Denmark Yearbook - 2002

Byggeri og boligforhold
1. Danskernes boligforhold
Byggeri og boligforhold
Halvdelen af befolkningen bor i parcelhuse
98 pct. af Danmarks befolkning på i alt 5.368.000 personer bor pr. 1. januar 2002
i egentlige boliger, d.v.s. boliger beregnet til helårsbeboelse 1 . Omkring halvdelen
af befolkningen bor i parcel- og stuehuse, mens knap en trediedel bor i etageboliger.
Der er ca. 2,5 mio. boliger pr. 1. januar 2002. Heraf er 41 pct. parcelhuse, 39 pct.
etageboliger, 13 pct. række-, kæde og dobbelthuse og 5 pct. er stuehuse. Boligerne
beboes af 2,4 mio. husstande, d.v.s. en eller flere personer, der bor på samme
adresse uanset familieforhold.
Andelen af privatejede boliger (boliger ejet af privatpersoner, aktieselskaber og
selvejende institutioner) er siden 1981 faldet fra 80 til 72 pct. Tilsvarende er andelen
af boliger ejet af private andelsboligforeninger steget fra 1 til 7 pct. Boliger ejet
af almennyttige boligselskaber er steget fra 15 til 20 pct.
Andelen af privatejede parcelhuse udgør 98 pct. af samtlige parcelhuse, mens 50
pct. af etageboligerne og 48 pct. af række-, kæde- og dobbelthuse er privatejede.
Figur 1
Egentlige boliger fordelt på boligens art 1. januar 2002
Parcel- og stuehuse 46 pct.
Række-, kæde- og dobbelthuse 13 pct.
Etageboliger 39 pct.
Kollegier 1 pct.
Anden helårsbeboelse 1 pct.
Boligerne bliver større
I 2002 var gennemsnitsboligen blandt hele bestanden af egentlige boliger 109,1 m 2
mod 106,4 m 2 i 1981. Gennemsnitsstørrelsen på et parcelhus er steget fra 131,3 m 2
til 138,8 m 2 , mens den gennemsnitlige etagebolig er steget fra 73,8 m 2 til 75,5 m 2 .
Derimod er gennemsnitsstørrelsen på række-, kæde- og dobbelthuse faldet fra 97,9
m 2 til 91,0 m 2 .
1 Boliger i fælleshusholdninger og sommerhuse er ikke omfattet.
Statistisk Årbog 2002 Byggeri og boligforhold 309