Kapitel IV - De Økonomiske Råd

lavere beskatning, giver anledning til så store afledte skatteindtægterog sparede udgifter, at det mere end opvejer detoprindelige provenutab som følge af lavere pensionsskat.Dette argument bygger altså på, at pensionsbeskatningenbefinder sig tæt ved Lafferkurvens toppunkt. Her spillerblandt andet det indkomstafhængige folkepensionstillæg envigtig rolle, jf. ovenfor.I praksis kan deneffektive skat påpensionsafkastbåde være højereog lavere end andetafkastUhensigtsmæssigeskatteforskelleDe ovenstående beregninger viser, at den sammensattebeskatning, hvor man tager hensyn til modregning i forskelligeoverførsler i løbet af pensionisttilværelsen, i praksis ermeget forskelligartet. I nogle tilfælde, ikke mindst fortopskatteydere, kan pensionsordningerne give et kraftigtrelativt subsidium til afkastet i forhold til den marginalebeskatning af fri opsparing. For andre grupper kan deneffektive marginale beskatning omvendt blive højere endbeskatningen af afkastet fra frie midler. Det gælder især forlavtlønnede personer, der bor til leje, og især for pensionsindbetalinger,der foretages sidst i arbejdslivet. Om man iDanmark rent faktisk subsidierer pensionsopsparing i forholdtil anden opsparing, eller man gør det modsatte, er altsåmeget forskelligt fra situation til situation.Sådanne forskelle i beskatningen er i sig selv uhensigtsmæssige,fordi de giver befolkningen vidt forskellige tilskyndelsertil at anvende pensionssystemet. Samtidig gør dekomplekse regler forbundet med den usikkerhed, der er omudviklingen i de fremtidige pensionsforhold og levevilkår,det svært at overskue de effektive skattemæssige konsekvenseraf forskellig adfærd. Det vanskeliggør i sig selvmulighederne for at foretage et hensigtsmæssigt opsparingsvalg.Der vil derfor være effektivitetsgevinster forbundetmed en mere reelt ensartet beskatning af pensionsafkast.Det kan ske ved at ændre modregningsreglerne i de offentligeydelser. Ved en sådan ændring bør der tages hensyn tilbåde det offentliges behov for provenu og de fordelingsmæssigekonsekvenser. Ændrer man ved en generel skattereformde forskellige skattesatser og progressionsgrænser iden generelle indkomstbeskatning, virker det under alleomstændigheder naturligt at tilpasse modregningsreglerne idenne forbindelse.273