08.12.2016 Views

Denmark Yearbook - 2002

Denmark Yearbook - 2002

Denmark Yearbook - 2002

SHOW MORE
SHOW LESS

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

Sociale forhold, sundhed og retsvæsen<br />

Figur 5<br />

Mænd<br />

Modtagere af indkomsterstattende ydelser - varige ydelser 2000<br />

Efterløn/overgangsydelse<br />

Førtidspension<br />

Folkepension<br />

Kvinder<br />

500.000<br />

400.000<br />

300.000<br />

200.000<br />

100.000<br />

0<br />

0 100.000 200.000 300.000 400.000 500.000<br />

Flere kvinder end mænd modtager indkomsterstattende ydelser<br />

Flere kvinder end mænd modtog i 2000 indkomsterstattende ydelser. For folkepension<br />

har dette en naturlig forklaring, idet 59 pct. af befolkningen over 66 år var<br />

kvinder. Også blandt modtagere af orlovsydelser og barselsdagpenge var der en<br />

stor kvindeandel. Men der er også mange kvinder i den personkreds, ordningen er<br />

tiltænkt at være til fordel for. Der var også størst kvindeandel blandt modtagere af<br />

arbejdsløshedsdagpenge og førtidspension, men størst mandeandel blandt modtagere<br />

af sygedagpenge.<br />

Blandt de supplerende tilskudsordninger, såsom tilskud til fx bolig- og børnepasning<br />

samt børnefamilieydelser, kan nævnes, at 176.000 husstande i alt modtog<br />

172 millioner kr. i boligsikring i december 2001, mens 327.000 pensionisthusstande<br />

i alt modtog 578 millioner kr. i boligydelse. Den samlede udgift til<br />

boligsikring og boligydelse var henholdsvis knap 2 og knap 7 mia. kr. i 2000.<br />

662.000 familier fik børnefamilieydelse og heraf fik 111.000 familier yderligere en<br />

eller flere former for børnetilskud i 4. kvartal 2001. De samlede udgifter til børnefamilieydelser<br />

og børnetilskud var 13 mia. kr. i 2000.<br />

Børnepasning<br />

I alt 525.000 børn under 10 år blev passet i dagpleje, daginstitutioner og skolefritidsordninger.<br />

Det svarer til 77 pct. af alle børn under ti år i marts 2001. Andelen<br />

af børn i offentlig pasning var størst i børnehavealderen, dvs. 3-5 år. I denne<br />

aldersklasse blev 92 pct. af alle børn passet i dagpleje og daginstitutioner. Andelen<br />

af børn, der passes, var 57 pct. for børn i vuggestue- og dagplejealderen, dvs. 0-2-<br />

årige og 79 pct. for 6-9-årige. I 1991 var dækningsgraderne henholdsvis 48 pct. for<br />

0-2-årige, 78 pct. for 3-5-årige og 45 pct. for 6-9-årige.<br />

Flere og flere børn bliver passet ude<br />

For alle børn under ti år er dækningsgraden steget fra 56 pct. i 1991 til 77 pct. i<br />

2001. Størst er stigningen for børn i indskolingsalderen (dvs. 6-9 år - svarende til<br />

fra børnehaveklasse til 3. klasse). Dækningsgraden er steget med 75 pct. Størsteparten<br />

af disse børn (67 pct.) går i skolefritidsordninger, der blev indført i 1987.<br />

Ældreomsorg<br />

Ud af i alt ca. 699.500 personer over 66 år i Danmark modtog ca. 171.500 hjemmehjælp,<br />

mens 61.500 boede i plejehjemsboliger, beskyttede boliger eller ældreboliger<br />

i marts 2001. Til sammenligning modtog 147.500 personer over 66 år varig<br />

hjemmehjælp i 1991, mens 52.000 boede i de nævnte former for ældre- og plejeboliger.<br />

166 Sociale forhold, sundhed og retsvæsen Statistisk Årbog <strong>2002</strong>

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!