Denmark Yearbook - 2002

Sociale forhold, sundhed og retsvæsen
omsorg er personalet næsten fordoblet. En del af stigningen skyldes således, at flere
børn passes i daginstitutioner og dagpleje og går i skolefritidsordninger. Antallet
af børn i alderen 0-9 år er 10 pct. mindre i dag end i 1975, men en langt større andel
passes ude.
Flere ældre
Inden for ældreområdet hænger det stigende personaleforbrug i høj grad sammen
med befolkningsudviklingen. Fra 1975 til 2000 er vi blevet 5,5 pct. flere i Danmark,
men antallet af ældre på 67 år og derover er steget med 23 pct. Antallet af
ældre på 80 år og derover er steget 75 pct. og endelig er antallet af de ældste (90 år
og derover) steget med 182 pct. Der er derfor også et meget større behov for hjemmehjælp
og døgnpleje.
Flere sociale og sundhedsmæssige ordninger
Men der er også i perioden oprettet nye sociale og sundhedsmæssige ordninger, såsom
forebyggende hjemmebesøg, bofællesskaber for voksne handicappede samt
kontaktperson- og ledsageordninger mv. Fra midten af 80'erne er ældreområdet
blevet omstruktureret betydeligt med en satsning på ældre i eget hjem og en udbygning
af ældreboligmassen som erstatning for nedlæggelse af plejehjemspladser.
Stigende personaleforbrug
Det stigende personaleforbrug hænger på den måde sammen med samfundsudviklingen
og udviklingen på arbejdsmarkedet, herunder især kvindernes stigende
arbejdstid. Fra 1981 til 2000 faldt andelen af deltidsbeskæftigede kvinder fra 34 til
17 pct. I samme periode steg andelen af deltidsansatte mænd fra 7 til 11 pct. I
samme periode steg arbejdsstyrken med 11 pct. for kvinder og 1,5 pct. for mænd.
Disse forhold har samlet set bevirket et større behov for pasning af børn.
2,2 millioner personer modtager indkomsterstattende ydelser
I 2000 modtog 2,2 mio. personer i Danmark indkomsterstattende ydelser. Modtagerne
er belyst i statistiske opgørelser hver for sig, fx arbejdsløshedsdagpenge,
sygedagpenge, barselsdagpenge og kontanthjælp. Modtagerne bliver placeret under
den dominerende ydelse, dvs. den ydelse, der er modtaget i længst tid inden
for et år. Ydelserne opdeles i midlertidige og varige. Af de ca. 2,2 millioner personer,
der modtog indkomsterstattende ydelser, var de ca. 976.000 mænd, mens ca.
1.226.000 var kvinder. Fordelingen på midlertidige og varige ydelser og på kvinder
og mænd ses i figur 4 og 5.
Figur 4
Modtagere af indkomsterstattende ydelser - midlertidige ydelser 2000
Mænd
Revalidering
AF-aktivering
Kommunal aktivering
Orlovsydelser
Barselsdagpenge
Kontanthjælp
Sygedagpenge
Arbejdsløshedsdagpenge
Kvinder
200.000
150.000
100.000
50.000
0
0 50.000 100.000 150.000 200.000
Statistisk Årbog 2002 Sociale forhold, sundhed og retsvæsen 165