter/Referent SideJ
- Page 135 and 136:
Emne Årg. Forfatter/Referent SideM
- Page 137 and 138:
Emne Årg. Forfatter/Referen t Side
- Page 139 and 140:
Emne Årg. Forfatter/Referent SideT
- Page 141 and 142:
Dagbogfra Lyngby under krigen (3)Af
- Page 143 and 144:
Fru Mølgaards mor døde i går i e
- Page 145 and 146:
kan beholde næsten ubeskåret, da
- Page 147 and 148:
Far var til kommunerevision i aften
- Page 149 and 150:
i dag inspicerede han stillingerne
- Page 151 and 152:
nederlag, går jeg med livslyst for
- Page 153 and 154:
Brugsforeningsbestyrelsen skal nu s
- Page 155 and 156:
som sygdommen ytrede sig. Verner La
- Page 157 and 158:
Mandag, den 1313 1944.Jeg er søvni
- Page 159 and 160:
Tirsdag, den 11/4 1944.Russerne har