Kapitel IV - De Økonomiske Råd

Begrænsetsamvariationmellem ejernesindkomst ogrenteudgifterYngre har relativthøje renteudgifterSpredning iejendomsværdiskattenFor boligejere er der kun en begrænset samvariation mellemstørrelsen af nettorenteudgifterne og den disponible indkomst.Til gengæld er denne samvaration betydelig forlejerne, jf. tabel IV.11. Hvis en lejer har en indkomst, der er1 pct. højere end referencepersonen, vil hans renteudgiftervære 0,5 pct. højere. Dette kan umiddelbart virke overraskende,men det skal bemærkes, at niveauet for renteudgifterneer meget lavere for lejerne end for ejerne. For boligejerneer samvariationen mellem ejendomsværdiskatten ogindkomsten noget højere end for nettorenteudgifterne.Fra analysen ses tydeligt, at alderen har betydning forrenteudgifternes størrelse. Renteudgifterne for boligejere ersåledes lavere, jo ældre personen bliver. Samtidig er ejendomsværdiskattenstigende med alderen. En nedsættelse afskatteværdien af rentefradraget vil derfor falde tungere påunge end ældre boligejere, mens en forhøjelse af ejendomsværdiskattenvil ramme de ældre hårdere. En forhøjelse afejendomsværdiskatten vil også isoleret set belaste dem, derbor i en forstad til København, hårdere end dem, der bor iresten af landet.Den gennemsnitlige ejendomsværdiskat er 0,5 pct. af ejendomsværdien,men der er en betydelig spredning i satsensstørrelse. Det skyldes både, at skattestoppets nominalprincipindebærer, at den effektive skattesats er lavest i de områder,hvor kontantpriserne er steget mest, og at pensionister ogpersoner, der har købt en bolig før 1. juni 1998, får et nedslagi ejendomsværdiskatten.287