og følte sig integreret i det omgivende samfund,har jeg ingen fornemmelse af.Tidens ugunst eller dårlige økonomiske forholdbevirkede, at projektørerne sendte deresskarpe stråler ned over manegen for sidste gangi 1958 - en epoke var forbi:"Om lidt bliver her stille, om lidt er det forbi -fik du set det du ville, fik du hørt din melodi ... "- fra Kim Larsens smukke melodi om cirkusprinsessen.Da det sluttede blev der holdt en auktionover noget af indboet, og det var noget der passedemin far. Han drog af sted og hjembragteet meget flot fad, som jeg dagligt glædes over,samt en tekande, sukkerkop og flødekande.Min mor fandt at det var det mest unyttige,hun havde kendt, for når far engang imellemefter aftensmaden gerne ville have en kop "Singalwattathe", mente min mor nu nok at hunkunne klare det uden hele udstyret.Havde hun anet, at hendes elskede barnebarn,Annette, der er bosat i USA, i dag er ibesiddelse af tekande, sukkerkop og flødekandeog som tedrikker bruger det meget, villehendes sind have været anderledes venligtstemt.Sdr. YdbyJa, så kom vi til at bo i "æ bette skomagershus", take i t o r leave i t. Jeg kom aldrig til at faldetil der. Huset havde vist fra begyndelsenværet en 4-længet gård, men der var kun tolænger tilbage da mine forældre købte huset.Den ene blev ret hurtigt revet ned, så der kunvar stuehuset tilbage. Hvad der ellers er sketderomkring er ikke til at vide, men min morfandt en kanonkugle i bunden af haven, så heltfredeligt har der måske ikke altid været.I den ene ende af huset boede gartner HansHenrik Hansen, vi kaldte ham aldrig andet end"æ gartner". Han var vist flyttet derud i "æ betteskomagers" tid, da han mistede huset vedstationen. Han betalte kr. 15,- om måneden ihusleje. Fra yderdøren og ind til hans seng varder kun en smal gang, resten var fyldt op medalskens skidt og ragelse, og døren kunne ikkelukkes, så i al slags vejr sov han for åbne døre.Han blev tit inviteret ind til os for at spiseaftensmad, da vi syntes han trængte til nogetvarme og et godt måltid mad. Han sad medhænderne bag nakken og sagde ikke en lyd.Hvis vi sagde noget til ham, svarede han medenstavelsesord, men han så ganske fornøjet ud.Da vi fik TV var han meget begejstret for atsidde og se på det. Han var en kendt person iYdby, lidt en sær snegl, men der var heldigvisogså plads til det lidt originale på det tidspunkt.Det fortælles, at da han blev syg og kom påsygehuset og blev vasket, så døde han. Fjernefamiliemedlemmer, som han vist knapt vidsteat han havde, var hurtigt ude og se om der varnoget de kunne arve, men gik vist skuffede derfra.De gamle æblekasser indeholdt ikke nogetaf værdi.- herfra min verden gårGår man ind på internettet og søger på navnetStauersbøl, viser det sig at der findes rigtigmange med navnet som mellemnavn og mangemed det som efternavn. Ja, hvis vi satte hinandenstævne kunne vi nok fylde Huruphallenog mere end det.Min mor Karoline, var datter af Maren ogLaust Stauersbøl Laustsen og voksede op i enstørre børneflok i Gettrup. De sidste år levedemine morforældre i Ydby, hvor de boede i detlille hus der ligger overfor det, der var elektricitetsværket.Min far, Peter Viggo Madsen, var født ogopvokset i Ydby. Hans far hed Hans Madsen,de boede, så vidt jeg erindrer at have Bet fortalt,i det hus Hans Bakgaard senere flyttedeind i derude i Trynby. Min farmor hed MetteMarie, hun døde i 1941, det år jeg blev født.Min farfar boede i mine første leveår på Degamles Hjem i Hurup og besøgte os ofte omsøndagen.I 1941 var det en rigtig grim isvinter. Den25. november måtte min bror Vagn hente jordemoderfru Gammelgård, for jeg havde meldtmin ankomst. Jeg var på ingen måder et ønskebarn,da min søskende var 19, 15 og 11 årgamle.I det foregående har jeg nævnt nogle af deting jeg husker, men er meget bevidst stoppet86
omkring 11-års alderen, da mit liv på det tidspunktændrede sig noget, efter at jeg begyndteskolegangen i Hvidbjerg.Mit voksenliv har været spændende ogomskiftende med mange muligheder som jeghar været parat til at gribe. Især de godt 25 årjeg nåede at være socialrådgiver, var for miggode år. Jeg følte og føler virkelig, at jeg varhavnet på den rette hylde.De sidste otte år af mit arbejdsliv var jegfamilieplejekonsulent, og kørte på hele Sjælland,Fyn og også lidt i Jylland, for at skaffeplejefamilier eller opholdssteder til børn, derikke længere kunne bo i deres hjem.I 2003 gik jeg på efterløn, det samme gjordemin mand, og vi flyttede fra Charlottenlund tilen lejlighed i Virum. Samtidig byggede vi etdejligt sommerhus, og i hele sommerhalvåretbor vi i det i nærheden af Hundested.Jeg har to børn, Frank fra 1962 og Annettefra 1972. De har også begge Stauersbøl navnetsom mellemnavn.Min nuværende mand har også to børn, så vier en stor sammenbragt familie med ni børnebørn.- at forstå livet baglæns"Det er ganske sandt, hvad Philosophien siger,at Livet maa forstaaes baglæns. Men derudoverglemmer man den anden Sætning, at det maaleves forlænds", skrevet af filosoffen SørenKierkegaard.Både de gode og de dårlige oplevelser, og isærde mange rollemodeller som har haft storbetydning for mig gennem min opvækst, harformet mig til det menneske jeg er. Der harværet megen medgang undervejs, men ogsåmodgang, men det er jo det der gør, at mankan mærke lykken. Det er livets vilkår.Som 18-årig flyttede jeg hjemmefra og forloddermed Thy, men det har altid glædet mig atvende tilbage på besøg. At se hvor pænt de forskelligehuse er restaureret og nye er kommettil. Ja, det er næsten kun kirken der ligner sigselv, men på kirkegården kan jeg jo også gå ogse på gravene og mindes de personer, jeg harkendt gennem min opvækst.87
- Page 1 and 2:
SYDTHY ÅRBOG2008
- Page 3 and 4:
SYDTHY ÅRBOG2008Udgivet afEGNSHIST
- Page 5 and 6:
ForordMed denne Årbog 2008 forelig
- Page 7 and 8:
Allerede samme år begyndte Sejerse
- Page 9 and 10:
Den første mejetærsker fra 1960St
- Page 11 and 12:
sokker osv. Og der blev købt ri! d
- Page 13 and 14:
Stinne og Erik Vendelboe, foto fra
- Page 15 and 16:
Fra 1860erne og 70erne begyndte Bre
- Page 17 and 18:
Ofte gengivet motiv fra vestjysk st
- Page 19 and 20:
Poul Stokholm Breinholt (1825-97) v
- Page 21 and 22:
Slægterne Breinholt og Stokholm h
- Page 23 and 24:
Christen Breinholt på Mors. O g n
- Page 25 and 26:
Byhøje i ældre jernalderTåbel I
- Page 27 and 28:
Figur 2. Ornamenteret ildsted fra h
- Page 29 and 30:
af de korte huse har været mere om
- Page 31 and 32:
Som det ses, er der mange spørgsm
- Page 33 and 34:
ste tid som ægtepar. Mors beretnin
- Page 35 and 36: vilkår dog uden ret til at praktis
- Page 37 and 38: tidelighed på sygehuset, hvor min
- Page 39 and 40: Dommer Fugls efterfølger blev domm
- Page 41 and 42: Amts Tidende i forbindelse med fars
- Page 43 and 44: de far måttet søge sin afsked som
- Page 45 and 46: Charles NielsenL_ __ _Slægt efter
- Page 47 and 48: Før der elektriske lyshav blev slu
- Page 49 and 50: Danmarks første NationalparkAf Ib
- Page 51 and 52: et blev, at 6 områder i Danmark bl
- Page 53 and 54: udvikling vil understøttes igennem
- Page 55 and 56: Bestyrelsen kan herudover skaffe pe
- Page 57 and 58: Nogle oplevelser som hotelværtGenn
- Page 59 and 60: Ved en mindesammenkomst klagede nog
- Page 61 and 62: mand på bare 23 år op, nemlig Mic
- Page 63 and 64: set ind gennem et lille vindue i ga
- Page 65 and 66: Doveroddeminder 3. delAle- og mus/i
- Page 67 and 68: "snakkede"! Der var også Otto Jeps
- Page 69 and 70: Aksel fortæller en lille anekdote:
- Page 71 and 72: og boede i Tissinghuse. Han blev se
- Page 73 and 74: En kommis beretter fra VestervigAf
- Page 75 and 76: Iagttagelser afVestervig og omegnEr
- Page 77 and 78: på Højriis Slot. Dagbogen viser o
- Page 79 and 80: Erindringer fra Y d byAf Nancy Stat
- Page 81 and 82: levere den tilbage, for jeg var jo
- Page 83 and 84: H ans Bakgaard havde været ude i d
- Page 85: Aase og mig en morgen på vej tiL s
- Page 89 and 90: mularorer. Ud rødningen gik ud gen
- Page 91 and 92: Papa et par Sko. Vi havde saa fremm
- Page 93 and 94: gum. Jeg er ved at prøve at skrive
- Page 95 and 96: 31. JanuarI dag skinner Solen igen,
- Page 97 and 98: 23. FebruarI dag skal jeg love for
- Page 99 and 100: husmand, er "kommet i uLykke': og f
- Page 101 and 102: tilskuernes forfædre. I den forbin
- Page 103 and 104: 103
- Page 105 and 106: forespurgt, hvorvidt man ville påt
- Page 107 and 108: Fra årets særudstilling med Jens
- Page 109 and 110: Såvel beretning som regnskab blev
- Page 111 and 112: Sydthy bøgerBibliografisk Liste ud
- Page 113 and 114: Indholdsfortegnelse for Arbøgerne1
- Page 115 and 116: Forfatter l Referent Årg. Emne Sid
- Page 117 and 118: Forfatter/Referent Årg. Emne SideI
- Page 119 and 120: Forfatter/Referent Årg. Emne SideL
- Page 121 and 122: Forfatter /Referent Årg. Emne Side
- Page 123 and 124: Forfatter/ ReferentNielsen Charles,
- Page 125 and 126: Forfatter/Referent Årg. Emne SideP
- Page 127 and 128: Forfatter/Referent Årg. Emne SideV
- Page 129 and 130: Emne Årg. Forfatter/Referent SideD
- Page 131 and 132: Emne Årg. Forfatter/Referent SideF
- Page 133 and 134: Emne Årg. Forfatter/Referent SideJ
- Page 135 and 136: Emne Årg. Forfatter/Referent SideM
- Page 137 and 138:
Emne Årg. Forfatter/Referen t Side
- Page 139 and 140:
Emne Årg. Forfatter/Referent SideT
- Page 141 and 142:
Dagbogfra Lyngby under krigen (3)Af
- Page 143 and 144:
Fru Mølgaards mor døde i går i e
- Page 145 and 146:
kan beholde næsten ubeskåret, da
- Page 147 and 148:
Far var til kommunerevision i aften
- Page 149 and 150:
i dag inspicerede han stillingerne
- Page 151 and 152:
nederlag, går jeg med livslyst for
- Page 153 and 154:
Brugsforeningsbestyrelsen skal nu s
- Page 155 and 156:
som sygdommen ytrede sig. Verner La
- Page 157 and 158:
Mandag, den 1313 1944.Jeg er søvni
- Page 159 and 160:
Tirsdag, den 11/4 1944.Russerne har