08.12.2016 Views

Denmark Yearbook - 2002

Denmark Yearbook - 2002

Denmark Yearbook - 2002

SHOW MORE
SHOW LESS

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

Arbejdsmarked<br />

1. Det danske arbejdsmarked<br />

Arbejdsmarked<br />

Figur 1<br />

Erhvervsfrekvens for<br />

16-66-årige 1981-2001<br />

Procent<br />

100<br />

90<br />

80<br />

70<br />

60<br />

80 85 90 95 00<br />

Mænd<br />

I alt<br />

Kvinder<br />

Flere kvinder på arbejdsmarkedet<br />

Arbejdsmarkedsstatistikken bygger på de grundbegreber, der er vedtaget af den internationale<br />

arbejdsorganisation ILO. Befolkningen opdeles i tre grupper: Beskæftigede<br />

og ledige (der tilsammen udgør arbejdsstyrken) og personer uden for arbejdsstyrken.<br />

Ser man på udviklingen i tilknytningen til arbejdsmarkedet fra 1981 1<br />

og frem til 2001, er der markante forskelle for mænd og kvinder. Den normalt erhvervsaktive<br />

del af befolkningen (de 16-66-årige) er steget med 8,4 pct. for mænd<br />

og med 7,1 pct. for kvinder. Selve arbejdsstyrken er derimod steget med hhv. 1,6<br />

pct. for mænd og med 12,1 pct. for kvinder i samme periode. Der er således først<br />

og fremmest sket en stigning i den kvindelige del af arbejdsstyrken.<br />

Stor stigning i kvindernes erhvervsfrekvens i 80’erne<br />

Kvindernes erhvervsfrekvens steg markant i 80'erne, mens mændenes erhvervsfrekvens<br />

faldt. I 90'erne var såvel mændenes som kvindernes erhvervsfrekvens faldende<br />

i det meste af perioden. Faldet i kvindernes erhvervsfrekvens stoppede dog i<br />

1997, og den har siden været svagt stigende. Erhvervsfrekvensen er den andel,<br />

som arbejdsstyrken udgør af den samlede befolkning.<br />

2. Befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet<br />

Livsforløbet – fra barn til pensionist<br />

Den enkeltes tilknytning til arbejdsmarkedet følger typisk et livsløb, der for de<br />

fleste begynder med, at man efter endt uddannelse søger arbejde, får det første job<br />

og slutter med at blive pensioneret. Herimellem er der mulighed for mange mellemstationer<br />

og kombinationer. Man kan være uddannelsessøgende, beskæftiget<br />

eller ledig. Man kan studere eller være pensionist og samtidig have et bijob. Man<br />

kan være midlertidigt uden for arbejdsstyrken, man kan være førtidspensioneret<br />

eller være gået på efterløn.<br />

Arbejdsmarkedets to dimensioner<br />

Befolkningspyramiden på næste side illustrerer de forskellige aldersgruppers primære<br />

tilknytning til arbejdsmarkedet fordelt på 5-års aldersklasse for hhv. mænd<br />

og kvinder og viser derved arbejdsmarkedets to dimensioner. Figuren viser tilknytningen<br />

ud fra et livsløb fra barn til pensionist samt tilknytningen til arbejdsmarkedet<br />

på hvert enkelt alderstrin.<br />

Flest mænd på arbejdsmarkedet - og i længere tid<br />

Der er nogle karakteristiske forskelle mellem mænds og kvinders tilknytning til<br />

arbejdsmarkedet. Der er flere beskæftigede mænd end kvinder, og en del mænd i<br />

aldersgruppen 65-84 år fortsætter desuden med at være erhvervsaktive - det er der<br />

meget få kvinder, der gør.<br />

1 1981 er det første år for den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik.<br />

Statistisk Årbog <strong>2002</strong> Arbejdsmarked 127

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!