Denmark Yearbook - 2002

Indkomst, forbrug og priser
Nettoydelsen til det offentlige stiger med alderen
Det ses, at husstandenes nettoydelse til det offentlige stiger med alderen indtil 60
år. Fra denne alder bliver det især almindeligt at modtage efterløn og folkepension,
så for de ældste grupper er der tale om, at det offentliges ydelser overstiger
det, som de betaler til det offentlige i skat og afgifter.
Oversigt
Husstandenes tilskud til og fra det offentlige 1999
Fra det offentlige:
Direkte tilskud, dvs. indkomstoverførsler
Indirekte tilskud
Til det offentlige:
Indkomstskatter mv.
Produktions- og importskatter (moms og punktafgifter)
I tal ser regnestykket således ud:
Alder
Alle 18-29 30-49 50-59 60-66 67 +
tusinde kr.
Borgernes betaling til det offentlige 179 123 232 228 148 91
Indkomstskatter mv. 124 82 164 162 97 58
Moms, afgifter, ejendomsskatter mv. 55 41 68 66 51 33
Offentlige ydelser til borgerne 114 78 128 81 142 137
Indkomstoverførsler 70 41 53 55 126 118
Udvalgte tilskud 44 37 75 26 16 19
Nettoydelse til det offentlige 65 45 104 147 6 -46
Gennemsnitlig husstandsindkomst 401 263 513 516 337 217
4. Priser
Figur 10
Årlige ændringer i
prisindeks 1970-2001
25
20
15
10
5
0
-5
-10
Procent
1970 1980 1990 2000
Engrosprisindekset
Forbrugerprisindekset
Inflationen toppede i 1974
I 1974 toppede inflationen med en årlig ændring i forbrugerprisindekset på ca. 15
pct. og en ændring i engrosprisindekset på ca. 22 pct. I 1980 var den årlige ændring
i forbrugerprisindekset på ca. 12 pct. og ca. 17 pct. i engrosprisindekset. De
høje olieprisstigninger i disse perioder havde på grund af den større vægt i engrosprisindekset
et kraftigere gennemslag i dette indeks. Devalueringerne af den danske
krone i slutningen af 70'erne var desuden med til at hæve importpriserne, der
slår stærkere igennem i engrosprisindekset.
Stigende forbruger- og engrosprisindeks
Fra 1965 til 2001 fulgte forbruger- og engrosprisindekset på det lange sigt samme
udvikling; den årlige ændring voksede frem til 1980, og var herefter faldende. På
kortere sigt kan der dog være betydelige forskelle i udviklingen i de to indeks. I
hele perioden har ændringerne i forbrugerprisindekset været positive, ensbetydende
med stigende forbrugerpriser. Engrosprisindekset var derimod faldende
i 1986-87, 1992-93 og 1998. Den årlige ændring er beregnet som den procentvise
ændring i det gennemsnitlige indeks for to på hinanden følgende år.
Statistisk Årbog 2002 Indkomst, forbrug og priser 217