08.12.2016 Views

Denmark Yearbook - 2002

Denmark Yearbook - 2002

Denmark Yearbook - 2002

SHOW MORE
SHOW LESS

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.

Landbrug<br />

Figur 5<br />

Gnsntl. mælkeydelse pr. malkeko<br />

8.500<br />

Kg. mælk<br />

8.000<br />

Mælkeydelse ifølge<br />

Kontrolforeningen<br />

Mælkeydelse ifølge<br />

Danmarks Statistik<br />

7.500<br />

7.000<br />

6.500<br />

6.000<br />

89/90 90/91 91/92 92/93 93/94 94/95 95/96 96/97 97/98 98/99 99/00 00/01<br />

Anm. Danmarks Statistik beregner mælkeydelsen på grundlag af den samlede malkekobestand og den samlede mælkeydelse.<br />

Kontrolforeningerne beregner ydelsen for den periodiske ydelseskontrol, der dækker ca. 88 pct. af den samlede<br />

malkekobestand.<br />

Figur 6<br />

Produktion og eksport<br />

af svinekød 1990-2001<br />

2.000<br />

1.500<br />

1.000<br />

500<br />

Mio. kg<br />

1990 1995 2000<br />

Produktion<br />

Eksport<br />

Svinekødsproduktionen den økonomisk mest betydende<br />

Den betydelige reduktion i antal husdyrbrug betyder dog ikke, at bestanden reduceres.<br />

Svinebestanden er således steget fra 6 mio. i 1960 til nu godt 12 mio., og<br />

den gennemsnitlige besætningsstørrelse er således i samme periode steget fra 36<br />

til 975. Samtidig med bestandsstigningen er effektiviteten i svinebrugene steget,<br />

og disse forhold tilsammen medfører, at svinekødsproduktionen er den økonomisk<br />

mest betydende landbrugsproduktion. I figur 6 vises foruden den samlede produktion<br />

af svinekød også den eksporterede mængde, som har gjort Danmark til verdens<br />

største eksportør af svinekød.<br />

Økonomien i landbrugssektoren<br />

Landbrugssektorens økonomiske resultat beskrives ved opstilling af brancheregnskabet<br />

for sektoren. Brancheregnskabet kan kort beskrives som en opgørelse af<br />

landbrugssektorens produktionsværdi minus de medgåede produktionsomkostninger.<br />

I brancheregnskabet opereres med tre indkomstbegreber: Bruttoværditilvækst<br />

i producentpriser, bruttoværditilvækst i basispriser og bruttofaktorindkomst.<br />

Forskellen på de tre indkomstbegreber ligger i behandlingen af de driftstilskud,<br />

som landbrugssektoren modtager og de skatter og afgifter, som landbrugssektoren<br />

betaler.<br />

Bruttofaktorindkomsten har, som det fremgår af figur 7, varieret kraftigt de seneste<br />

10 år. Hovedårsagen er store udsving i prisen på svinekød, som er landbrugets<br />

vigtigste produkt og eksportvare. Den store fremgang i bruttofaktorindkomst fra<br />

2000 til 2001 kan desuden tilskrives en høj kornhøst, mens der eksempelvis var<br />

faldende værdi af produktion af okse- og kalvekød.<br />

I forhold til 1995 blev priserne på landbrugets salgsprodukter 3,3 pct. højere, mens<br />

priserne på forbruget i produktionen var 10,3 pct. højere. Landbrugets bytteforhold<br />

er dermed forringet siden 1995, hvilket opvejes af at det mængdemæssige<br />

forbrug i produktionen er øget mindre end mængden af salgsprodukter. Eksempelvis<br />

er anvendelsen af handelsgødning og pesticider faldet med ca. 25 pct. siden<br />

1995.<br />

280 Landbrug Statistisk Årbog <strong>2002</strong>

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!