Kapitel IV - De Økonomiske Råd

More documents

Recommendations

Info

Boks IV.4Neutralitet i ejendomsbeskatningenEn person har 1 mio. kr. og kan vælge mellem at købe en lejlighed til 1 mio. kr.eller at placere pengene i realkreditobligationer og anvende renteindtægterne til atbetale huslejen i en lejebolig. Det antages, at obligationsrenten er 4,75 pct., skattenaf både positiv og negativ kapitalindkomst er 33 pct. og ejendomsværdiskattener 1 pct. af ejendommens værdi.Udlejeren har fastsat huslejen sådan, at han får samme afkast, uanset om han investerersine penge i en udlejningsejendom, eller om han placerer sine penge iobligationer. Vores hovedperson kan derfor leje en lejlighed for en årlig leje på47.500 kr.Hun kunne alternativt købe en lejlighed for 1 mio. kr. Hendes udgifter til boligville så være 47.500 kr. i renter til obligationslånet, hvorfra hun kunne trækkesparet skat på 15.675 kr. Hun skulle desuden betale 1 pct. i ejendomsværdiskat af1 mio. kr., hvilket vil sige 10.000 kr.Hendes årlige udgifter til ejerboligen er derfor 47.000 kr. − 15.675 kr. + 10.000kr. = 41.325 kr. Hun sparer dermed årligt 5.675 kr. ved at købe en lejlighed fremfor at leje.Hvis skattebetalingen var neutral i forhold til hendes valg mellem en lejeboligeller en ejerbolig, så skulle ejendomsværdiskatten være 1,57 pct., altså knap 0,6pct.point højere end den nuværende sats.ForventetkapitalgevinstbeskattesNedsættelse afkapitalindkomstskattenkan skabeparallelitetAfkastet svarer tilobligationsrentenEn løbende beskatning af ejendomsværdien indebærer, atden forventede kapitalgevinst beskattes i den udstrækning,at der løbende sker en vurdering af ejendomsværdien, somer grundlaget for beskatningen, jf. boks IV.5.En ejendomsværdiskat på 1 pct. indebærer, at ejerboligerbeskattes lempeligere end anden kapitalindkomst. Somalternativ til at hæve ejendomsværdiskatten kunne en paralleliteti beskatningen af afkastet af finansielle aktiver opnåsved at sænke skattesatsen for kapitalindkomst (og dermedskatteværdien af rentefradraget) til 20 pct.Begrundelsen for, at beskatningen af ejendomsværdien skalberegnes ud fra obligationsrenten, er, at det risikokorrigeredeafkast af boliger må antages at svare til obligationsren-280
ten. Hvis afkastet af udlejningsboliger var højere end obligationsrenten,ville huslejerne blive konkurreret ned ogudlejernes afkast ville dermed falde, da lejerne ville flytte tilen ejerbolig. Boligejeren opnår et afkast i form af et boligforbrugved at benytte boligen og har samtidig mulighed forat opnå en kapitalgevinst eller tab afhængigt af, hvordanboligpriserne udvikler sig. Grundlaget for beskatningen afejerboliger er boligforbruget.Udlejeren betalerskat aflejeindtægterVærdien af boligener vanskelig atfastlæggeDer eromkostninger vedat flytteEn privat udlejer betaler skat af nettolejeindtægterne somfølge af udlejning. På tilsvarende måde skal boligejerebeskattes af deres eget boligforbrug. Når eget boligforbrugbeskattes mere lempeligt end lejeres boligforbrug, tilskynderdet til overinvesteringer i ejerboliger. Hvis ikke denløbende ejendomsydelse fra ejerboliger beskattes svarendetil afkastet af finansielle aktiver, som boligejeren alternativtkan placere sin investering i, behandles ejerboliger skattemæssigtmere favorabelt end andre investeringer.Der er også fremført argumenter for, at ejerboligafkast skalbeskattes lempeligere end anden kapitalindkomst, jf. Englund(2003). Et argument er, at den ansatte værdi af boligenikke er et præcist estimat for markedsværdien, men erbaseret på en vurdering fra skattemyndighedernes side, somsamtidig er baseret på en forholdsvis begrænset information.Det er derfor et ret usikkert skøn, især i områder, hvorgrundlaget for vurderingen bygger på et begrænset antalsalg. I de tilfælde, hvor de sociale omkostninger anses for atvære større ved en overbeskatning end ved en underbeskatning,er det naturligt at anvende en metode, der reducerer ensådan risiko. Det kan gøres ved at fastlægge værdien underden vurderede markedsværdi.Der fremføres også det argument, at der er omkostningerdefineret i bred forstand ved at flytte. I tilfælde af stærktstigende ejendomspriser vil det indebære en øget skattebyrde,når ejendomsværdiskatten følger den aktuelle ejendomsvurdering.Husejeren vil da ønske at tilpasse sit boligforbrug.For andet forbrug er det ofte forholdsvis nemt at281
Page 6 and 7: Boks IV.1Beregning af formueafkast
Page 8 and 9: … kildebeskatningbeskatterinveste
Page 10 and 11: … men behandlersamtidig forskelli
Page 12 and 13: Boks IV.2Effektiv real beskatning a
Page 14 and 15: Tabel IV.4Virkninger af en sænknin
Page 16 and 17: Kapitalbeskatningdiskriminerer -lig
Page 18 and 19: Forskelligprogression kanmindskefor
Page 20 and 21: hvor der tages hensyn til, at pensi
Page 22 and 23: Boks IV.3Beregning af den sammensat
Page 24 and 25: Lejere beskatteshårdere end ejereH
Page 26 and 27: Tabel IV.6Dekomponering af marginal
Page 28 and 29: Tabel IV.7Sammensat marginal afkast
Page 30 and 31: indbetalingen, hvilket reducerer de
Page 32 and 33: educere den offentlige opsparing, e
Page 34 and 35: Beskatning af formue og arvFordele
Page 36 and 37: Tabel IV.9Provenu af skat på ejend
Page 38 and 39: for 2001 indebar isoleret set en ne
Page 42 and 43: Boks IV.5Neutral ejendomsværdiskat
Page 44: tilpasse sammensætningen af forbru
Page 49 and 50: Høje indkomsterskal betale mereved
Page 51 and 52: Tabel IV.12 Ændring i ejendomsvær
Page 53 and 54: Figur IV.32000=100180Real kontantpr
Page 55 and 56: Boks IV.6Skitse til beskatning af k
Page 57 and 58: Boks IV.7Den svenske boligbeskatnin
Page 59 and 60: Analyse af 40-45-årigeKontantværd
Page 61 and 62: Tabel IV.13 Socioøkonomiske variab
Page 63 and 64: Selskabsskattenforvriderinvestering
Page 65 and 66: Kapital er næppefuldt mobilSkat p
Page 67 and 68: selskabsskattesatsen er nul eller m
Page 69 and 70: Adskilt beskatningaf normalt ogover
Page 71 and 72: Boks IV.9Effektiv gennemsnitlig og
Page 73 and 74: Fjernerforskelsbehandlingi virksomh
Page 75 and 76: forøger arbejdernes produktivitet
Page 77 and 78: Også andre danskenaturresurserindt
Page 79 and 80: Kompensationensbetydning voksermed
Page 81 and 82: Fonde har enbetydeligegenkapitalEge
Page 83 and 84: Tabel IV.19 Fradrag i den skattepli
Page 85 and 86: anvendes til uddelinger og hensætt
Page 87 and 88: LitteraturAbildgren, K. (2005): Int
Page 89 and 90: Skatteministeriet (2001): Rapport f

Kapitel IV - De Økonomiske Råd

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?